Freja Sine Thorsboe
| Freja Sine Thorsboe | |
|---|---|
.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 1973  |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet (til 1998) |
| Beskæftigelse | Landsdommer, jurist, embedsmand |
| Arbejdsgiver | Rigsadvokaten (til 2022), Justitsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste (til 2020), Europa-Kommissionen (fra 2015) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (2011) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Freja Sine Thorsboe (født i 1973[1]) er en dansk jurist og embedsmand, der siden 2022 har været landsdommer ved Vestre Landsret. Hun har haft en længere karriere i centraladministrationen, navnlig i Justitsministeriet, hvor hendes arbejde i betydeligt omfang har været knyttet til nationale og internationale politispørgsmål, strafferet og EU-ret.[2]
Thorsboe gjorde karriere i Justitsministeriet efter ansættelse som politifuldmægtig i Grønland og beskæftigede sig her især med politi-, strafferetlige og EU-retlige spørgsmål, herunder som kontorchef og fungerende afdelingschef. Hun var desuden medlem af Strafferetsplejeudvalget, Straffelovrådet og Europa-Kommissionens taskforce vedrørende Storbritanniens EU-folkeafstemning.
Thorsboe var indtil august 2020 juridisk chef i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvor hun blev tjenestefritaget af regeringen sammen med den øvrige ledelse, herunder Lars Findsen, på baggrund af en kritisk udtalelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). Efter sin hjemsendelse forlod hun tjenesten og blev ansat som kommitteret hos Rigsadvokaten, inden hun i 2022 blev udnævnt til landsdommer ved Vestre Landsret. Hun er desuden lektor ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har publiceret inden for EU-ret.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Thorsboe blev uddannet jurist (cand.jur.) fra Københavns Universitet i 1998.[2]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]_and_Freja_Sine_Thorsboe_(Denmark)_at_an_EU_meeting.jpg)
Thorsboe indledte sin karriere som politifuldmægtig ved Politimesteren i Grønland (Nuuk) i perioden 1998–2001[3], hvor hun blandt andet udtalte sig til medierne i forbindelse med en drabssag i Narsaq i august 1998.[4] I 2002 fungerede hun som fuldmægtig i Justitsministeriet, hvor hun bistod Den Grønlandske Retsvæsenskommission som faglig sekretær for Retsplejegruppen og Politigruppen, herunder i spørgsmål om midlertidige beskikkelser af kredsdommere.[5] I 2003 blev hun fuldmægtig i Politikontoret i Justitsministeriet under kontorchef Mette Lyster Knudsen[6], og i 2005 fortsatte hun som fuldmægtig i ministeriets internationale kontor under kontorchef Kristian Korfits Nielsen.[7] I perioden 2007–2008 var hun udstationeret som ambassadesekretær hos Danmarks Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union[1], hvorefter hun i 2008 blev konsulent i EU-Kontoret og Menneskeretsenheden under Lovafdelingen i Justitsministeriet.[8]
Hun var i 2010–2011 kontorchef for Færdsels- og våbenkontoret i Justitsministeriet[9] og var i perioden 2012–2014 kontorchef for Strafferetskontoret, hvorefter hun i 2014 var kontorchef for Politikontoret. I samme år fungerede hun fra januar til maj som afdelingschef for Politi- og Strafferetsafdelingen i Jens-Christian Bülows sted, og fra 6. november 2014 til 9. marts 2015 var hun på ny fungerende afdelingschef samme sted, hvor hun erstattede Carsten Vollmer i forbindelse med den midlertidige departementschefsudskiftning efter Anne Kristine Axelssons fratræden. Som kontorchef for Politikontoret indgår hun i Tibetkommissionens materiale.[10][11]
I 2014 var hun medlem af Strafferetsplejeudvalget under formandskab af landsdommer Anne Louise Bormann.[12] I 2015 blev hun kommitteret og medlem af Straffelovrådet under formand, landsretspræsident Bent Carlsen[13], og fra 2015 og frem deltog hun som medlem af Europa-Kommissionens Task Force for Strategic Issues Related to the UK Referendum (Task Force for strategiske problemstillinger relateret til folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab 2016).[2]
Hun er endvidere lektor ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.[2]
Hun er desuden fagforfatter, og har bl.a. udgivet publikationer inden for EU-ret.[2] Hun var medforfatter tilsammen med Nina Holst-Christensen til kapitlet 'EF-Domstolens seneste domme' i pensumbogen EU-Ret & Menneskeret (2008).[14]
Forsvarets Efterretningstjeneste
[redigér | rediger kildetekst]På et tidspunkt før 2020 blev Freja Sine Thorsboe udnævnt som juridisk chef i Fosvarets Efterretningstjeneste (FE). I sagen om Ahmed Samsam kom det frem, at Thorsboe som daværende juridisk chef i FE indgik i de møder, der i foråret eller forsommeren 2020 blev søgt etableret mellem efterretningstjenesterne og Samsams daværende advokat, Thomas Brædder. Ifølge den forklaring, som journalisten Simon Andersen afgav under straffeansvar i Østre Landsret, skete dette, efter at FE-chef Lars Findsen personligt havde forsøgt at få etableret en fortrolig kontakt til advokaten, fordi tilliden mellem advokaten og tjenesterne var brudt sammen. I den forbindelse blev der ifølge forklaringen aftalt møder mellem Brædder, PET’s juridiske chef Rasmus Kieffer-Kristensen og Thorsboe som FE’s juridiske chef.[15]
Den 21. august 2020 blev Freja Sine Thorsboe, sammen med den øvrige FE-ledelse (herunder chef Lars Findsen og indhentningschef Henrik Berg), hjemsendt af daværende forsvarsminister Trine Bramsen. Hjemsendelsen skete som en direkte konsekvens af en historisk hård kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), der anklagede tjenesten for blandt andet vildledning af tilsynet og uberettiget indhentning af oplysninger om danske statsborgere. En undersøgelseskommission frifandt i en kort sammenfatning i december 2021 hele ledelsen for alle forhold, men kommissionen er siden blevet kritiseret for sin ekstreme lukkethed, herunder hemmeligholdelse af både opgavebeskrivelse (kommissorium) og slutberetning.[16][17][18]
Efter sin hjemsendelse fra FE forlod Thorsboe tjenesten og blev ansat som kommitteret hos Rigsadvokaten.[19] Stillinger som kommitteret anvendes til fratrædende topembedsmænd i centraladministrationen, der er kørt ud på et sidespor, men som man af forskellige grunde ikke har ønsket at afskedige eller forflytte.[20]
Landsdommer
[redigér | rediger kildetekst]I maj 2022 indstillede Dommerudnævnelsesrådet hende som konstitueret landsdommer (uddannelseskonstitution) ved Vestre Landsret. Hun tiltrådte stillingen kort tid efter.[19][21]
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Omkring 2011–2012 boede hun i København Nordvest (NV).[22]
Hædersbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Thorsboe modtog i november 2011 ridderkorset af Dannebrogsordenen.[23] Hun var i audiens hos Dronning Margrethe 2. i maj 2012 på Christiansborg Slot.[22]
Danske dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]
Ridder af Dannebrogordenen (R.).[24]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Holm, Niels Eilschou, red. (2008). Kongelig Dansk Hof- og Statskalender 2008: Statshåndbog for Kongeriget Danmark (PDF). Hendes Majestæt Dronningens Kabinetssekretariat og Statsministeriet. s. 597.
- 1 2 3 4 5 "The UK Referendum Debate - Burning Questions" (PDF). europaret.dk. Dansk Forening for Europaret & Københavns Universitet. 2016. s. 2. Hentet 18. marts 2026.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ Bjarne Mollwitz Heltved; Birthe Baj Jensen; Dorthe Jensen, red. (2001). Kongelig Dansk Hof- og Statskalender 2001: Statshåndbog for Kongeriget Danmark (PDF). København: Statens Information. s. 735. ISBN 87-601-8944-4. ISSN 0085-2589. Hentet 2026-02-26.
- ↑ "Dræbte sin tidligere kæreste med knivstik". Atuagagdliutit. 18. august 1998. Hentet 19. marts 2026.
- ↑ Den Grønlandske Retsvæsenskommission (2004). Betænkning (nr. 1442) om det grønlandske retsvæsen: (PDF). Vol. 1: Generelt om retsvæsnet. København: Justitsministeriet & Schultz Grafisk. s. 19-20. ISBN 87-631-0034-7.
- ↑ Jensen, Birthe Baj; Jensen, Dorthe; Heltved, Bjarne Mollwitz (2003). Kongelig Dansk Hof- og Statskalender 2003: Statshåndbog for Kongeriget Danmark (PDF). København: IT- og Telestyrelsen. s. 301.
- ↑ Jensen, Birthe Baj; Jensen, Dorthe (2005). Kongelig Dansk Hof- og Statskalender 2005: Statshåndbog for Kongeriget Danmark (PDF). København: IT- og Telestyrelsen. s. 308.
- ↑ Holm, Niels Eilschou, red. (2008). Kongelig Dansk Hof- og Statskalender 2008: Statshåndbog for Kongeriget Danmark (PDF). Hendes Majestæt Dronningens Kabinetssekretariat og Statsministeriet. s. 288.
- ↑ "Positiv evaluering af stærekasseforsøget". Justitsministeriet. 1. september 2010. Arkiveret fra originalen 16. januar 2012.
- ↑ Tibetkommissionen (2017). Tibetkommissionens beretning: bilag 1-18 (PDF). Danmark: Regeringen. s. 1831.
- ↑ Tibetkommissionen (2017). Tibetkommissionens beretning: kapitel 8.1–8.2 (PDF). Vol. 3. Danmark: Justitsministeriet. s. 831.
- ↑ "Betænkning om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager" (PDF). Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg. 2014. s. 8. Hentet 18. marts 2026.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ Straffelovrådet (2015). "Straffelovrådets udtalelse om visse spørgsmål vedrørende deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet, som den danske stat er part i" (PDF). Justitsministeriet. s. 10. Hentet 18. marts 2026.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ "EF-Domstolens seneste domme (4.2008 side 211)". www.jurabibliotek.dk. Hentet 2026-03-18.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ Christensen, Mikkel Fyhn (30. august 2023). "Bombe i Samsam-sagen: »Er Findsen sigtet for noget, der har med Samsam at gøre?«". Berlingske Tidende. Hentet 19. marts 2026.
- ↑ Christensen, Jørgen Grønnegård (21. januar 2022). "Et nødvendigt onde". Weekendavisen. Hentet 3. januar 2026.
- ↑ Mikael Sjöberg (2020). "Dommerforeningens bemærkninger til forslag til Lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste". dommerforeningen.dk. Dommerforeningen. Hentet 3. januar 2026.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ Molin, Theis Ehler; Kulager, Frederik; Susgaard, Sandra Mia (13. februar 2023). "Kapitel 8: Væggene har ører". Zetland. Hentet 4. januar 2026.
- 1 2 Bjørnager, Jens Anton; Pedersen, Lars Nørgaard; Nielsen, Jens Beck (11. december 2022). "Flere hjemsendte og sigtede har vist sig at være uskyldige, men deres karriere er slået ud af kurs. Her er FE-sagens hovedpersoner i dag". Berlingske. Hentet 4. januar 2026.
- ↑ Skou, Kaare R. (2007). Dansk politik A-Å: leksikon. Lindhardt og Ringhof. s. 397. ISBN 978-87-11-31440-1.
- ↑ "Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2022" (PDF). domstoldk.euwest01.umbraco.io. Domstolsstyrelsen. 27. marts 2023. s. 7. Hentet 18. marts 2026.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - 1 2 "Hofnyt: Audiens". Nordjyske Stiftstidende. Ritzaus Bureau. 22. maj 2012.
- ↑ "Officielt: medaljer". Viborg Stifts Folkeblad. Ritzaus Bureau. 8. december 2011.
- ↑ "Modtagere af danske dekorationer". www.kongehuset.dk. 18. november 2011. Hentet 2026-04-19.
Kontorchef i Justitsministeriet, Freja Sine Thorsboe, Ridder af Dannebrogordenen.