Friedrich Kittler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Friedrich Kittler

Friedrich Kittler (2009).png

Personlig information
Født 12. juni 1943 Rediger på Wikidata
Rochlitz, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 18. oktober 2011 (68 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Gravsted Friedhof der Dorotheenstädtischen und Friedrichswerderschen Gemeinden Rediger på Wikidata
Nationalitet Tyskland Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Freiburgs Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Litteraturhistoriker, universitetslærer, litteraturforsker, historiker, filosof, medieforsker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Humboldt-Universität zu Berlin (1993-2008), Freiburgs Universitet, Ruhr-Universität Bochum (1987-1993), European Graduate School Rediger på Wikidata
Arbejdssted Bochum, Freiburg im Breisgau, Berlin, Lahr/Schwarzwald Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Friedrich Adolf Kittler (født 12. juni 1943 i Rochlitz, død 18. oktober 2011 i Berlin), var en tysk litteraturforsker og medieteoretiker. I sin grundlæggende tankegang var han inspireret af blandt andre Michel Foucault, Jacques Lacan og Martin Heidegger. En af hans hovedteser er at medierne er et a priori, altså er al viden i en given tidsperiode betinget af de medier som dominerer i denne periode. Kittler adskiller sig fra andre medieteoretikere, som for eksempel Marshall McLuhan, gennem at tilskrive medierne en højere grad af autonomi. Kittlers mest kendte værk er Aufschreibesysteme 1800/1900 (svensk oversættelse: Nedskrivningssystem 1800/1900. 2012; engelsk Discourse Networks 1800/1900, 1990) som publiceredes som habilitationsafhandling 1985, hvor han definerer begrebet nedskrivningssystem. I Kittlers medieteori forstås teksten som stærkt påvirket af forskellige mediesystemer og bærere af information snarere end mening. Kittler er kendt for at have udviklet ideer om medier og magt.

50 år fra nu vil Kittler blive kendt som en, der var meget følsom over for ændringer i medierne.[1]:180–189
 
— Hubert Burda, 2011

Bibliografi (udvalgt)[redigér | rediger kildetekst]

  • 2002: Optische Medien. Merve: Berlin. ISBN 3-88396-183-3 (English edition: Optical Media, with an introduction by John Durham Peters. Polity Press 2010
  • 1986: Grammophon Film Typewriter. Berlin: Brinkmann & Bose. ISBN 3-922660-17-7 (English edition: Gramophone, Film, Typewriter, Stanford 1999)
  • 1985: Aufschreibesysteme 1800/1900. Fink: Munich. ISBN 3-7705-2881-6 (Svensk utgåva: Nedskrivningssystem 1800/1900. Göteborg: Glänta, 2012)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Woodard, D., "In Media Res" Arkiveret 18. juli 2014 hos Wayback Machine, 032c, sommer 2011, s. 180–189.