George Grosz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
George Grosz

George Grosz 1930.jpg

1930
Personlig information
Født Georg Ehrenfried GroßRediger på Wikidata
26. juli 1893Rediger på Wikidata
BerlinRediger på Wikidata
Død 6. juli 1959 (65 år)Rediger på Wikidata
VestberlinRediger på Wikidata
Gravsted Friedhof HeerstraßeRediger på Wikidata
Bopæl Vestberlin, BerlinRediger på Wikidata
Religion AteismeRediger på Wikidata
Politisk parti Kommunistische Partei DeutschlandsRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Kunstakademiet i Dresden (1909-1911)Rediger på Wikidata
Elev af Emil OrlikRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, tegner, universitetslærer, fotograf, forfatterRediger på Wikidata
Fagområde MalerkunstRediger på Wikidata
Deltog i Sommer-OL 1928Rediger på Wikidata
Kendte værker I Am Glad I Came BackRediger på Wikidata
Bevægelse Neue Sachlichkeit, dadaisme, ekspressionismeRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Guggenheim-StipendiumRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

George Grosz (født 26. juli 1893 i Berlin, Tyskland som Georg Gross, død 6. juli 1959 i Vest-Berlin), var en tysk ekspressionistisk maler, tegner og grafiker.

Grosz er mest kendt for sine satiriske karikaturtegninger af tyskere og tyske samfundsklasser efter første verdenskrig og i Weimarrepublikken, men arbejdede også med maleri og fotomontager. Han var med til at indføre dadaismen i Berlin og dannede kunstbevægelsen Die Neue Sachlichkeit sammen med Otto Dix. Kort før Hitler kom til magten i 1933, måtte Grosz flygte og emigrere til USA.

Grosz' krigserfaringer som tysk soldat og som civil i Berlin i 1916 og 1917 og som indlagt på et militært sindssygehus gjorde et uudsletteligt indtryk på ham. Med ubarmhjertig og skræmmende pression fortalte Grosz i sine billeder om profitjægerene, som tjente formuer på krigen og om den brutale fattigdom, og det syndige liv, det politiske kaos og borgerskabets selvtilfredshed, som fulgte i kølvandet på nederlaget.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]