Fysiognomik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
De Humana Physiognomia (1650)

Fysiognomik er en lære, der hævder en sammenhæng mellem ydre målbare egenskaber og indre mentale egenskaber. Den opfattelse var populær i 1700-tallet og har rødder tilbage til stoicismen. En af de første fortalere var Giambattista della Porta (1535–1615) og ca. 200 år senere grundlage Johann Kaspar Lavater (1741-1801) sin fysiognomik.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Link[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: