Gentofte Kommune

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 11. mar. 2015, 05:34 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Brugerkontrolleret robot: Tabelsyntaks opdateret)
Gentofte Kommune
Kommune
Land Danmark Danmark
Region Region Hovedstaden Rediger på Wikidata
Kommunesæde Charlottenlund Rediger på Wikidata
Areal 25,59 km² (2011)[1]
Indbyggertal 74.838 (2023)[2]
 - tæthed 2.924,5 indb./km²
Borgmester Michael Fenger, C (fra 2021) Rediger på Wikidata
Kommunekode 157
Gentofte Kommune
Gentofte Kommune
Gentofte Kommune
Hjemmeside: www.gentofte.dk

Gentofte Kommune er en københavnsk forstadskommune under Region Hovedstaden, beliggende ud til Øresund. Den sydlige del af kommunen grænser op til Københavns Kommune.

I forbindelse med Kommunalreformen er kommunen forblevet selvstændig og har gennem årtier været en af landets rigeste kommuner målt på husstandsindkomster og friværdier.

Gentofte Kommune består af bydelene Charlottenlund, Dyssegård, Gentofte, Hellerup, Jægersborg, Klampenborg, Ordrup, Skovshoved og Vangede, som alle domineres af villabebyggelse.

Historie

De fleste bydele i Gentofte Kommune har navn efter de gamle landsbyer eller bebyggelser, der lå i området siden middelalderen og tidligere. Kommunens ældste bebyggelse er Gentofte Kirke, som menes af være opført i slutningen af 1100-tallet, hvor kirkebyggeriet i Danmark var præget af stor aktivitet. Gentofte landsby har sandsynligvis eksisteret siden vikingetiden, hvorfra der stammer mange stednavne med endelsen -toft. Også Ordrup og Vangede har været landsbyer langt tilbage i historien.

I løbet af 1600-tallet blev både Charlottenlund Skov og Dyrehaven populære udflugstmål for Københavns indbyggere. Som mange andre af datidens hellige kilder tiltrak Kirsten Piils kilde i Dyrehaven mange valfartende, som håbede på at kildens vand ville helbrede sygdomme og skavanker. I Charlottenlund Skov (oprindelig kaldt "Dyrehaven ved Ibstrup") fandtes der siden 1660'erne kongeligt privilegerede værtshuse, som var mål for mange københavneres lystture i 1600- og 1700-tallet.

I 1700- og 1800-tallet byggedes kongelige småslotte og adelige lyststeder som Jægersborg Slot, Charlottenlund Slot, Bernstorff Slot og Emiliekilde. Den kongelige og adelige tilstedeværelse gjorde området attraktivt for velbeslåede københavnere, som anlagde mange landsteder og sommerresidenser. Efterhånden udviklede området sig til forstadskvarterer, godt hjulpet på vej af jernbaneforbindelserne til det indre København.

Denne udbyggede infrastruktur har været alfa-omega for Gentofte Kommunes udvikling. Kommunen er præget af, at området tidligt blev urbaniseret i forhold til andre københavnske forstæder. Og Gentofte Kommune fremtræder i dag som en pæn, moderne og veldreven kommune med driftige handelsstrøg, store villakvarter, hovedgader med etagebebyggelse samt grønne områder.

Erhverv

Gentofte Kommune består langt overvejende af beboelseskvarterer, hvor mange beboere har deres erhverv i København. Detailhandel er koncentreret omkring bydelenes hovedgader: Gentoftegade, Jægersborg Allé, Ordrupvej, Strandvejen i Hellerup, samt Vangede Bygade. Områdets bebygningsgrad har ikke levnet plads til større indkøbscentre, bortset fra området ved Nybrovej og Lyngbyvej, hvor Ikea og andre større forretningskæder har afdelinger. I 2007 åbnede indkøbscentret Waterfront Shopping i Tuborg Havn.

Kommunens bebygningsgrad har ligeledes vanskeliggjort større industri. De største produktionsvirksomheder har i nyere tid været medicinalvirksomheden Nordisk Gentofte, som ved fusion med Novo i 1989 dannede Novo Nordisk. Tuborg havde i mange år bryggeri i Hellerup, men produktionen flyttede i 1996, og det gamle bryggeriområde er ved at blive omdannet til kontor- og boligområde.

Politik

Siden 1934 har Gentoftes borgmestre været konservative. Partipolitisk er De Konservative det største parti i Gentofte, og partiet har i årtier haft absolut flertal i kommunalbestyrelsen.

Blandt de valgte til kommunalbestyrelsen har været den tidligere agent for Politiets Efterretningstjeneste Julie Szabad, der sad fra 1984 til 1990 for partiet De Grønne.[3]

Siden midten af 1990'erne har Gentofte Kommune tiltrukket sig mediebevågenhed i forbindelse med at kommunalbestyrelsen gennem flere år ikke har ønsket at huse flygtninge i samme omfang som Storkøbenhavns øvrige kommuner. Som årsager dertil har Gentoftes borgmester Hans Toft fremhævet, at Gentofte ikke råder over socialt boligbyggeri i samme omfang som andre kommuner, samt at kommunens høje bebygningsgrad gør det vanskeligt at finde arealer til at bygge flygtningeboliger. Kommunen begyndte i 2004 at opføre flygtningeboliger på et omdiskuteret areal midt i forgreningen mellem Lyngby- og Helsingørmotorvejene, hvor også jernbanen mod Hillerød løber, og hvor den samlede trafikstøj er markant.

Kommunalvalg 2005, 2009 og 2013

Ved kommunalvalget 15. november 2005 fik kommunalbestyrelsen atter absolut konservativt flertal. Ved valget opnåede De Konservative ni ud af 17 pladser i kommunalbestyrelsen. Ved kommunalvalget i 2005 vakte den kendte skuespiller Charlotte Sachs Bostrup desuden opsigt ved først at stille op for Det Radikale Venstre, men ved efterfølgende at nedlægge sit mandat ved at flytte ud af kommunen. Eller sagt på en anden måde: Hun erklærede på forhånd at hun ikke var interesseret i at blive valgt, men hun blev valgt ind med et personligt stemmetal på 265 stemmer. Fordi de Radikale i Gentofte bruger sideordnet opstilling, er det den eller de der har de højeste personlige stemmetal der bliver valgt, uanset deres placering på listen. Charlotte Sachs Bostrup blev efter en del polemik og en proformaflytning til Københavns Kommune fritaget for byrådsarbejdet[4].

Ved kommunalvalget i 2009 opnåede De Konservative endnu engang absolut flertal, da partiet opnåede 10 ud af 19 pladser i kommunalbestyrelsen.[5]

Ved kommunalvalget 2013 opnåede De Konservative atter absolut flertal.

Kommunalbestyrelsens sammensætning ved valget 2013:

Parti Pladser
Socialdemokratiet 3
Radikale Venstre 1
Konservative Folkeparti 11
Liberal Alliance 1
Venstre 2
Enhedslisten 1

Valgresultater efter år

ValgårABCFGIVZØTGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
19812915
2915
17
116
198529114
29114
17
116
19892811113
2811113
17
107
199329123
29123
17
116
1997219122
219122
17
116
20011110122
1110122
1785.8
98
2005229121
229121
1768.8
89
2009321022
321022
1966.3
910
20133111121
3111121
1972.4
811
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Liste over borgmestre

Gentofte Kommune har haft følgende politiske ledere gennem tiden, der undertiden har båret forskellige titler. Fra 1841 var man formand for sogneforstanderskabet, fra 1867 sognerådsformand og fra 1934 borgmester.

# Periode Navn Parti
1 1842 G.F. Lindorff
2 1868–1873 W.C.E. Sponneck Uden for partierne
3 1888-1900 Niels Andersen Højre
4 1901-1907 Theodor Heinrich Otto Krüger Højre
5 1907-1909 Morten Thorsen Højre
6 1909-10. april 1934 Hans Parkov (død i embedet) Det Konservative Folkeparti
7 17. april 1934 - 31. marts 1955 Aage E. Jørgensen Det Konservative Folkeparti
8 1. april 1955 - 31. marts 1966 A.L. Østerberg Det Konservative Folkeparti
9 1. april 1966 - 31. marts 1970 Børge Sieverts Det Konservative Folkeparti
10 1. april 1970 - 31. marts 1984 Jørgen Gotfredsen Det Konservative Folkeparti
11 1. april 1984 - 31. marts 1993 Birthe Philip Det Konservative Folkeparti
12 1. april 1993 - nu Hans Toft Det Konservative Folkeparti

Grønne områder

Til forskel fra de øvrige københavnske forstadskommuner, og på baggrund af en tidlig byudvikling, fremstår Gentofte Kommune i dag som stort set fuldt udbygget. Selv om kommunen mod nord grænser op til Jægersborg Dyrehave, findes der ikke megen vild natur tilbage i området. To undtagelser er dog Ermelunden i Jægersborg og Gammelmose i udkanten af Vangede. Af større parker kan nævnes Bernstorff Park, Charlottenlund Slotspark og Gentofte Sø.

Folkeskole

Uddannelsespolitisk har Gentofte Kommune tiltrukket sig opmærksomhed efter åbningen af den nybyggede Hellerup Skole i 2002, hvor både skolelokaler og pædagogisk linje blev omlagt efter nye og hidtil uprøvede idéer, formuleret i SKUB-projektet.

Sport

Gentofte Kommune blev i 2009 valgt til Årets Idrætskommune. Blandt kommunens førende idrætsforeninger tæller blandt andre SISU (basketball), HIK (fodbold, tennis), Gentofte Stars (ishockey) og Gentofte Volley. Dertil findes to skateboardbaner Helligdommen og Holmehaven. Helligdommen ligger direkte nord for Gentofte Stadion og betegnes som et BKO – bevægelses klart område og tilbyder udover 2500kvm skatepark, street basketball, bordtennis, pana fodbold (2 mod 2) samt udendørs fitness. Helligdommen åbnede i maj 1998 og blev opført på baggrund af initiativ fra Teit Andersen som søgte penge til banen fra Ungdomspuljen og Lokale- og Anlægsfonden. Helligdommen skatepark er i dag et af de mest aktive områder i kommunen. Holmehaven ligger i bydelen Vangede mellem Lyngbyvejen og Tværbommen, nær Ikea. Parken Holmehaven er en mindre offentlig park som i folkemunde betegnes "Dalen" og var i sin tid en grusgrav som senere blev beplantet. Skateparken i Holmehaven er ca 900kvm åbnede i Juni 2004 og blev bygget på baggrund af initiativ fra Vangede Fritidscenter. GHB Landskab stod for design og udførsel under designrådgivning fra Teit Andersen.

Eksterne henvisninger og kilder

Noter

  1. ^ De Kommunale Nøgletal. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Sidst læst: 2014-01-05
  2. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  3. ^ Mette Herborg og Per Michaelsen (1996). Stasi og Danmark. Holkenfeldt. ISBN 87-89906-52-7. Kapitlet "Tragedien Julie Szabad", siderne 126-131.
  4. ^ Filminstruktør på flugt fra kommunalpolitik i Gentofte Jyllands-Posten 23. januar 2006
  5. ^ Resultat af kommunalvalg 2009

55°44′57.86″N 12°33′22.83″Ø / 55.7494056°N 12.5563417°Ø / 55.7494056; 12.5563417