Fremmedlegionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. mar. 2015, 20:22 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt coord wd)
Fremmedlegionen
(Légion Étrangère)
To legionærer efter en militærparade
Aktiv 10. marts 1831-nu
Land Frankrig Frankrig
Værn Frankrigs hærflag Armée de terre
Rolle Let infanteri
Størrelse ~7.700 mand
Hovedkvarter Aubagne
Kaldenavn(e) Legionen
La Légion (fransk)
Farver Grøn og rød
March Le Boudin
Årsdage Camaróndagen (30. april)
Slag og krige Krimkrigen
Den franske intervention i Mexico 1861-67
Den fransk-tyske krig
1. verdenskrig
2. verdenskrig
1. indokinesiske krig
Algierkrigen
Golfkrigen
Krigen i Afghanistan
Konflikten i det nordlige Mali
Insignier
Fremmedlegionens logo
Fremmedlegionens flag
Fremmedlegionens insignier
Fremmedlegionens skuldermærke

Fremmedlegionen (Fransk: Légion Étrangère) er en militærenhed i den franske hær. Den blev oprettet 10. marts 1831 i Nordafrika, men efter de franske koloniers selvstændighed blev hovedkvarteret flyttet til Aubagne nær Marseille.

Optagelse

De fleste officerer er franske; resten af legionen er af mænd af mange forskellige nationaliteter (herunder fransk). Hver mand kan søge optagelse uanset nationalitet, race og religion. Franske statsborgere skal indvilge i at ændre deres nationalitet til et fransktalende land. Nye legionærer skriver under på en kontrakt, som gælder for fem år, men den kan forlænges. Efter tre års tjeneste kan legionæren ansøge om fransk statsborgerskab, og efter 15 år kan en legionær forlade legionen med en pension, som udbetales hver måned resten af livet, og som kan udbetales, også hvis legionæren vælger at bo uden for Frankrig. En legionær kan lade sig indrullere under pseudonym og efter tre år søge rectification: bede om at få sit rigtige navn igen. Hvis legionæren i fem år i tjener under pseudonym, kan han ikke beholde det efter endt kontrakt. Den dag han forlader Fremmedlegionen, får han sit rigtige navn igen.

Tidligere havde fremmedlegionen ry for at tiltrække lejesoldater og kriminelle på flugt. I de senere år er adgangen til legionen blevet begrænset meget, og der foretages baggrundscheck på alle ansøgere. Har han i sit hjemland begået kriminalitet og er eftersøgt så kommer han ikke ind. Ved kriminalitet menes der hård kriminalitet. Mindre forseelser accepteres. Dvs. gæld eller flugt for hustrubidrag og børnepenge. De fleste, som søger om optagelse, kommer fra lande med lav levestandard som Sydamerika, Italien, Østeuropa med Rusland. Fremmedlegionen er kendt for streng disciplin, og det har længe gjort, at legionen har haft et stort problem med desertering.
Efter 2. verdenskrig fik mange tyske soldater som fx medlemmer af Waffen-SS valget mellem krigsfangelejr eller Fremmedlegionen. Det medførte en regel om, at højst 40% af mandskabet må være fra samme land.

Legionshistorie

Fremmedlegionen blev oprettet i 1831 af Kong Louis-Philippe, som havde problemer i Algeriet, hvor kongen havde et ekspeditionskorps på 37.000 mand, der var strandet i landet. Fremmedlegionen skulle støtte de regulære franske enheder, som kæmpede for at skaffe Frankrig nye kolonier i Nordafrika og Fjernøsten. Legionen har under og efter tabet af de franske kolonier i Afrika og Fjernøsten deltaget i alle de krig/felttog, som Frankrig har taget del i:

Fremmedlegionen har senere deltaget i de fredsbevarende missioner, som Frankrig deltager eller har deltaget i:

I 1996 afskaffede Frankrig værnepligten til fordel for professionelle soldater. Årsagen var, at de franske politikere ville have en professionel styrke. Det betød, at flere legionærer blev trukket tilbage fra nogle missioner i udlandet og erstattet af soldater fra den nye franske hær. Frankrigs politikere har derefter valgt at bruge den regulære franske hær mere end Fremmedlegionen, og den franske hær er tilført flere penge og flere midler og Fremmedlegionen færre.

Men Frankrig har ingen planer om at nedlægge Fremmedlegionen og ønsker at kunne trække på flere enheder. Mere end 8000 vælger hvert år at søge ind i legionen. Det betyder, at den franske hær ingen problemer har med rekruttering af nye soldater efter afskaffelsen af værnepligten.

Sammensætning

Berømte medlemmer af Légion Étrangère

Danske medlemmer af Légion Étrangère

Et større antal danskere var indrulleret i fremmedlegionen under 1. verdenskrig. Det præcise antal er umuligt at gøre op på grund af retten til anonymitet, men nok mellem 50 og 85[1].

Det mest kendte danske medlem er Prins Aage, der fra 1922 i 17 år gjorde tjeneste som officer i fremmedlegionen.

Se også

Kilder

  1. ^ Westh, Jan René (1998). Danske frivillige i Frankrig 1914-1918. Ordenshistorisk Forlag. ISBN 87-987132-0-5.

Eksterne links

Koordinater: 43°17′33″N 5°33′12.24″Ø / 43.29250°N 5.5534000°Ø / 43.29250; 5.5534000