Frekvensbånd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Bånd.

Et frekvensbånd (typisk forkortet til bånd) er et større frekvensinterval, som kan indeholde en eller flere radiokanaler. I forbindelse med radar anvendes betegnelsen radarbånd.

Radiofoni[redigér | redigér wikikode]

Eksempler på europæiske frekvensbånd inden for radiofoni:

  • LF (30 – 300 kHz)
  • MF (300 – 3000 kHz)
  • Kortbølgebåndet (1705 kHz til 30 MHz)
    • HF (3 MHz – 30 MHz).
  • VHF (30 MHz – 300 MHz). Omfatter disse frekvensbånd:
  • UHF (300 MHz – 3000 MHz). Omfatter disse frekvensbånd:
  • SHF (3 – 30 GHz)
    • C-båndet 3700 – 4200 MHz
    • Ku1-båndet 10,9 – 11,75 GHz
    • Ku2-båndet 11,75 – 12,5 GHz (DBS)
    • Ku3-båndet 12,5 – 12,75 GHz
    • Ka-båndet 18,0 – 20,0 GHz
  • EHF (30 – 300 GHz)

Radarbånd[redigér | redigér wikikode]

Civile radarbånd[1][2] Frekvensområde (GHz)
L-båndet 1−2
S-båndet 2−4
C-båndet 4−8
X-båndet 8−12
Ku-båndet 12−18
K-båndet 18−27
Ka-båndet 27−40
V-båndet 40−75
W-båndet 75−110
NATO radarbånd[3][2] Frekvensområde (GHz)
A-båndet 0-0.25
B-båndet 0.25-0.50
C-båndet 0.50-1.0
D-båndet 1-2
E-båndet 2-3
F-båndet 3-4
G-båndet 4-6
H-båndet 6-8
I-båndet 8-10
J-båndet 10-20
K-båndet 20-40
L-båndet 40-60
M-båndet 60-100

Radarbånd er en betegnelse for en måde at inddele frekvensområdet fra 1-110 GHz på. Især i amerikansk litteratur støder man ofte på betegnelser som "Ka-band", "Ku-band" og "X-band". Der er en lang historie bag denne nomenklatur.

Den oprindelige bølgelængde for søgeradarer var 23 cm. Dette blev kendt som L-båndet (for Long – engelsk for lang). Da kortere bølgelængder (10 cm) blev introduceret, blev disse kendt, logisk nok, som S-båndet, hvor S stod for Short (kort). Da ildledelsesradarer (3 cm bølgelængde) blev taget i brug, blev de kaldt X-bånd-radarer – fordi "X marks the spot" (X markerer stedet). Det var da håbet, at en mellemliggende bølgelængde ville kombinere begge bånds fordele. Dette var C-båndet (C for Compromise, kompromis).[1]

Da tyskerne besluttede at indføre radarer med kort bølgelængde, valgte de bølgelængden 1,5 cm. Dette blev kendt som K-båndet (K for Kurtz, tysk for kort). Uheldigvis havde tyskerne dermed valgt et frekvensområde hvor elektromagnetisk energi nemt bliver absorberet af vanddamp, så K-båndsradarer var derfor ikke effektive i regn eller tåge. Efter krigen imødegik man dette problem ved at vælge frekvenser umiddelbart over (Ka-båndet for K-above, K-over) eller under (Ku-båndet for K-under).[1]

De allertidligste radarer brugte meterlange bølgelængder. De fik betegnelsen P-båndet for Previous (tidligere).[1]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d Full text of "RF And Microwave Transmitter Design A. Grebennikov ( Wiley, 2011) BBS" Citat: "...Table 1.1 shows the IEEE standard letter designations for frequency bands [24], In military radar band designations, millimeter-wave bandwidth occupies the frequency range from 40 to 300 GHz. The letter designations (L, S, C, X, Ku, K, Ka) were meant to be used for radar, but have become commonly used for other microwave frequency applications..."
  2. ^ a b radartutorial.eu: Waves and Frequency Ranges, backup
  3. ^ awt-global.com: EU, NATO, US ECM Frequency Designations. Radar-frequency bands as defined by NATO for ECM Systems, backup

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]