Gedde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Gedde ?
Esox lucius ZOO 1.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Rygstrengsdyr)
Underrække: Vertebrata (Hvirveldyr)
Klasse: Actinopterygii (Strålefinnede fisk)
Orden: Esociformes
Familie: Esocidae (Gedde-familien)
Slægt: Esox
Art: E. lucius
Videnskabeligt artsnavn
Esox lucius
Linnaeus 1758

Gedden (Esox lucius) er en fisk, der lever i ferskvand og brakvand i Europa, Nordasien og i et bredt bælte gennem Nordamerika. I Danmark er gedden almindelig i alle større og mindre ferskvande, f.eks. søer og vandløb samt i brakvand i hele Østersøområdet indtil det sydlige Øresund og Smålandsfarvandet. Der foregår et stort fiskeri efter gedde.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Gedden er grøn med gule marmoreringer og er karakteristisk ved sit brede flade hoved. Fuldvoksne gedder er typisk mørkere end de unge. Ryg- og gatfinne er placeret over for hinanden langt tilbage på kroppen. Munden er stor med rækkevis af spidse tænder i kæberne og helt ned i ganen. Normalt kan gedden blive op til en meter, før den dør af ælde og kan da veje op til 8-12 kg. Det er dermed en af Danmarks største ferskvandsfisk.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Gydning[redigér | redigér wikikode]

Hannen kønsmodnes allerede, når den er mellem 1 og 3 år gammel. Hunnen først, når den er 2-5 år. I almindelighed bliver hunnerne også størst. Gydeperioden er fra marts til maj (i denne periode er gedden fredet) . Gedden skal bruge en vandtemperatur på mellem 2 og 12 grader. Store hunner kan gyde op til 500.000 æg, men af flere omgange.[1]

Føde[redigér | redigér wikikode]

Gedden er en rovfisk. Den er stort set altædende og kan generelt tage bytte, der er op til halvt så stort som den selv. Gedden bevæger sig frem mod byttet i et pludseligt spring ved hjælp af et kraftigt slag med halen.[1]

Gedden æder f.eks. aborrer, skaller, frøer, ællinger og vandrotter samt flere andre ferskvandsfisk og dyr. Gedden kan dø på grund af sin grådighed. Dens bagudrettede tænder forhindrer den i at give slip på sit bytte, så får den bidt sig fast i for stort et bytte, bliver den immobil i dagevis, mens den ligger og fortærer byttet, som hænger den halvvejs ud af munden. I mindre vandhuller, hvor der er mangel på fisk, kan gedden leve af vandinsekter og vandbænkebidere, hvilket dog betyder, at dens vækst er nedsat.[1]

Naturlige fjender[redigér | redigér wikikode]

Den voksne geddes eneste naturlige fjender omfatter oddere og større gedder, da mindre slægtninge ofte er en del af menuen.

Fiskeri[redigér | redigér wikikode]

Rekorder[redigér | redigér wikikode]

I Danmark er den største fangne gedde en fisk på 26,5 kg og halvanden meter, i Grarup Sø i Sønderjylland.[1] Dette er også skandinavisk rekord.[2] Det er dog kun hunnerne som bliver så store. De største hanner bliver 90-100 cm og vejer 5-8 kg, i Danmark dog knap så store.[1]

Mindstemål og fredningstid[redigér | redigér wikikode]

Mindste fangstmål for gedder er 60 centimeter, både i saltvand og brakvand. Gedder er fredet i ferskvand 1.–30. april, mens gedder i brakvand er fredet 1. april til 15. maj.[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 Hans Hvass (red.), Danmarks Dyreverden. Bind 4, side 94-98. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
  2. www.ondfisk.dk. Gedden: Myter og fakta. Hentet 29. august 2015.
  3. Mindstemål og fredningstider. naturerhverv.dk, NaturErhvervstyrelsen. Hentet 28. august 2015. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]