Gerda Wegener

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. mar. 2015, 14:41 af MellowMurmur (diskussion | bidrag) MellowMurmur (diskussion | bidrag) (Fjerner unødig deadnaming af Lili Elbe.)
Gerda Wegener
Bryllupsbillede fra 1904. Fotograf: Ukendt.
Personlig information
Født Gerda Marie Frederikke Gottlieb
15. marts 1886
Hammelev
Død 28. juli 1940 (54 år)
Frederiksberg
Nationalitet Dansk
Uddannelse og virke
Felt Kunstmaler
Kunsttegner
Uddannelses­sted Kunstmaler ved Kunstakademiet
Periode Art Deco
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gerda Marie Frederikke Wegener Porta født Gottlieb (15. marts 1886 i Hammelev28 juli 1940Frederiksberg) var en dansk tegner og maler.

Gerda Wegener blev født i en konservativ, højkirkelig præstefamilie i Hammelev ved Grenå som datter af sognepræst Ove Emil Gottlieb og Justine Østerberg. Da hun var syv år flyttede familien til Hobro. Hun var den eneste overlevende af en børneflok på fire. Allerede tidligt viste hun kunstneriske evner og fik hun undervisning hos maleren Viggo Simesen, der var lærer på Randers Tekniske Skole. Efter endt skolegang i Hobro Private Realskole flyttede hun i 1902 til København for at forberede sig til KunstakademietJulie Meldahl og Charlotte Sodes tegne- og maleskole. Hun giftede sig 8. juni 1904 i København med en studiekammerat fra Kunstakademiet – landskabsmaleren Lili Elbe, som hun anvendte som model. 1904-1909 udstillede hun bl.a. på Kunstnernes Efterårsudstilling, Charlottenborg Forårsudstilling og Journalistforbundets Udstilling af Arbejder afviste fra Charlottenborg.

Som tegner fik Gerda Wegener sit gennembrud i 1907 og 1908, da hun vandt en tegnekonkurrence foranstaltet af Politiken. Forinden havde hun dimitteret til Kunstakademiet. I 1907 var afvisning af et værk af Wegener til en udstilling medvirkende årsag til den såkaldte bondemalerstrid, foranlediget af denne afvisning skriver Gudmund Hentze en kronik i Politiken:[1]

Citat ...et dygtigt og alvorligt Arbejde af en ung Kunstnerinde, Fru Gerda Wegener, er bleven hensynløst afvist fra Charlottenborgudstillingens Censur og derefter stemt ud af den frie Udstillingsfast sammenbrændte Klump af Bondemalere. Citat

og dette blev starten til bondemalerstriden som udkæmpedes i Politiken fra 14. april til-9. juli 1907.

Efter Lili Elbe's forvandling rejste parret gennem Italien og Frankrig. De slog sig ned i Paris i 1912, hvor Lili Elbe kunne leve åbent som en kvinde, mens Gerda kunne leve som aktiv lesbisk. I Paris lejede de et par små værelser på et hotel i nærheden af École des Beaux-Arts. I de samme rum hvor Oscar Wilde boede sine sidste dage 13 år tidigere. I Paris arbejdede parret Wegener tæt sammen i kunstnermiljøet. Hun som portrætkunstner og en efterspurgt tegner til tidens førende dameblade. I art deco'ens gyldne 1920'ere nåede Gerda Wegener en position i den franske metropol, som kun har været få andre danskere forundt. Hendes pikante og let depraverede og parfumerede kvindetyper gjorde sig i tiden. I slutningen af 1920'erne vendte successen. Lili Elbe nåede en bevidsthed om, at hun var mere kvinde end mand; i 1930 fik hun som den første transkønnede i verden foretaget en kønskorrigerende operation. Indgrebene kostede hende senere livet. I oktober 1930 blev ægteskabet erklæret ugyldigt af Christian 10. Gerda Wegener giftede sig nu med den den 11 år yngre italienske major Fernando Porta og flyttede med ham til Marokko, hvor de boede i Marrakech og Casablanca. I 1936 opløstes ægteskabet og hun bosatte sig i Italien og siden i Paris. Hun flyttede i 1938 tilbage til København, hvor hun havde sin sidste udstilling i 1939, men tidens trend havde ændret sig og det dekadente udspillet sin rolle. Hun døde af et Hjertestop i 1940 55 år gammel. Efter sin død fik hun et comeback, da hun på en udstilling af erotisk kunst modtog flotte anmeldelser. I dag betragtes hun som en af den danske art deco's hovedeksponenter. Siden 1990 er Gerda Wegeners billeder, ikke mindst de erotiske, blevet solgt for store summer først og fremmest til købere i USA.

Litteratur

Galleri

Kilder og eksterne henvisninger

Note