Fyring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Satirisk tegning af en fyring, hvor den fyrede "får sparket"

Fyring betyder afskedigelse fra et job eller fra en arbejdsplads, også kendt som ufrivillig afslutning af arbejdskontrakt, foretaget af arbejdsgiveren imod den fyrede arbejder. Fyring er som regel imod den fyredes ønsker, og hermed modsætning af opsigelse, hvor arbejderen selv siger op, altså frivilligt afslutter arbejdskontrakten. Opsigelse har også en i kontrakten aftalt længere tidsfrist, afhængig af overenskomster eller den arbejdendes erfaring, hvorimod en fyring kan også foretages på stedet, for eksempel med øjeblikkelig virkning. Tidsfrist for fyring og mulige begrundelser for fyring vil sædvanlig omtales i arbejdskontrakten, men fyring kan derudover forekomme øjeblikkeligt.

En fyring er forskellig fra manglende fornyelse af tidsbegrænset jobkontrakt eller manglende ansættelse på fuldtid efter en tidsbegrænset prøveperiode (herunder også praktikplads, jobtræning, orlov, vikar), da den ansatte fra starten kender til nøjagtig afslutningstidspunkt ved de begrænsede kontrakter, mens en fyring kan forekomme uventet for den ansatte.

Fyring kan forekomme, hvis arbejdsgiveren skønner, at arbejderen har brudt arbejdskontrakten[1], enten ved mangelfuld arbejde, eller på grund af uønsket opførsel på arbejdspladsen; men også på grund af økonomiske vanskeligheder som arbejdspladsen kan løbe ind i. Desuden kan der være tale om øjeblikkelig fyring, hvis arbejderen har brudt landets straffelove (udøvet decideret kriminalitet på arbejdspladsen eller lignende).[2]

Fyring er uønsket set fra arbejderens side, og kan have en negativ påvirkning af den arbejdssøgendes ansættelsesmuligheder i fremtiden. Arbejdsgivere vil helst ikke ansætte arbejdere, der ofte bliver fyrede fra deres jobs, da det får arbejderen til at se ud som upålidelig (siden denne åbenbart giver arbejdsgiverne grund til hurtig fyring). Ved jobinterviews kan mange arbejdssøgende derfor undgå at omtale deres fyring direkte, og i stedet omtaler deres fyring som frivilig opsigelse.[2]

Den fyrede arbejder kan ofte anke fyringen, og endda sagsøge arbejdsgiveren i retten, hvis fyringen er juridisk uberettiget. Hvis fyringen er uberettiget, kan det blive dyrt for arbejdsgiveren, som kan idømmes bøde og en udbetaling til fordel for den fyrede, som i Sverige.[3]

I folkemunde kan fyring hedde "at få sparket".

Massefyring[redigér | redigér wikikode]

En massefyring, fyringsrunde eller prikkerunde betegner afskedigelsen af en væsentlig andel af en arbejdsplads medarbejdere. Massefyringer forekommer ofte i sammenhæng med økonomisk nedgang for arbejdsgiveren. Det skaber stor nervøsitet hos de ansatte, da man ikke på forhånd ved, hvem der bliver fyret.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://lagen.nu/1982:80#P18
  2. ^ a b 10 Reasons Employees Get Fired. BeingFired.com. Arkiveret fra originalen 2013-08-18. Hentet 2013-11-29. 
  3. ^ http://www.uppsagd.info