Gørding

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gørding
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Esbjerg Kommune
Sogn Gørding Sogn
Postnr. 6690 Gørding
Demografi
Gørding by 1.767[1] (2019)
Kommunen 115.652[1] (2019)
 - Areal 742,5 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.goerding.dk

Koordinater: 55°28′24″N 8°47′56″Ø / 55.47333°N 8.79889°Ø / 55.47333; 8.79889 Gørding er en stationsby i Sydvestjylland med 1.767 indbyggere (2019)[1], beliggende i Gørding Sogn. Byen ligger i Esbjerg Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Ved den nordlige ende af byen finder man Gørding Kirke, der stammer fra midten af 1100-tallet.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Gørding var oprindeligt en landsby, der var delt i to: nord for Holsted Å lå Nørre Gjørding med kirken og præstegården, syd for åen lå Sønder Gjørding. I 1682 bestod Nørre Gjørding af 3 gårde og 1 hus med jord. Det dyrkede land udgjorde 97,0 tønder land skyldsat til 11,84 tønder hartkorn. Sønder Gjørding omfattede 5 gårde og 6 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 119,9 tønder land skyldsat til 13,31 tønder hartkorn.[2] Driftsformen var i begge tilfælde græsmarksbrug med 19 tægter, som på uregelmæssig basis blev inddraget til dyrkning.[3]

I 1874 anlagdes jernbanen til Esbjerg ca 1,5 km syd for Sønder Gjørding og med station ved landevejen. I 1879 beskrives forholdene således: "Byerne Nørre-Gjørding med Kirke, Præstegaard, Skole og Kro; Sønder-Gjørding med Vandmølle og Jernbanestation".[4] Jernbanestationen lå endnu helt alene, bebyggelsen lå fortsat omkring åen.

I de følgende årtier voksede en ny bebyggelse frem med tyngdepunkt omkring stationen. Længe var der tale om to adskilte bebyggelser, en ved åen og en ved stationen. I Sønder Gjørding anlagdes to fabrikker og forsamlingshus, mens Gjørding stationsby efterhånden fik kro, skole, læge, apotek, vindmølle, mejeri, missionshus og elektricitetsværk.[5]

Omkring århundredeskiftet beskrives forholdene således: "Gjørding (c. 1340: Gyringh), bestaaende af Nørre- og Sønder-G., delte ved Holsted Aa, og Stationsbyen mod S., med Kirke, Præstegd., 2 Skoler (Bysk. og Stationssk.), Missionshus (opf. 1887), Apotek, Sparekasse (opr. 1887; ..., Antal af Konti 775), Mølle, Vandmølle og Andelsmejeri, Savskæreri, Uldspinderi, Teglværk, 2 Kroer, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition".[6]

Stationsbyen voksede hurtigt, men stagnerede i mellemkrigstiden: i 1906 havde Gørding 446 indbyggere, i 1911 630 indbyggere, i 1916 716 indbyggere[7], i 1921 732 indbyggere[8], i 1925 706 indbyggere, i 1930 734 indbyggere[9], i 1935 723 indbyggere[10], i 1940 729 indbyggere[11], i 1945 798 indbyggere[12], i 1950 867 indbyggere[13], i 1955 837 indbyggere[14], i 1960 1.107 indbyggere (medregnet kirkebyen)[15], i 1965 1.131 indbyggere[16].

I 1930 var erhvervsfordelingen for Gørding stationsby med 734 indbyggere: 45 levede af landbrug, 293 af industri, 108 af handel, 70 af transport, 45 af immateriel virksomhed, 79 af husgerning, 91 var ude af erhverv og 3 uoplyst.[17]

Skoler[redigér | redigér wikikode]

I alt har der været 6 skoler tilhørende Gørding: Gørding Realskole, Nørre Gørding skole - Også kendt som Skolen ved kirken, Sønder Gørding skole, Ildsted Skole, Stårup Skole og Lourup Skole

Gørding Realskole hedder nu Gørding Skole Fortuna og er stadig i brug - dog med nye bygninger, Gunden ved siden af den gamle Lourup Skole ejes af skolen og brugte til fe.x Toning, Valgfag, skoleture m.m

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Pedersen, s. 115
  3. ^ Frandsen, a. 223
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterna Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 494
  5. ^ Målebordsblad 1909
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 807
  7. ^ Folketællingen 1916, s. 75
  8. ^ Folketællingen 1921, s. 82
  9. ^ Folketællingen 1930, s. 183
  10. ^ Folketællingen 1935, s. 182
  11. ^ Folketællingen 1940, s. 134
  12. ^ Folketællingen 1945, s. 84
  13. ^ Folketællingen 1950, s. 46
  14. ^ Folketællingen 1955, s. 53
  15. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 203
  16. ^ Folketællingen 1965, s. 16
  17. ^ Statistisk Tabelværk 5 Række Litra A Nr. 20,; København 1935; s. 160

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen; København 1986; ISBN 87-17-03475-2
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]