Giacomo Casanova

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Giacomo Casanova
Oplysningstiden

Personlig information
Født Giacomo Girolamo Casanova Rediger på Wikidata
2. april 1725 Rediger på Wikidata
Venedig, Italien Rediger på Wikidata
Død 4. juni 1798 (73 år) Rediger på Wikidata
Duchcov, Tjekkiet, Wien, Østrig Rediger på Wikidata
Gravsted Duchcov Rediger på Wikidata
Fædre Gaetano Casanova,
Michele Grimani Rediger på Wikidata
Mor Zanetta Farussi Rediger på Wikidata
Søskende Giovanni Battista Casanova,
Francesco Casanova Rediger på Wikidata
Børn Leonilda Castelli,
Cesarino Lanti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Università degli Studi di Padova (til 1742) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Bibliotekar, selvbiograf, diplomat, eventyrer, oversætter, forfatter, digter, romanforfatter, bankier Rediger på Wikidata
Fagområde Kreativ og professionel skrivning, diplomati Rediger på Wikidata
Kendte værker Historie om min flugt fra fængslerne af den Venetianske Republik, Mit livs historie Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Den gyldne spores orden Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Giacomo Girolamo Casanova (født 2. april 1725 i Venedig, død 4. juni 1798) var en italiensk eventyrer og forfatter.

Han optrådte i mange år som kvindebedårer og plattenslager i de fornemme kredse i Europa. Casanova tilbragte de sidste år som bibliotekar i Böhmen og skrev sine erindringer som udkom i 18261838, der blev udgivet på dansk i deres helhed i 12 bind 19631968. Derudover er der udkommet flere forkortede udgaver af hans erindringer i dansk oversættelse.

Bogen havde blandt andet den tvivlsomme ære at være opført på Index librorum prohibitorum, der er den katolske kirkes indeks over forbudte bøger.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • 1752 – Zoroastro, tragedia tradotta dal Francese, da rappresentarsi nel Regio Elettoral Teatro di Dresda, dalla compagnia de' comici italiani in attuale servizio di Sua Maestà nel carnevale dell'anno MDCCLII. Dresda.
  • 1753 – La Moluccheide, o sia i gemelli rivali. Dresda
  • 1769 – Confutazione della Storia del Governo Veneto d'Amelot de la Houssaie, Amsterdam (Lugano).
  • 1772 – Lana caprina. Epistola di un licantropo. Bologna.
  • 1774 – Istoria delle turbolenze della Polonia. Gorizia.
  • 1775 – Dell'Iliade di Omero tradotta in ottava rima. Venezia.
  • 1779 – Scrutinio del libro "Eloges de M. de Voltaire par différents auteurs". Venezia.
  • 1780 – Opuscoli miscellanei – Il duello – Lettere della nobil donna Silvia Belegno alla nobildonzella Laura Gussoni. Venezia.
  • 1781 – Le messager de Thalie. Venezia.
  • 1782 – Di aneddoti veneziani militari ed amorosi del secolo decimoquarto sotto i dogadi di Giovanni Gradenigo e di Giovanni Dolfin. Venezia.
  • 1782 – Né amori né donne ovvero la stalla ripulita. Venezia.
  • 1786 – Soliloque d'un penseur, Prague chez Jean Ferdinande noble de Shonfeld imprimeur et libraire.
  • 1787 – Histoire de ma fuite des prisons de la République de Venise qu'on appelle les Plombs. Ecrite a Dux en Boheme l'année 1787, Leipzig chez le noble de Shonfeld.
  • 1788 – Icosameron ou histoire d'Edouard, et d'Elisabeth qui passèrent quatre vingts ans chez les Mégramicres habitante aborigènes du Protocosme dans l'interieur de notre globe, traduite de l'anglois par Jacques Casanova de Seingalt Vénitien Docteur èn lois Bibliothécaire de Monsieur le Comte de Waldstein seigneur de Dux Chambellan de S.M.I.R.A., Prague à l'imprimerie de l'école normale.
  • 1790 – Solution du probleme deliaque démontrée par Jacques Casanova de Seingalt, Bibliothécaire de Monsieur le Comte de Waldstein, segneur de Dux en Boheme e c., Dresde, De l'imprimerie de C.C. Meinhold.
  • 1790 – Corollaire a la duplication de l'Hexaedre donée a Dux en Boheme, par Jacques Casanova de Seingalt, Dresda.
  • 1790 – Demonstration geometrique de la duplicaton du cube. Corollaire second, Dresda.
  • 1797 – A Leonard Snetlage, Docteur en droit de l'Université de Gottingue, Jacques Casanova, docteur en droit de l'Universitè de Padoue.
  • 1960-1961 – Histoire de ma vie, F.A. Brockhaus, Wiesbaden e Plon, Paris. (Uforkortet udgivet på dansk med titlen Mit livs historie I-XII, 1963-1968 (oversat af Karen Mathiasen), Hans Reitzels Forlag).

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]