Fritz Hoffmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fritz Hoffmann

Fritz Hoffmann (19. juni 1871 i Roßleben14. juli 1927 i Berlin) var en tysk gymnast og atlet. Han deltog i de første olympiske lege i 1896 i Athen.

Ved legene deltog Hoffmann i 100 meter-løb, hvor han vandt sølv med en tid på 12,2 sekunder, 0,2 sekunder efter vinderen Tom Burke fra USA. Han deltog også i 400 meter-løbet, men vandt ingen medaljer her. I højdespring blev han sidst af de fem deltagere med et spring på 1,55 meter, og ligeledes i trespring og kuglestød endte han sidst.

Bedre gik det for ham i de tre gymnastikkonkurrencer, han deltog i. I rebklatring var han den, der nåede længst op ad det 14 meter lange reb, blandt dem, der ikke nåede toppen. Han vandt derfor bronze efter at have nået en højde af 12,5 meter. Hoffmann var holdkaptajn på det tyske hold, der vandt begge konkurrencer, nemlig parallelle barrer og horisontal barre.

Personlige rekorder[redigér | redigér wikikode]

  • 100 meter: 11,1 sek. (1893)
  • 400 meter: 52,3 sek. (1893)
  • Højdespring: 1,75 m (1892)