Gásadalur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gásadalur
(dansk: Gåsedal)
Gásadalur på færøkortet
Indbyggere (2005) 14
Kommune Sørvágur
Postnummer FO 387
Markatal 18-00-00

Gásadalur er en bygd, der ligger på vestsiden af øen VágarFærøerne og støder ud til Mykinesfjørður. Bygden er omsluttet af de højeste fjelde på Vágar. Mod nord Árnafjall 722 m og mod øst Eysturtindur 715 m. Den færøske grammatik bøjer stednavnet Gásadalur sådan: i dativ siger man í/úr Gásadali (i/fra Gåsedal), i genitiv til Gásadals (til Gåsedal).

Gásadalur har ikke sin egen kirke. Den tidligere skole fra 1916, benyttes i nutiden til kirkesal og forsamlingshus. Kirkegården blev anlagt i 1873. Indtil 1873 blev de døde båret over fjeldet og begravet i Bøur.

Bygden har været i fare for at blive totalt affolket, da den før tunnellen var en af de mest isolerede færøske bygder og er nok den bygd, der indtil nu har bevaret mest fra det tidligere færøske bondeliv. Tidligere blev der dyrket korn i den frugtbare dal. Hovedparten af indbyggerne er pensionister, men lever stadig delvist af fåre- og kvægavl samt fuglefangst. 1940 blev en lang trappe bygget fra stranden og op til byen. Hejseværket gjorde det muligt i rolige vejrperioder at landsætte større brugsgenstande. Landingspladsen, der ligger 79 meter over havets overflade, er ikke beskyttet af moler. Hvis de lokale skulle på fiskeri, måtte de have båden stående i nærheden af Bøur.

Før Atlantic Airways helikopterforbindelse og tunnellens tid, måtte man benytte vardevejen over det 400 m høje fjeld til Bøur. I starten af 2004 blev en tunnel sprængt gennem det fjeld, der isolerede byen, så der nu er forbindelse til resten af Vágars vejnet. Flere nye familier har allerede bosat sig i bygden. Der er muligheder inden for landbruget og turisme. Bygdens markantal er det samme som i Bøur, men her er bare en lille del kongsjord, resten er privatejet kaldet odelsjord.

Tunnelen til Gásadalur er en del af en færøsk politik om at bevare beboelserne på Færøerne. Den 1700 meter lang tunnel har kun et spor og har indhak, så den ene af to biler kan holde tilbage og lade den anden passere.

Filmen 1700 meter fra fremtiden gjorde Gásadalur og postruten dertil over fjeldet berømt. Det er en dokumentarfilm om et lille samfund på 16 voksne og en dreng på 9 år, der lever isoleret i en lille færøsk bygd, Gásadalur. Filmen giver et indblik i deres levevilkår og stedets sang og myter og fortæller om bygdens forventninger til en længe planlagt tunnel gennem fjeldet.

Gásadalur
Al post til Gásadalur måtte fragtes til fods over fjeldene. Jákup Andreas Henriksen udførte dette arbejde fra 1915 til 1975, og blev hædret med et frimærke

Historie[redigér | redigér wikikode]

Det er mest sandsynligt at navnet Gásadalur stammer fra de mange grågæs som opholder sig i Gásadalur om sommeren.

Gásadalur er første gang nævnt i Hundabrævið fra slutningen af 1300-tallet. Nord for Gásadalur grundlagdes 1833 den lille bygd Vikar, i haugen (udmarken). De mange fugle i området medvirker til, at der er rigeligt med græs til får og okser. Bygden var meget isoleret, og de sidste beboere forlod Vikar i 1910. Det sidste hus blev genopbygget i Gásadalur.

Den 23. juni 2005 besøgte Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary Gásadalur.

Sagn[redigér | redigér wikikode]

Ifølge overleveringen er en stor sten i Gásadalur beboet af dværge. En fattig tørveskærer kom engang forbi stenen, og hørte sære lyde fra den. Da han undersøgte sagen, så han dværge smede værktøj i en åbning i stenen. En af dværgene opdagede ham og råbte Næsvis var du, så fattig du er; dog skal du have denne kniv. Kniven, som dværgen derefter kastede ud til manden, var så skarp at den kunne skære igennem alt.

Et andet sagn fortæller, at bygdens navn har forbindelse med en kone fra Kirkjubøur, som hed Gæsa. Hun havde spist kød i fastetiden og dette var helligbrøde. Hun blev dømt til at miste hele sin ejendom, og da flyttede hun til denne dal på Vágoy, som fik navn efter hende. De andre sagn fra bygden drejer sig mest om huldrefolk. En anden, og mere sandsynlig forklaring på navnet siger, at det kommer sig af de vildgæs, som fra gammel tid har søgt til dalen om sommeren.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Gásadalur et ikonisk færøsk landskab. Fjeldet rejser sig bag bygden, og foran falder vandet ud over klipperne og direkte ned i havet. Fra bygden er der udsigt over havet mod Mykines og Tindhólmur. En stejl trappe, der er hugget ind i klipperne fører ned til landingspladsen. Herfra kan man se vandfaldet, der falder mod havet. Ved havoverfladen er der grotter, som går ind under klipperne. Fra forsamlingshuset er der gode vandrestier ud til havet og hen til det stejle fjeld mod nord.


Fra Bøur siden kan man vandre ad den gamle vardesti, som posten indtil tunnellen blev bygget, benyttede to gange om ugen. Den 3,5 km lange vandretur varer cirka 2 1/2 time. Den første del af stien går langs med fjeldkanten, hvorfra man med lidt forsigtighed kan nyde udsigten til Sørvágsfjørður, Tindhólmur, Gáshólmur og Mykines. Ca. halvvejs kommer man forbi "Líkstein" ligstenen, hvor der i gammel tid var et hvilested for bærerne, når den døde blev båret over fjeldet for at blive stedt til hvile på kirkegården i Bøur. Lidt senere passeres kilden "Keldan vívd" (den indviede kilde). Sagnet fortæller, at drikker man af kilden, forbliver man evig ung. Et andet sagn fortæller, at et lille barn fra Gásadalur blev syg og måtte bæres over fjeldet for at komme til lægen i Bøur. Da barnets tilstand under vandringen forværredes, foretog præsten en nød-dåb, før barnet døde. Derefter viede han stenen ved kilden. Lidt senere kommer Risasporið („Kæmpesporet“), sagnet fortæller at der levede en Kæmpe i Gásadalur og en anden på Mykines. Da de en dag blev uvenner, ville ham fra Gásadalurklare sagen på Mykines. Han tog et kraftigt tilløb og sprang i et spring til Mykines. Hans afspring var så heftig, at aftrykket endnu kan ses. Nedstigningen til Gásadalur kan være vanskelig. Tilbageturen kan gå ad den samme sti, eller man vælger at køre eller gå igennem tunnelen. (Tag en lygte med).

Personer[redigér | redigér wikikode]

Politikeren, læreren og forfatteren Mikkjal á Ryggi (1879-1956) var bosat i Gásadalur det meste af sit liv. Han var borgmester i Miðvágs kommuna 1915–1919, indvalgt i Lagtinget fra Vágar 1924–1928 og formand for Føroya Lærarafelag 1930–1933. Mikkjal á Ryggi er desuden kendt for sine mange salmer og skildringer af færøsk arbejdsliv.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 62°06′44″N 07°26′05″V / 62.11222°N 7.43472°V / 62.11222; -7.43472