George Buchanan (humanist)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
George Buchanan
Engelsk litteratur
Renæssancen
George Buchanan by Arnold van Brounckhorst.jpg
George Buchanan ved Arnold van Brounckhorst.
Personlig information
Født 1. februar 1506Rediger på Wikidata
KillearnRediger på Wikidata
Død 28. september 1582 (76 år)Rediger på Wikidata
EdinburghRediger på Wikidata
Gravsted Greyfriars KirkyardRediger på Wikidata
Nationalitet Skotland Skotsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Paris Universitet,
University of St AndrewsRediger på Wikidata
Elev af John MajorRediger på Wikidata
Beskæftigelse Sprogforsker, historiker, dramatiker, oversætter, skribent, filosof, digterRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Paris Universitet, University of St AndrewsRediger på Wikidata
Elever Michel de Montaigne, Jacques Peletier du Mans, Rémy BelleauRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se George Buchanan. (Se også artikler, som begynder med George Buchanan)

George Buchanan (født 1506, død 28. september 1582) var en skotsk forfatter.

Buchanan blev efter sin fars død i sit 14. år af sin onkel sendt til Paris, hvor han gjorde store fremskridt, navnlig i latin, men vendte efter onklens død tilbage til Skotland. Her studerede han ved universitetet i St Andrews, men drog allerede 1525 igen til Paris, hvor han sluttede sig til reformationens ideer. 1526—1529 virkede han som lærer i grammatik ved kollegiet Sankta Barbara i Paris, men vendte som hovmester for den unge skotske jarlen af Cassilis tilbage til sit fædreland. Her blev han hovmester for Jakob V's uægte Søn, jarl Murray; men på grund af to satiriske digte mod munkene (Somnium og Franciscanus) blev han kastet i fængsel. Efter at være undsluppet, levede Buchanan 3 år i Bordeaux, hvor han skrev to latiske tragedier; i nogen tid underviste han den senere berømte Montaigne. I 1547 blev Buchanan af kong Johan III kaldet til Coimbra; men hans frisindede anskuelser pådrog ham atter gejstlighedens forfølgelser, og han måtte tilbringe lang tid i inkvisitionens fængsler og blev derpå indespærret i et kloster. Her skrev han sin udmærkede latinske oversættelse af Salmerne. Efter sin frigivelse begav Buchanan sig til England, derpå 1553 til Frankrig, hvor han i 5 år var lærer for marskallen af Brissacs søn, I denne tid udarbejdede han sit store læredigt De sphaera. I 1560 kom Buchanan tilbage til Skotland, hvor han fandt forholdene så forandrede, at han åbenlyst kunne træde over til protestantismen. I 1565 begav han sig atter til Frankrig; men 1566 kaldte Maria Stuart ham til Skotland, hvor hun betroede ham høje embeder. Ved opstandens udbrud sluttede Buchanan sig dog til dronningens fjender og skrev et smædeskrift De Maria Scotorum regina. Derefter blev han hovmester for prins Jakob, men levede senere fjernt fra hoffet og døde i fattigdom. Hans værk De jure regni apud Scotos (1579) forsvarede folkeretten; men berømt blev hans Rerum scoticarum historia (1582), som er skrevet i godt latin, men er meget partisk. Buchanans autobiografi udkom i Frankfurt a. M. 1608, hans samlede skrifter i Edinburgh 1708 og i Leyden 1725.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]