Gert Jonke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gert Jonke
Tysk litteratur
Postmodernismen

Gert Jonke.jpg

Personlig information
Født 8. februar 1946Rediger på Wikidata
KlagenfurtRediger på Wikidata
Død 4. januar 2009 (62 år)Rediger på Wikidata
WienRediger på Wikidata
Dødsårsag KræftRediger på Wikidata
Gravsted Wiener ZentralfriedhofRediger på Wikidata
Nationalitet Østrig Østrigsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Wien UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse Dramatiker, manuskriptforfatter, skribent, digterRediger på Wikidata
Deltog i Ingeborg Bachmann-prisen 1977Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Manuskriptprisen (198),
Preis der Stadt Wien für Literatur (1993),
Store østrigske statspris for litteratur (2001),
Nestroy-prisen,
Floriana (1993) med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gert Jonke (opr. Gert Friedrich Jonke) (født 8. februar 1946 i Klagenfurt, død 4. januar 2009 i Wien) var en østrigsk lyriker, dramatiker, fortæller og hørespilsforfatter.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Gert Jonke gik på det humanistiske gymnasium og Musikkonservatoriet i Kärnten i fødebyen Klagenfurt. Efter aftjening af værnepligt studerede han fra 1966 germanistik, historie, filosofi og musikvidenskabWien Universitet og var endvidere på Akademiet for Film og Musik i Wien. 1970 var han medarbejder ved hørespilafdelingen ved Süddeutsche Rundfunk. I 1971 drog han med et stipendium til Vestberlin, hvor han opholdt sig i fem år. Der fulgte et ét-årigt ophold i London, en større rejse i sydøst-Asien og derefter Sydamerika. Fra 1978 vendte Jonke tilbage til Østrig, hvor han levede i Wien som forfatter. I 1977 fik han den betydende tyske litteraturpris Ingeborg Bachmann Prisen og i 1987 fik han den østrigske litterære anerkendelsespris (Österreichische Würdigungspreis für Literatur).

Jonkes stil tog udgangspunkt i den sprogkritiske eksperimentelle litteraur og han var under indflydelse af teknikker og skrivemåder fra konkret poesi og var samfundskritisk.

Jonke var lærer ved Vienna Poetry Academy/Schule für Dichtung og medlem af en række litterære interesseorganisationer i Østrig. Hans værker omfatter fortællinger, romaner, essays, drama, filmmanuskripter og hørespil.

Jonke døde den 4. januar 2009 efter længere tids kræftsygdom.

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • Geometrischer Heimatroman. Frankfurt am Main 1969
  • Beginn einer Verzweiflung. Salzburg 1970
  • Glashausbesichtigung. Frankfurt am Main 1970
  • Musikgeschichte. Literarisches Colloquium, Berlin 1970
  • Die Vermehrung der Leuchttürme. Suhrkamp, Frankfurt am Main 1971
  • Die Hinterhältigkeit der Windmaschinen oder Ein Schluck Gras löscht jeden Durst im Inland und im Ausland auch. Suhrkamp, Frankfurt am Main 1972
  • Im Inland und im Ausland auch. Suhrkamp, Frankfurt am Main 1974
  • Schule der Geläufigkeit. Suhrkamp, Frankfurt am Main 1977
  • Der ferne Klang. Residenz-Verlag, Salzburg u. a. 1979
  • Die erste Reise zum unerforschten Grund des stillen Horizonts. Salzburg [u. a.] 1980
  • Erwachen zum großen Schlafkrieg. Residenz-Verlag, Salzburg u. a. 1982
  • Schwarzbuch. Klagenfurt 1984 (sammen med Sepp Schmölzer)
  • Der Kopf des Georg Friedrich Händel. Residenz-Verlag, Salzburg u. a. 1988
  • Sanftwut oder Der Ohrenmaschinist. Residenz-Verlag, Salzburg u. a. 1990
  • Opus 111. Verlag der Autoren, Frankfurt am Main 1993
  • Stoffgewitter. Residenz-Verlag, Salzburg u. a. 1996
  • Das Verhalten auf sinkenden Schiffen. Residenz-Verlag, Salzburg u. a. 1997 (sammen med Ilse Aichinger)
  • Es singen die Steine. Residenz-Verlag, Salzburg u. a. 1998
  • Himmelstraße – Erdbrustplatz oder Das System von Wien. Residenz-Verlag, Salzburg u. a. 1999
  • Insektarium. Jung und Jung, Salzburg 2001
  • Chorphantasie. Literaturverlag Droschl, Graz u. a. 2003
  • Redner rund um die Uhr. Jung und Jung, Salzburg u. a. 2003
  • Klagenfurt. (zusammen mit Siegfried Gutzelnig), Heyn, Klagenfurt 2004
  • Strandkonzert mit Brandung. Georg Friedrich Händel. Anton Webern. Lorenzo da Ponte. Salzburg: Jung und Jung, 2006.

Teaterstykker[redigér | redigér wikikode]

  • Damals vor Graz, premiere på Forum Stadtpark Graz 1989
  • Die Hinterhältigkeit der Windmaschinen
  • Sanftwut oder Der Ohrenmaschinist, Theatersonate, premiere på Styriate Graz 1990
  • Opus 111, premiere på Volkstheater Wien 1993
  • Gegenwart der Erinnerung, premiere på Volkstheater Wien 1995
  • Es singen die Steine, premiere på Stadttheater Klagenfurt 1998
  • Insektarium, premiere på Volkstheater Wien 1999
  • Die Vögel, premiere på Volkstheater Wien 2002.
  • Chorphantasie, premiere på heater Graz, 2003
  • Redner rund um die Uhr, premiere på Semper-Depot Wien, 2004
  • Seltsame Sache, premiere på Ruhrtriennale september 2005
  • Die versunkene Kathedrale, premiere på Burgtheater september 2005
  • Sanftwut oder Der Ohrenmaschinist, Førsteopførelse i døvesprog med den døve skuespiller Werner Mössler, Theater des Augenblicks Wien marts 2006

Libretto[redigér | redigér wikikode]

  • Volksoper. Musik: Dieter Kaufmann. Wien: Theater an der Wien, 1984.

Hørespil[redigér | redigér wikikode]

  • Der Dorfplatz, 1969
  • Damals vor Graz, 1970
  • Glashausbesichtigung, 1970
  • Es gab Erzählungen, Erzählungen und Erzählungen, 1971
  • Die Schreibmaschinen, 1972
  • Wiederholung eines Festes, 1975
  • Schule der Geläufigkeit, 1976
  • Klavierstück, 1976
  • Hörfunkenflug, 1979
  • Im Schatten der Wetterfahne, 1986
  • Sanftwut oder Der Ohrenmaschinist, 1992
  • Opus 111, 1993

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]