Frontex

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frontex
Motto: Libertas Securitas Justitia
"Freedom Security Justice"
Overblik
Underskrivelsesdato 26. oktober 2004
Etableret 1. maj 2005
Årligt budget 70 millioner € (2008)
Dokumenter
Nøgledokument
Eksterne henvisninger
frontex.europa.eu

FRONTEX er betegnelsen for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser (Det Europæiske Grænseagentur) i EU, som blev oprettet med en forordning i 2004[1] indledte sin virksomhed den 1. maj 2005.

FRONTEX hovedopgave er at indsamle data til hjælp for koordinationen af det operative samarbejde mellem medlemsstaterne om forvaltning af de ydre grænser, og at bistå medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter, indførelse af fælles uddannelsesstandarder, udarbejdelse af risikoanalyser, og følge udviklingen i forskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser. Det skal også bistå medlemsstaterne i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de ydre grænser, og yde medlemsstaterne den nødvendige støtte i forbindelse med tilrettelæggelsen af bedste praksis for tilbagesendelse af tredjelandes statsborgere, som opholder sig ulovligt i EU.

FRONTEX har hovedkvarter i Polens hovedstad Warszawa, og havde i juni 2008 138 ansatte, og et budget på godt 70 millioner euro[2]

Af hensyn til den overordnede sammenhæng holder FRONTEX tæt kontakt til andre fællesskabs- og EU-partnere, der har ansvar for sikkerheden ved de ydre grænser, som f.eks. EUROPOL, CEPOL og OLAF, og for toldsamarbejdet og samarbejdet inden for plantesundhed og veterinærkontrol.

I juni 2007 vedtog EU's Ministeråd en forordning om at oprette en fælles indsatsstyrke for grænsekontrol, der har fået navnet Rapid Border Intervention Teams, forkortet til RABITS, som er tænkt som en operativ indsatsgruppe ved ekstraordinære pres på EU's ydre grænser, men nogle nærmere retningslinjer er endnu ikke fastlagt (juni 2008).

Eksterne kilder/henvisninger