Gaula (Sogn og Fjordane)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Gaula. (Se også artikler, som begynder med Gaula)
Gaula
Gaula ved Eldalsosen i Viksdalen
Foto: Peter John Acklam
Overblik
Region Vestland
Land Norge
Løber igennem Gaular, Førde
Geografi
Udspring Nordlige løb: Grovabreen, Troget, Jostefonn - Femtevatnet
Sydlige løb: Skarvedalsbreen, Gottoppbreen, Norddalsvatnet
- højde
Nordlig 928
Sydlig 1197 m.o.h.
61°29′43.44″N 6°37′8″Ø / 61.4954000°N 6.61889°Ø / 61.4954000; 6.61889 (udspring)
Udmunding Dalsfjorden Koordinater: 61°22′4″N 5°26′23″Ø / 61.36778°N 5.43972°Ø / 61.36778; 5.43972 (udmunding)
61°22′4″N 5°40′23″Ø / 61.36778°N 5.67306°Ø / 61.36778; 5.67306
Bifloder Daleelva og Isaelva i Haukedalen, Risbotnelva i Eldalsdalen, Løfallelva ved Sande, Åmotselva fra Langeland
Fysiske kendetegn
Længde 73,8 [1] km
Middelvandføring 51,11 [1] /s
Afvandingsareal 625,62 [1] km²
Oversigtskort
Gaula er placeret i Vestland
Udspring
Udspring
Udspring
Udspring
Udmunding
Udmunding
Gaulas udspring og udmunding

Gaula er en elv i kommunerne Gaular og Førde i Vestland fylke i Norge. Den 74 kilometer lange Gaula er hovedelven i Gaular-systemet, et af de største vandområder i Vestlandet, med afvandingsområde på 626 km².[1]

Gaularvassdraget har udspring i Haukedalen og Eldalsdalen. Bræer i den sydvestlige del af Jostedalsbreen nationalpark leder mod Haukedalen, disse er Grovabræen, Troget og Jostefonni. Elven i Eldalsdalen kommer fra sne og mindre bræer på Gaularfjellet. De to dalstrøg mødes i Viksdalsvatnet. Elven løber videre igennem hele Gaular, udløbet er ved Osen gård i Bygstad, hvor den løber ud i Dalsfjorden.

Vandfald[redigér | rediger kildetekst]

Gaularvassdraget er kendt for sine 28 vandfald (fosser) og bliver ofte kaldt "Fosselandet". Nogle af de mest kendte vandfald er:

Søer[redigér | rediger kildetekst]

Der er flere store søer i vassdraget. Nogle af disse er:

Fiskeri og friluftsliv[redigér | rediger kildetekst]

Der er bygget en sti, Fossestien, langs dele af elven for at gøre adgangen til elven og fosserne enklere.

Dele af Gaumar er med i Sunnfjord aurefiskefest, en årlig fiskekonkurrance i kommunerne Gaular, Førde og Jølster.[2]

De nedre dele af Gaula er en god lakseelv med en lakseførende strækning på 14,5 km og rækker til Fossfossen lidt øst for Sande. For at få laksen op i elven er der flere laksetrapper, landets ældste trappe ligger ved Osfossen, ved udløbet til Dalsfjorden. Den blev bygget i 1870'erne.[3]

Vandkraft[redigér | rediger kildetekst]

Kraften i elven og fosserne er en vigtig ressource for bygderne omkring. I tidlige tider blev kraften benyttet til slibestene, kværne, møller og savværker. Efterhånden blev der også anlagt kraftværker i mange af fosserne, bl.a. Bellsfossen, Lyngstadfossen og Fossevikfossen.[4]

I 1920'erne var der planer om at bruge elven til kraftproduktion for aluminiumsværket i Høyanger, men disse planer blev ikke gennemført. Kraftstationen skulle da ligge ved Vallestadfossen, Haukedalsvatnet skulle fungere som vsndmagasib, og vandstanden skulle øges med 20 meter.[5]

Vandkraften bliver også i dag udnyttet, dog i mindre grad end tidligere. Der findes nogle små kraftværker, bl.a. i Vallestadfossen, og ved Fossevikfossen er der et savværk, som udnytter vandkraften.

Beskyttelse[redigér | rediger kildetekst]

Gaular er beskyttet i henhold til Verneplan IV for vassdrag.[6] Det var en lang kamp mellem modstridende parter, som endte med fredning i 1993.

Baggrunden for frwdningen var planer fra Sogn og Fjordane Energi om at udbygge med vandkraftværker. De omfattende planer fra 1960'erne gik ud på at udnytte hele vandsystemet fra højfjeldet under Jostedalsbreen til udløbet i Dalsfjorden.[7]

En stor del af modstanderne samlede sig i Informasjonskomiteen for Gaularvassdraget i 1971. Komiteen arbejdede på flere plan, de opsatte plakater med Vern om Gaula langs elven, drev lobbyvirksomhed og opstillede kandidater på en egen liste ved kommunevalget.[7]

Kampen om beskyttelse eller udbygning prægede bygderne i 20 år, og sagen skabte fjendskab mellem naboer. Sagen blev central, da arbejdet med Samlet plan for vassdragsvern i Norge blev påbegynt i 1970'erne. To norskemiljøministre var på besigtigelse under sagsgangen. I 1980'erne var Wenche Frogn Sellæg i kommunen, og tidlig i 1990'erne var Sissel Rønbeck på besøg.[8]

Kampen er dokumenteret i bogen Kampen om Gaula[9] af Terje Ulvedal.

Langs elven[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d NVE Atlas Vassdrag – Nedbørfelt – Nedbørfelt til hav hentet 23. september2017
  2. ^ Sunnfjord.no Arkiveret 11. november 2007 hos Wayback Machine Informasjonsside om aurefiskefest. Besøkt 8.okt 2008
  3. ^ Sunnfjord.no Arkiveret 11. november 2007 hos Wayback Machine Laksetrappa. Besøkt 8.okt 2008
  4. ^ NRK Sogn og Fjordane fylkesleksikon Fleire småkraftverk langs vassdraget. Besøk 8.okt 2008
  5. ^ NRK Sogn og Fjordane fylkesleksikon Gaularvassdraget. Besøkt 8.okt 2008
  6. ^ "083/2 Gaularvassdraget". nve.no → Vann, vassdrag og miljø → Verneplan for vassdrag. Norges vassdrags- og energidirektorat. 5. juli 2017. Arkiveret fra originalen 28. september 2018. Hentet 23. juli 2017.
  7. ^ a b NRK Sogn og Fjordane fylkesleksikon Kampen for vern om Gaula. Besøkt 8.okt 2008
  8. ^ NRK Sogn og Fjordane fylkesleksikon Ei splitta bygd. Besøkt 8.okt 2008
  9. ^ Ulvedal, Terje; Kampen om Gaula, ISBN 9788291722269, Selja Forlag

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]