Gerhart Hauptmann
Gerhart Johann Robert Hauptmann (15. november 1862 i Obersalzbrunn i Schlesien – 6. juni 1946 i Agnetendorf) var en tysk digter.
Hauptmann gik først i Landsbyskolen, og det var Hensigten, at han skulde være Landmand, men det lykkedes ham dog trods de smaa Forhold i Hjemmet at komme ind paa Kunstskolen i Breslau som Elev af Billedhugger Härtel. Senere studerede han i Jena, og hans første digteriske Forsøg var en Dramatisering af Tegnérs »Frithiof’s Saga« under Titelen »Ingeborg«. 1883 drog han til Italien, bosatte sig efter sin Hjemkomst dels i Berlin, dels i Schreibershau og opholdt sig senere længere Tid ad Gangen paa sin Ejendom »Agnetendorf« i Riesengebirge.
Hans første Bog, det episke Digt »Promethidenlos« vakte kun liden Opmærksomhed, men hans naturalistiske Drama »Vor Sonnenaufgang« blev ved Førsteopførelsen paa Freie Bühne i Berlin 20. Oktbr 1889 et Modsigelsens Tegn. Nu fulgte den lange Rk. dram. Værker, der har gjort H. til en af det moderne Tysklands førende Digtere — saadanne Skuespil som »Der Friedensfest«, »Einsame Menschen«, »Die Weber« (opført paa Dagmarteatret i Kbhvn), »Fuhrmann Henschel« (do.), »Rose-Bernd« (do.), »Der Biberpelz« (do.), »Hanneles Himmelfahrt« (do.), Æventyrstykker som »Die versunkene Glocke« (opført paa Dagmarteatret) og »Und Pippa tanzt«, »Der rothe Hahn«, »Michael Kramer« og »Die Ratten«, hist. Dramaer som »Florian Geyer«, »Der arme Heinrich«, »Griselda«, »König Karls Geisel« fulgte efter.
Fremdeles det mærkelige Drama »Gabriel Schillings Flucht« — opført første Gang ved Festspillene i Lauchstädt Juni 1912 — og »Ein Festspiel in deutschen Reimen«, der 1913 gaves som 100 Aars Festspil i Breslau, men hvis Opførelse blev afbrudt af patriotiske Grunde. Hans sidste Drama er »Der weisze Heiland« (1920). Fremdeles har H. skrevet Novellesamlingen »Bahnwärter Thiel — Der Apostel« og de store Romaner »Der Narr in Christo Emanuel Quint« (1910) og »Atlantis« (1912). En Rejse i Grækenland skildrede han i »Griechischer Frühling« (1908). Hauptmann, der i Karakterskildring og original poetisk Idérigdom staar højt i moderne Digtning, modtog 1912 Nobelprisen. Paa sin Rejse fra Sthlm hædredes han Decbr 1912 i Kbhvn med en Festforestilling på Dagmarteatret.
Eksterne henvisninger
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |