Fysiognomik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
De Humana Physiognomia (1650)

Fysiognomik er en lære, der hævder en sammenhæng mellem ydre målbare egenskaber og indre mentale egenskaber. Den opfattelse var populær i 1700-tallet og har rødder tilbage til stoicismen. En af de første fortalere var Giambattista della Porta (1535–1615) og ca. 200 år senere grundlage Johann Kaspar Lavater (1741-1801) sin fysiognomik.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Link[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: