Georg Herwegh
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (marts 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Georg Herwegh | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
31. maj 1817  Stuttgart, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Død |
7. april 1875 (57 år) Lichtental, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Gravsted |
Liestal |
| Politisk parti |
SPD, Allgemeiner Deutscher Arbeiterverein |
| Ægtefælle |
Emma Herwegh (fra 1843) |
| Børn |
Camille Herwegh, Horace Herwegh |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Eberhard-Ludwigs-Gymnasium Stuttgart, Evangelische Seminare Maulbronn und Blaubeuren, Evangelisches Stift Tübingen |
| Beskæftigelse |
Oversætter, forfatter, digter |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Georg Friedrich Rudolph Theodor Herwegh (født 31. maj 1817 i Stuttgart, død 7. april 1875 i Liestal ved Basel) var en tysk lyriker.
Herwgh studerede først teologi, men opgav studiet for at dyrke litteraturen og udgav i Schweiz sine Gedichte eines Lebendigen (1841), hvis varme, om end uklare, Patos og poetiske og klangfulde, til Tider ophøjede, Sprog gjorde stærkt Indtryk paa Samtiden og endnu har bevaret sin Tiltrækning. Da H. efter et Ophold i Paris rejste gennem Tyskland for at skaffe sig Medarbejdere til et paatænkt Tidsskr., kom hans Færd til at ligne et Triumftog. Selv Kong Friedrich Wilhelm IV modtog ham og udtalte de tit citerede Ord: »Ich liebe eine gesinnungsvolle Opposition«, og førte en stærkt kommenteret Samtale med Digteren, der dog snart efter blev udvist af Preussen, fordi han fra Königsberg rettede et respektstridigt Brev til Kongen med Beklagelse over, at hans Tidsskr. var blevet forbudt. Han rejste nu atter til Schweiz, hvor han omsider vandt Borgerret i Kanton Baselland, og ægtede Emma Siegmund, Datter af en rig berlinsk Bankier (hun overlevede ham til 27. Marts 1904).
Han bosatte sig herefter i Paris, hvorfra han udsendte anden Del af »Gedichte eines Lebendigen«. Hans republikanske Tendens blev mere og mere fremtrædende, han optraadte som Fører for Tyskerne i Paris, og i Spidsen for en tysk-fr. republikansk Arbejderkolonne foretog han 1848 et Indfald i Baden, men blev 27. Apr. slaaet af württembergske Tropper ved Schepfheim og undslap kun med Nød og næppe ved sin Hustrus Aandsnærværelse. Resten af sit Liv tilbragte H. ret tilbagetrukkent, dels i Paris, dels i Zürich og Liestal ved Basel. Han offentliggjorde endnu nogle Digte og Shakespeare-Overs. —. Først efter hans Død udkom »Neue Gedichte« (1877), der viser ham som en bitter Mand. Hans Søn Violinisten Marcel H. udgav 1895 og 1896 »Briefe von und an H.«. Paa hans Hundredaarsfødselsdag udkom hans Brevveksling med Hustruen. Hans Grav i Liestal er siden 1904 smykket med et mindesmærke.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |