Fyrværkeri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fyrværkeri

Fyrværkeri er afbrænding af kemiske forbindelser for at skabe lydeffekter (fx heksehyl, kinesere og kanonslag), lyseffekter (fx fontæner, sole og raketter) eller røg (røgbomber).

Om fyrværkeri[redigér | redigér wikikode]

Eksempel på fyrværkeri.

Fyrværkeri består hovedsageligt af et paprør med en kemisk blanding, kaldet en sats (benævnes ofte som "krudt").

En lunte (stupin) er sat på fyrværkeriet for at forsinke effekten. En stupin bestod i gamle dage af en bomuldssnor indhyllet i krudt, men denne type var for farligt, da omkringfarende gnister kunne antænde den længere inde og derved få en mindre forsinkelse. Nu om dage bruger man en grøn sikkerhedslunte, som i korte træk er krudt, der er indhyllet i et lag bomuldstråde samt nitrocellulose.

Til frembringelse af lyseffekter benyttes metaller eller metalsalte, som alt efter deres art giver forskellige farver; natrium: gul, kalium: violet, strontium: rød, barium: grøn, kobber: blå, magnesium: hvid, calcium: orange[1], sølv (titan/magnesium/aluminium/magnalium) eller gylden kul/jern.

I Danmark[redigér | redigér wikikode]

I middelalderen kendes ildlancerer, som funger som nutidens romerlys. De er blevet anvendt i krig. Fyrværkeri til festlige begivenheder kendes i danmarkshistorien fra Christian 4.s kroning, og i gamle dage var det kun kongen, som havde lov til at benytte det.

Fyrværkeri kom første gang i tobaksbutikkerne omkring år 1900, hvorefter det blev almindeligt at købe det op til nytår. Nu er handelen spredt.

Nu er der meget konkrete krav til, hvilket fyrværkeri man må købe, sælge og være i besiddelse af. For at være lovligt i Danmark skal det enten have et CE-mærke (efter 2010) eller et SIK-nummer (før 2010).[2] Desuden er alt fyrværkeri, der er købt uden for Danmark ulovligt at bruge i Danmark. Der er fyrværkerityper, der kun må håndteres af professionelle fyrværkere. krysantemumbomber og kanonslag er generelt ulovligt i Danmark.[3]

I Danmark er det lovligt at købe fyrværkeri fra 15. december og afskyde det fra den 27. december til og med 1. januar året efter.[4]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Birgitte Mathiesen (2014). "Nytårsraketten - festens højdepunkt". Illustreret Videnskab Historie. Bonnier Publications International (1/2014): side 23. ISSN 0806-3915. 
  2. ^ "Hold dig fra ulovligt fyrværkeri". Sikkerhedsstyrelsen. Hentet 9. november 2017. 
  3. ^ Nikolaj Albrectsen (18. december 2015). "Ulovligt fyrværkeri: Se, hvad du skal holde fingrene fra". TV 2. Hentet 9. november 2017. 
  4. ^ I hvilken periode må man skyde fyrværkeri af?, Rigspolitiet, 9. januar 2018, hentet 30. maj 2018. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

KemiStub
Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.