Georgij Zjukov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Georgij Zjukov i 1941.

Georgij Konstantinovitj Zjukov (russisk: Гео́ргий Константи́нович Жу́ков, tr. Geórgij Konstantínovitj Zjúkov; født 1. december 1896 i Strelkovka, Kaluzjskaja guvernement, død 18. juni 1974 i Moskva) var en sovjetisk marskal, der var international kendt for sin ledelse under slaget om Moskva (1941) og slaget om Berlin (1945). Han var Sovjetunionens repræsentant ved Tysklands betingelsesløs kapitulation i Berlin.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Zjukov i Berlin efter indtagelsen (1945)

Zjukov gjorde tjeneste i den russiske hær som værnepligtig under 1. verdenskrig. Han blev forfremmet til underofficer og fik to St. Georgs Kors på grund af sin tapperhed under kampene. Ved oktoberrevolutionen i 1917 gik han ind i kommunistpartiet og deltog på den "røde" side i den russiske borgerkrig.

I mellemkrigstiden steg Zjukov hurtigt i graderne og overlevede Stalins udrensninger i 1937. I 1938 var Zjukov leder af en sovjetisk armégruppe i Mongoliet, hvor han deltog i krigshandlingerne mod Japan i 1939. For indsatsen fik han udmærkelsen: Sovjetunionens helt.

Efter den tyske invasion i Sovjetunionen i 1941 deltog Zjukov i forsvaret af Leningrad og i slaget om Moskva. I 1942 ledede han de sovjetiske styrker i modoffensiven i slaget om Stalingrad og havde en ledende stilling i panserslaget ved Kursk i 1943.

I 1944 og 1945 ledede Zjukov flere offensiver mod tyskerne. Som Josef Stalins yndlingsmarskal var det Zjukov, som fik til opgave at indtage Berlin. Slaget om Berlin blev indledt fra floderne Oder og Neisse den 16. april 1945. Imidlertid havde Zjukovs Den Røde Hær store problemer med at bryde den tyske modstand ved Seelow-højderne. Derfor gav Stalin hans rival, marskal Ivan Konjev, til opgave at vende sine styrker mod Berlin. Af den grund blev det to marskaller, som ledede militæroperationerne, som førte til den endelige erobring af Tysklands hovedstad.

Ryttermonument af Zjukov, på en erindringsmønt for 50-året for sejrsparaden i Moskva.

Efter Tysklands betingelsesløse kaputilation den 8. maj 1945 blev Zjukov chef for den sovjetiske besættelse i Østtyskland. Den store sejrsparade fandt sted i Moskva den 24. juni 1945 anført af Zjukov, som red over Den Røde Plads på en skimmel. Efter sigende gjorde det Stalin jaloux. Zjukovs problemer begyndte for alvor, da han ikke ud til at ville nedtone sine betydelige bidrag til Sovjetunionens krigssejre. Med tiden ønskede Stalin at blive fremstillet som hovedarkitekten bag triumfen; han ville ikke dele æren med nogen, uanset deres retmæssige krav. Han så derfor på Zjukov med stærk mistro. Stalins ønske om, at generalerne skulle kende deres plads, førte til, at mange blev arresteret. Zjukov slap imidlertid med at dele skæbne med dem. Han var for populær, måtte Stalin sande.

I stedet blev Zjukov overført til Odessa i 1947 som leder af det lokale militærdistrikt. Med denne degradering fik Stalin kørt ham ud på et sidespor i sovjetisk politik. For en sikkerheds skyld lod Stalin udstede forbud mod at omtale Zjukov i massemedierne.

Efter Stalins død i 1953 blev Zjukov imidlertid kaldt tilbage til Moskva og blev forsvarminister. I den egenskab var han ansvarlig for Sovjetunionens indmarch i 1956 til nedkæmpelse af opstanden i Ungarn. Zjukov deltog desuden i det mislykkede partioprør mod Nikita Khrusjtjov i 1957 og blev derefter fjernet af centralkomiteen.

Nu spillede Zjukov ingen stor politisk rolle, selv om Bresjnev fik ham ind i varmen igen i 1964. Zjukov forblev meget populær i Sovjetunionen, hvad der ikke nødvendigvis var et fortrin i regimets øjne.

Bresjnevs forfængelighed gav sig udslag i hans ønske om at få en mere fremtrædende plads i Sovjetunionens historie under 2. verdenskrig, end historien berettigede: Zjukov var Den Røde Hærs betydeligste og dygtigste strateg under 2. verdenskrig, mens Bresjnev var en forholdsvis anonym politisk kommissær. Bresjnev var følsom overfor dette misforhold og passede på, at Zjukov ikke stillede ham i skyggen.

Zjukov blev begravet under fuld militær hædersbevisning.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg