Gefionspringvandet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gefionspringvandet på afstand, september 2006
Skulpturgruppen i juli 1984

Gefionspringvandet er et værk af den danske billedhugger Anders Bundgaard fra 1908, placeret i den østlige ende af Esplanaden, øst for Churchilparken og for enden af Amaliegade ved Kastellet i København. Det er forbundet med Langelinie-promenaden via Gefionbroen.

I anledningen af Carlsbergs 50 års-jubilæum i 1897 betalte Carlsbergfondet og Københavns Kommunes Kunstfond Bundgaard for værket. Det var tænkt, at det skulle placeres centralt i byen: på Rådhuspladsen. Men det blev til, at det skulle stå nær Øresund, hvor det står i dag.[1] Martin Nyrop, der havde tegnet det nye rådhus, fik som erstatning Dragespringvandet med tyren, der kæmper mod en lindorm (fabeldyr), selvom tyr og lindorm kom først ca. 25 år senere.[2]

I august 1999 afbrød kommunen vandet til springvandet, da det i sæsonen dagligt lækkede 15-50 m3 vand. Gefionsprinvandet er som størstedelen af springvand her til lands med cirkulerende vand og strengt taget ikke fontæner som f.eks. i Rom,her løber frisk vand iigennem (fontæne af latin "fons" betyder kilde). Fra april 2003 til august 2004 foretog entreprenøren en renovering af springvandet (det nedre bassin dækket med runde natursten og med det hvilende vand) for at stoppe lækagen.[3] Den 7. september fejredes den festlige genåbning af springvandet. Bygge- og teknikborgmester Søren Pind stod for den officielle indvielse. I forbindelse med restaureringen blev anlægget modernisereret, så det bl.a. er oplyst (illumineret) og kan sende fejl-alarm via sms til kommunens driftsafdeling. [4] Dog blev den her i Danmark s ikke forlænget. I vinterhalvåret lukkes for vandet for at undgå frostsprængte rør, også selvom det ikke er frost i vejrliget. Dette kan dog styres med temperaturstyrede relæer, der opvarmer kritiske stigrør og fordelinger. Men springvandet er en stor turistattraktion, og turiststrømmen ad Langelinie og til Den Lille Havfrue dykker i vintermånederne.

Gefion[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Gefion

Ifølge myten gav den svenske sagnkonge Gylfe gudinden Gefion lov til at beholde det land som hun kunne pløje ud af Sverige i løbet af en nat. Gefion forvandlede sine fire sønner der var jøtter (kæmper) til okser, og med deres hjælp pløjede hun på én nat det område ud, som blev Sjælland ( 7.031 km²), og kastet i bæltet mellem Fyn og Skåne, hvorved Øresund opstod (i umiddelbar afstand af Gefionspringvandets opstilling ved Københavns inderhavn.


Den gamle myte fortæller videre , at det var Mälaren i Svealand, som Sjælland var pløjet ud af. Mälaren var i vikingetiden, hvor myterne spandtes, ikke nogen sø men den inderste sejlbare fjordarm og handelspladsen Birka, i bunden af skærgården ud mod Østersøen.. Men på grund af landhævning efter istiden efterhånden kun sejlbar til, hvor det Stockholm blev anlagt (Stadsholmen) og hvor Sveriges politiske centrum siden Middelalderen lå. Omtrent som det politiske centrum i Middelalderens Danmark flyttede fra Jejre til Roskilde ved Roskilde Fjord af de samme årsager (landhævningen). Det var før Roskildes biskop Absalon anlagde sin borg ved Havn, det nuværende København.


Geografisk landmåling stod imidlertid ikke på så højt stade i vikingetiden. Gefion og hendes okser efterlod snarere at hul der blev til til den størrelsesmæssigt Sjælland modsvarende sø Vänern i Götaland (mere præcist mellem Vestra Götland, Dalsland og Värmland - og dækkende et areal på (5.648 km²). Sammenholdt med (det nuværende) Sjællands ca. 7.031 km², hvoraf meget er landhævninger, f. eks i Vestsjælland, Arresø og inddæmninger som Lammefjordenog Kalveboderne. Som det fremgår af de her anførte arealtal, er det ud fra søens udstrækning indlysende, at det drejer sig om søen Vänern. Myten har ud fra et nutidigt synspunkt ret i at Sjælland er dannet i og efter istiden af sedimenter fra Sverige (bortset fra landhævninger og landindvinger med kridtaflejringer ved Stevns Klint og på Møn). Snorre kalder søen for Logr; og selvom der er tradition for at opfatte "Logr" som Mälaren, holder traditionen ikke vand.


Springvandets officielle navn er Gefion, der med sine øksne pløjer Sjælland ud af Sverige.


Ikke så langt fra Gefionspringvandet, nemlig på anden anden side af Østerport og baneterrænet, ligger Østerbros kvarter for gadenavne taget fra den nordiske mytologi og med nordiske stednavne ogsåp, fra Stockholmsgade der leder over i Kristianiagade med Fridtjof Nansens Plads (opkaldt efter polarforskeren); denne plads med de fornemme boligkarreer "Gefion" og "Gylfe" og hvortil der adgang til og fra Langelinie ad Langeliniebroen over baneterrænnet. Med nedlæggelsen af Københavns Frihavn er Folke Bernadotte Allé med den Svenska Gustavskyrkan (fra 1911) ikke den fredfyldte allé, som før fældningen af elmetræerne sidst i 1990'erne og den efterfølgende omdannelse af Folke Bernadottes Allé til trafikåre til betjening af nye bydele beliggende i den gamle Nordhavn, med en del af den såkaldte Ring 2 der buldrer henover Kongens Nytorv og gennem smalle gader. A. P. Møller Mærsks sterile hovedsæde ved Esplanaden og Nordre Toldbod er fra 1970'erne; domicilet erstattede uden "rettidig omhu" ældre romantisk-historicistisk pakhusbyggeri, som snildt kunne være blevet omdannet til kontorer og direktionsgange. Men det var tidsånden i halvfjerdserne ikke til. Gefion med sine okser pløjer dog uanfægtet de ændrede omgivelser videre på sit mytiske opfyldningsprojekt, skabelsen af det typiske landskab skabt i kølvandet på sidste istid. Til gengæld sørgede skibsrederen og A.P. Møller Fonden for en delvis tilbageføring af Kastellets østlige fortifikationer, hvorved de knejsende popler bag Gefionspringvandet, der forstærkede den monumentale virkning med deres lodrette accenter - en (organisk) gentagelse af stenspiret på den engelske St. Alban's Church - måtte lade livet for at gøre plads til noget voldgrav med en lodret mur direkte bag Gefiongruppen. Alt dette overdøves af Springvandets brusende støj: Gefionspringvandet er den største og mest imponerende "fontæne" i Danmark, fontæne: skupturel udformning af vand i bevægelse, med den klassiske inddeling af springvand i 1. stigende, 2. faldende (her i slør-kaskade flankeret af kanaler med styrtende fosse) og endelig 3. hvilende vand [5].

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Selskabet for Københavns Historie Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine: Gefionspringvandet
  2. ^ Peder Bundgaard: København – du har alt (s.170), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4
  3. ^ Dolenco ApS Arkiveret 18. marts 2010 hos Wayback Machine: Xypex / Referencer / Gefionspringvandet
  4. ^ Berlingske Tidende 7. september 2004 Arkiveret 28. august 2018 hos Wayback Machine: "Gefionspringvandet – nu igen med vand"
  5. ^ H.V. Morton: Roms Fontæner. Arnold Busk Nyt Nordisk Forlag, København, 1967

Koordinater: 55°41′21.49″N 12°35′51.4″Ø / 55.6893028°N 12.597611°Ø / 55.6893028; 12.597611