Frostatingsloven

Stenmonument for Frostatingsloven i Frosta.

Frostatingsloven er en af Norges ældste love. Den vedrørte Frostatinget, som dækkede store dele af Norge, og har sit navn fra den gamle tingforsamling ved Frostatinget. Det mest kendte citat fra denne lov er "at lögum skal land várt byggja en eigi at ulögum øyða" (med lov skal vort land bygges, og ikke ødelægges af lovløshed), et udtryk der også forekommer i flere norrøne love og er indgraveret på det afbildede mindesmærke.

Historie

Den var ikke den ældste lov – det er Eidsivating-loven og Gulatings-loven. Senere fulgte Borgathing-loven udstedt under Olav den Hellige (1015–1028), men Frostatingsloven er langt bedre bevaret; de tidligere love har kun overleveret de dele, der vedrørte kirkelov. Sammen med Bjarkøy-loven kaldes de samlet for de "provinsielle love".

Den version, vi kender i dag, stammer fra omkring 1260 under kong Håkon Håkonssons regeringstid (1217–1263), som tilføjede indledende ændringer til første kapitel, selvom dele af loven sandsynligvis er flere hundrede år ældre. Oprindeligt eksisterede loven kun i mundtlig form og blev fremført ved møder i tinget. Den nævnes første gang i Snorri Sturlusons samling af gamle sagaer, Heimskringla, specifikt i sagaen om Håkon den Gode. Snorri omtaler også den senere rolle, som Olav spillede. I 1280 blev loven formelt vedtaget på tinget, og Magnus den Gode (1035–1047) anmodede om, at den skulle nedskrives. Den blev kaldt "Grágás" (Grågås), men var helt forskellig fra den islandske Grágás-lov. Loven blev gradvist ændret over tid – en af de vigtigste udviklinger i norsk lovgivningshistorie skyldtes Magnus Lagabøte (1263–1280), som fik tilnavnet "Lagabøte" (lovforbedreren).

Håkon Håkonssons version er også kendt som Codex Resenianus, opkaldt efter historikeren Peder Hansen Resen, der skænkede den eneste overlevende kopi til Københavns Universitet (som desværre gik tabt i branden i 1728 ved Universitetsbiblioteket). På norsk findes teksten i Norges gamle Love (I, 121–258) som Den ældre Frostathings-Lov. En moderne Nynorsk udgave blev udgivet i 1994.

Kirkelov

De afsnit, der omhandler kirkeretten, ser ud til at stamme fra en ældre samling kendt som Gullfjǫðr (Guldfjer) af ærkebiskop Eystein, som søgte at tilpasse norsk kirkeret til Gratians kanoniske lov.

Se også

• Gulating

Referencer

Litteratur

• Frostatingslova. OVersat af Jan Ragnar Hagland og Jørn Sandnes. Samlaget, 1994. (Norrøne bokverk). ISBN 82-521-4322-9
• Jørn Sandnes. "Slaget på Stiklestad i lys av Frostatingslovens motstandsbestemmelser" (Slaget ved Stiklestad), i Årbok for Nord-Trøndelag historielag 1992
• Sverre Bagge. "Kirken, bøndene og motstandsretten i Norge i middelalderen". (The Church, the farmers and opposition rights in Norway in the Middle Ages) Historisk tidsskrift No 3, 2005
• Jørn Sandnes. «Engi maðr skal atfor at oðrum gera, noen merknader til motstandsbestemmelsene i Frostatingsloven». I Historisk tidsskrift No 2, 2006
• Adam von Bremen: Bischofsgeschichte der Hamburger Kirche (History of the Archbishops of Hamburg-Bremen). I: Quellen des 9. und 11. Jahrhunderts zur Geschichte der Hamburger Kirche und des Reichs. pp. 138–495. Freiherr vom Stein -Gedächtnisausgabe XI. Darmstadt 1978. English translation by F.J. Tschan, Columbia University Press, 2002, ISBN 0-231-12575-5.
• Jón F. Hjálmarsson: Die Geschichte Islands. Reykjavík 1994.
• Rudolf Keyser, P.A. Munch (Hrg.): Norges gamle love indtil 1387. Förste Bind. Christiania 1846.
• Rudolf Meißner (Übs.): Norwegisches Recht. Das Rechtsbuch des Frostothings. I: Germanenrechte Bd. 4. Weimar 1939.
• Sini Kangas, Mia Korpiola, Tuija Ainonen (eds.) Authorities in the Middle Ages: Influence, Legitimacy, and Power in Medieval Society. Walter de Gruyter, 2013 ISBN 9783110294569