Gambela (by)

For alternative betydninger, se Gambela. (Se også artikler, som begynder med Gambela)

Gambela (by)
Overblik
Land	Etiopien
Region	Gambela (region)
Indbyggertal	97.643 (2022)
Højde m.o.h.	526 moh.
Hjemmeside	Gambelas hjemmeside
Oversigtskort
Gambela (by) class=notpageimage| Gambela (by)'s beliggenhed 8°15′N 34°35′Ø

Gambela (amharisk: ጋምቤላ), også stavet Gambella, er en by og separat woreda i Etiopien og hovedstaden i Gambela-regionen, som ligger i Anyuak Zone, ved sammenløbet af Barofloden og dens biflod Jajjabe.

Gambela er vigtig, fordi der er broer over både Openo og Jajjaba i byen. Byen har også en lufthavn (ICAO-kode HAGM, IATA GMB) og ligger i nærheden af Gambella Nationalpark.

Historie

Gambela opstod på grund af sin beliggenhed ved Baro, en der er en biflod til Nilen, som af både briterne og Etiopien blev set som en fremragende rute til eksport af kaffe og andre varer fra det frugtbare etiopiske højland til Sudan og Egypten.

Britisk koncession (1902–1956)

Kejser Menelik II gav den 15. maj 1902, Storbritannien brugsret til en havn ved Baro-floden, og i 1907 blev havnen og en toldstation grundlagt i Gambela.

En skibsrute drevet af Sudans jernbaner forbandt Khartoum med Gambela, en strækning på 1.366 kilometer. Ifølge historikeren Richard Pankhurst ^(en) sejlede både i midten af 1930'erne, to gange om måneden i regntiden, hvilket tog syv dage nedstrøms og elleve dage opstrøms.

Ifølge Bahru Zewde skyldtes den britiske interesse i koncessionen delvist tiltrækningen ved at "udnytte det ... kommercielle potentiale i det vestlige Etiopien og trække hele regionen ind i Sudans økonomiske kredsløb", men den var også ment som britisk modtræk for at afværge det kommercielle hegemoni i Etiopien, som Djibouti-Addis Abeba-jernbanen syntes at love franskmændene. Menelik spillede et klogt spil ved at undgå, at en enkelt magt fik monopol, samtidig med at han åbnede sit land for fordelene ved handel og teknologi som en del af et større moderniseringsprogram. Selvom over 70% af Etiopiens udenrigshandel passerede gennem havnen i Djibouti mellem 1911 og 1917, havde andelen af varer, der passerede gennem Gambela, den hurtigste vækstrate indtil den italienske erobring.

Briterne måtte dog håndtere de etiopiske guvernører i Sayo og Gore, som viste en stor interesse i de penge, der kunne tjenes på den grænsehandel. En lille afdeling tropper fra det nominelle kondominium, det anglo-egyptiske Sudan, blev sendt til Gambela for at opretholde orden og sikkerhed inden for koncessionen og forsvare den mod eksterne interesser i det, der stadig var et stort set lovløst land, efter adskillige egyptiske, islamistiske, britiske og italienske interventioner, og et deraf følgende sammenbrud af civil myndighed i de foregående årtier.

Regenten Ras Tafari (den senere kejser Haile Selassie) gav fra den 9. juli 1927 koncession til T. Zervos og A. Danalis til at anlægge en 180 kilometer lang vej, mellem Gambela og byerne Metu og Gore.

Den britiske koncession blev ikke direkte påvirket af den italienske invasion af Etiopien i 1935, men da Italiensk Østafrika blev etableret i 1936, blev den etiopiske koncession anset for at være bortfaldet. Skibsfarten blev indstillet, og dampskibet sejlede væk fra Gambela sammen med den britiske resident den 14. oktober. Italienerne skabte, mellem 1936 og 1940, en alternativ forbindelse til byen, ved at bygge endnu en vej fra Gambela, denne gang til Nekemte. Gambela blev tilbageerobret fra italienerne af englænderne den 3. februar 1941. Det blev rapporteret, at de britiske bygninger var blevet respekteret og efterladt intakte under den italienske administration i fredstid og krigstid. Den oprindelige resident vendte tilbage, og hele landet forblev under britisk administration i en årrække, indtil tilstrækkeligt mange etiopiske administratorer var blevet uddannet.

En ny anglo-etiopisk traktat blev underskrevet den 19. december 1944, som stort set eliminerede de britiske privilegier, men Gambela-enklaven fortsatte. Den etiopiske regering øgede gradvist sin kontrol over enklaven: Maria Theresa Thaler blev forbudt som lovligt betalingsmiddel, der kom krav om at alle købmænd personligt skulle have pas i Addis Abeba, og i 1951 blev den den britiske Resident, kaptajn Dribble, informeret om at han ikke længere kunne dømme eller fængsle nogen. Da han rejste den 30. oktober 1954, var enklavens tæt på sin ende. Enklaven var stadig i sudanesernes besiddelse, da de opnåede uafhængighed, og de indvilligede ikke i at give enklaven tilbage til Etiopien før den 15. oktober 1956. Ordet Gambella stammer fra nuer people, gämbel, som "mangel på korn".

Nyere historie

Havnen blev lukket under Derg-æraen, og i 2005 var den fortsat lukket på grund af spændinger mellem Det Sudanske Folks Befrielses Hær og den etiopiske regering, selvom der er håb om at genåbne havnen.

Den Etiopiske Folke-Revolutionære Demokratiske Front annoncerede i 1991, at de havde fået kontrol over Gambela.

Den 13. december 2003 iværksatte 30 etiopiske soldater og civile højlandere et brutalt angreb på Gambelas Anuak-befolkning, tilsyneladende som gengældelse for en række bagholdsangreb på civile højlandere. Human Rights Watch har anslået, at 424 mennesker blev dræbt. En bevæbnet Anuak-gruppe angreb et fængsel i hovedstaden den 30. oktober 2005, befriede indsatte og dræbte politichefen.

I marts 2012 blev en bus angrebet, og 19 personer om bord blev skudt og dræbt.

Demografi

Folketællingen fra 2007, foretaget af Etiopiens centrale statistiske agentur, viste at Gambela da havde en samlet befolkning på 39.022, en stigning på 113,67 % i forhold til folketællingen i 1994, hvoraf 20.790 er mænd og 18.232 kvinder. Størstedelen af indbyggerne sagde, at de var P'ent'ay ^(en) protestanter (57,04 %), mens 30,39 % af befolkningen praktiserede etiopisk-ortodoks kristendom, 9 % var muslimer, og 4,08 % var katolikker.

Den etniske fordeling var 33,8% nuer-flygtninge, 26,1% anuak, 14% oromo, 7,4% amhara, 6,5% tigray, 4,3% kambaata og 4,9% alle andre.