Gibraltars demografi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Gibraltars demografi beskriver forhold om befolkningen i Gibraltar, herunder befolkningstætheden, etnisk sammensætning, uddannelsesniveau, helbredstilstand, økonomisk status, religiøse tilhørsforhold.

Etniske rødder[redigér | redigér wikikode]

Et af de særlige forhold ved Gibraltar er den brogede etniske sammensætning. Gibraltars demografi afspejler gibraltarernes racemæssige og kulturelle sammensmeltning af de mange europæiske og ikke-europæiske immigranter, der kom til kolonien gennem mange hundrede år. De er efterkommere af økonomiske flygtninge, der kom til Gibraltar, efter at størstedelen af den tidligere spanske befolkning forlod stedet i 1704.

Spanske rødder[redigér | redigér wikikode]

Størstedelen af den spanske befolkning, med få undtagelser, forlod Gibraltar, da hollænderne og englænderne indtog landsbyen i 1704. De få spaniere, der forblev på stedet i august 1704, voksede med en gruppe, der ankom med den flåde, som var anført af prins Georg af Hessen-Darmstadt; der var øjensynlig omkring et par hundrede spaniere, primært catalanere.

En interessant gruppe udgøres af menorcanere. Der begyndte at komme menorcanere til Gibraltar kort efter indførelsen af britisk herredømme i 1713 som følge af, at også Menorca var britisk i det 18. århundrede. Der var tale om en bredt udsnit af menorcanere, der søgte arbejde inden for flere brancher, herunder byggeri, hvilket der især blev brug for efter den store belejring af Gibraltar i 1783. Immigrationen fra Menorca fortsatte, også efter at øen igen blev spansk i forbindelse med fredstraktaten i Amiens i 1802.[1][2]

Immigration fra Spanien og giftermål mellem spaniere fra de omkringliggende landsbyer og gibraltarere forekom til stadighed op gennem Gibraltars historie, indtil den daværende leder af Spanien, general Franco beordrede grænsen lukket til Gibraltar i 1969, en beslutning, der afskar mange gibraltarere fra at besøge slægtninge på den spanske side af grænsen.

Samlet set udgør gibraltarere af spansk afstamning en af de største etniske grupper i territoriet. Hvis man skal tage efter efternavnet, er det mere end 24 %, men andelen kan være større, idet en del spanske kvinder er blevet gift til et ikke-spansk navn.[3]

Britiske rødder[redigér | redigér wikikode]

Britere er flyttet til og fra Gibraltar helt fra begyndelsen efter indtagelsen af territoriet. En gruppe af briterne har kun haft midlertidigt ophold i Gibraltar, når de har været i beskæftigelse i garnisonen eller i administrationen. Denne gruppe, der i den første lange periode af det britiske herredømme, var temmelig stor, består nu om stunder ikke af mere end omkring 3 % af befolkningen (ca. 1000 personer).

Men der er også en større gruppe af briter, der er flyttet til Gibraltar på permanent basis. Nogle af disse, der kom til allerede tidligt, flyttede for at finde sig ernæring i form af handel eller håndværk. Andre flyttede dertil som udgangspunkt på midlertidig basis, men blev så på stedet efter giftermål med lokale kvinder. Større anlægsarbejder som etableringen af havnen i 1890'erne og begyndelsen af det 20. århundrede førte større grupper af arbejdere til Gibraltar fra Storbritannien.

I forbindelse med en analyse af efternavne baseret på valglister har man fundet frem til, at omkring 27 % af befolkningen har britiske rødder.[4]

Rødder i Genova og det øvrige Italien[redigér | redigér wikikode]

I det 18. og det 19. århundrede ankom der genoesere til Gibraltar, særligt fra de fattigste områder af Liguria. Nogle af dem kom som fiskere, der fulgte efter fiskestimerne, nogle som håndværkere, der hjalp med reparation af britiske flådefartøjer, men andre havde succes som handelsfolk.[5] Der kom desuden en hel del i Napoleonstiden for at slippe for værnepligt i den franske hær.[6] Genoeserne udgjorde en større andel af den nye befolkning i det 18. og midten af det 19. århundrede.

Der kom desuden italienere fra Sardinien og Sicilien. I nutiden bærer omkring 20 % af befolkningen efternavne af italiensk oprindelse.

Portugisiske rødder[redigér | redigér wikikode]

Portugisere var en af de tidligste etniske grupper, der flyttede til Gibraltar, især fra Algarve-regionen i det sydlige Portugal. De fleste af dem ernærede sig som arbejdere, nogle som handlende. Denne gruppe voksede markant i det 18. århundrede og igen, efter at Franco lukkede grænsen til Spanien i 1969. Omkring 10 % af efternavnene i Gibraltar er af portugisisk afstamning.[7]

Marokkanske rødder[redigér | redigér wikikode]

Marokkanere har altid været tydeligt til stede i Gibraltar. Den nuværende gruppe har dog relativt sene rødder. Der begyndte at ankomme marokkanere til Gibraltar kort efter, at den spanske regering begyndte at lægge de første restriktioner på spaniernes muligheder for at arbejde i Gibraltar i 1964. I slutningen af 1968 var der omkring 1.300 marokkanske arbejdere bosiddende i Gibraltar, og dette tal blev mere end fordoblet efter lukningen af grænsen til Spanien i 1969.

Andre befolkningsgrupper[redigér | redigér wikikode]

Der findes mindre grupper af følgende nationaliteter:

Demografiske statistikker[redigér | redigér wikikode]

Udviklingen i civilbefolkningstallet i Gibraltar i perioden 1725-2001 baseret på folketællingerne i perioden

Den samlede befolkning i Gibraltar var i 2011 på 29.752.[11]

Centrale oversigter[redigér | redigér wikikode]

Omtrentlig befolkningstal Levendefødte Døde Ændring i befolkningstal Bruttofødselsrate (pr. 1000) Bruttodødsrate (pr. 1000) Ændring (pr. 1000)
1934 17.000 448 279 169 26,4 16,4 9,9
1935 18.000 457 338 119 25,4 18,8 6,6
1936 18.000 476 355 121 26,4 19,7 6,7
1937 19.000 491 366 125 25,8 19,3 6,6
1938 19.000 488 335 153 25,7 17,6 8,1
1939 19.000 508 345 163 26,7 18,2 8,6
19401 14.000 241 326 - 85 17,2 23,3 -6,1
19411 10.000 4 94 - 90 0,4 9,4 -9,0
19421 10.000 1 145 - 144 0,1 14,5 -14,4
19431 10.000 3 130 - 127 0,3 13,0 -12,7
19441 15.000 50 126 - 76 3,3 8,4 -5,1
1945 20.000 614 192 422 30,7 9,6 21,1
1946 21.000 449 206 224 21,4 9,8 10,7
1947 22.000 471 184 246 21,4 8,4 11,2
1948 23.000 491 211 280 21,3 9,2 12,2
1949 23.000 525 215 310 22,8 9,3 13,5
1950 23.000 459 207 252 20,0 9,0 11,0
1951 23.000 544 285 259 23,7 12,4 11,3
1952 23.000 551 226 325 24,0 9,8 14,1
1953 23.000 525 228 297 22,8 9,9 12,9
1954 24.000 566 235 331 23,6 9,8 13,8
1955 24.000 561 224 337 23,4 9,3 14,0
1956 24.000 571 227 344 23,8 9,5 14,3
1957 24.000 550 250 300 22,9 10,4 12,5
1958 24.000 600 219 381 25,0 9,1 15,9
1959 24.000 550 231 319 22,9 9,6 13,3
1960 24.000 616 221 395 25,7 9,2 16,5
1961 23.900 560 241 319 23,4 10,1 13,3
1962 24.100 561 212 349 23,3 8,8 14,5
1963 24.300 642 182 460 26,4 7,5 18,9
1964 24.500 629 222 407 25,7 9,1 16,6
1965 25.300 679 243 436 26,8 9,6 17,2
1966 25.400 597 204 393 23,5 8,0 15,5
1967 25.700 535 244 291 20,8 9,5 11,3
1968 25.900 542 216 326 20,9 8,3 12,6
1969 26.200 557 246 311 21,3 9,4 11,9
1970 26.500 573 268 305 21,6 10,1 11,5
1971 28.000 594 238 356 21,2 8,5 12,7
1972 29.000 581 244 337 20,0 8,4 11,6
1973 29.600 536 244 292 18,1 8,2 9,9
1974 29.000 575 204 371 19,8 7,0 12,8
1975 29.700 525 231 294 17,7 7,8 9,9
1976 30.000 510 253 247 17,0 8,8 8,2
1977 30.100 506 248 258 16,8 8,2 8,6
1978 29.400 520 253 267 17,7 8,6 9,1
1979 29.700 472 257 215 15,9 8,7 7,2
1980 29.700 550 282 268 18,5 9,5 9,0
1981 29.700 511 231 280 17,2 7,8 9,4
1982 29.500 566 223 343 19,2 7,6 11,6
1983 29.100 510 252 258 17,5 8,7 8,9
1984 28.800 506 265 241 17,6 9,2 8,4
1985 28.600 498 276 222 17,4 9,7 7,8
1986 29.000 507 290 217 17,5 10,0 7,5
1987 29.500 531 217 314 18,0 7,4 10,6
1988 30.100 523 293 230 17,4 9,7 7,6
1989 30.700 530 219 311 17,3 7,1 10,1
1990 30.900 531 279 252 17,2 9,0 8,2
1991 30.000 567 255 312 18,9 8,5 10,4
1992 28.800 569 205 364 19,7 7,1 12,6
1993 28.100 518 275 243 18,5 9,8 8,7
1994 27.100 509 261 248 18,8 9,6 9,1
1995 27.200 435 205 230 16,0 7,5 8,5
1996 27.100 445 221 224 16,4 8,2 8,3
1997 27.200 427 263 164 15,7 9,7 6,0
1998 27.000 411 267 144 15,2 9,9 5,3
1999 27.200 381 277 104 14,0 10,2 3,8
2000 27.000 408 262 146 15,1 9,7 5,4
2001 28.200 374 249 125 13,2 8,8 4,4
2002 28.500 371 242 129 13,0 8,5 4,5
2003 28.600 372 234 138 13,0 8,2 4,8
2004 28.800 421 242 179 14,6 8,4 6,2
2005 28.800 418 249 169 14,5 8,7 5,9
2006 28.900 373 230 143 12,9 8,0 5,0
2007 29.300 400 202 198 13,7 6,9 6,8
2008 29.300 400 227 173 13,7 7,8 5,9
2009 29.400 417 234 183 14,2 8,0 6,2
2010

1Under snden verdenskrig var en stor del af civilbefolkningen (herunder de fleste kvinder) evakueret.

Befolkningens alder[redigér | redigér wikikode]

Estimeret, 2009[12]

  • 0-14 år: 16,7 % (2.393 mandlige, 2.276 kvindelige)
  • 15-64 år: 66,9 % (9.532 mandlige, 9.219 kvindelige)
  • 65 år og derover: 16,5 % (2.125 mandlige, 2.489 kvindelige)

Kønsfordeling[redigér | redigér wikikode]

Estimeret, 2009[12]

  • Ved fødslen: 1,05 mandlige/kvindelige
  • 0-14 år: 1,05 mandlige/kvindelige
  • 15-64 år: 1,03 mandlige/kvindelige
  • 65 år og derover: 0,85 mandlige/kvindelige
  • Samlede befolkning: 1,0 mandlige/kvindelige

Forventet levealder[redigér | redigér wikikode]

Estimeret, 2009[12]

  • Samlet: 80,19 år
  • Mandlige: 77,3 år
  • Kvindelige: 83,22 år

Fertilitet[redigér | redigér wikikode]

Estimeret, 2009[12]

  • 1,65 børn/kvinde

Børnedødelighed[redigér | redigér wikikode]

Estimeret, 2009[12]

  • Samlet: 4,83 dødfødte / 1.000 levendefødte
  • Mandlige: 5,37 dødfødte / 1.000 levendefødte
  • Kvindelige: 4,27 dødfødte / 1.000 levendefødte

Nationaliteter[redigér | redigér wikikode]

Fordelingen på nationaliteter ved folketællingen 2001.[13]

Nationalitet Antal Procentdel
Gibraltarere 22.882 83,2
Øvrige britiske 2.627 9,6
Marokkanere 961 3,5
Spaniere 326 1,2
Øvrige EU-lande 275 1,0
Øvrige 424 1,5

Religion[redigér | redigér wikikode]

Romerskkatolske 78,09 %, anglikanere 6,98 %, øvrige kristne 3,21 %, muslimske 4,01 %, jødiske 2,12 %, hinduistiske 1,79 %, øvrige eller ikke angivne 0,94 %, ingen religion 2,86 % (ifølge folketællingen 2001[13]).

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Engelsk (skolesprog, bruges i officielle sammenhænge), spansk. De fleste gibraltarere taler sammen på llanito. Det er en dialekt baseret på andalusisk-spansk tilsat britisk-engelsk og elementer af maltesisk, portugisisk, italiensk i den genoesiske variant og haketia. I den marokkanske befolkning tales arabisk, lige som indiske grupper taler hindi eller sindhi. Endelig er der en lille gruppe af maltesisk afstamning, der taler dette sprog.

Alfabetisme[redigér | redigér wikikode]

Over 80 % af befolkningen kan læse og skrive.[14]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Placering Religion Andel af elever (%),
der opnår 5 eller mere
ifølge GCSE (Karakterne A-C)
1 Hinduisme 79 %
2 Jødedom 76 %
3 Øvrige religioner 68 %
4 Nationalt gennemsnit 66 %
5 Kristendom 66 %
6 Ingen 64 %
7 Islam 44 %
Placering Oprindelig nationalitet Andel af personer i
den arbejdsduelige alder
med en akademisk grad
1 Indisk 71 %
2 Britisk 26 %
3 Øvrige EU 24 %
4 Alle øvrige nationaliteter 24 %
5 Nationalt gennemsnit 23 %
6 Gibraltarsk 23 %
7 Spansk 16 %
8 Marokkansk 14 %

Kriminalitet[redigér | redigér wikikode]

Samlede antal kriminelle handlinger (per capita) ud fra nationalitet
Marokkansk 9,4 pr. 100 individer
Gibraltarsk 6,3 pr. 100 individer
Britisk (Storbritannien) 6,3 pr. 100 individer
Nationalt gennemsnit 6,3 pr. 100 individer
Øvrige EU 5,8 pr. 100 individer
Øvrige nationaliteter 5,4 pr. 100 individer
Indisk 1,6 pr. 100 individer

Der blev begået i alt 2.093 forbrydelser i 2005/2006

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jackson, William (1990). The Rock of the Gibraltarians. A History of Gibraltar (2nd udgave). Gibraltar Books. s. 225. ISBN 0-948466-14-6. 
  2. ^ Archer, p. 42-43
  3. ^ Archer, p. 43
  4. ^ Archer, p. 40
  5. ^ Archer, p. 37
  6. ^ a b Levey, Davy (2008). Language change and variation in Gibraltar. John Benjamins Publishing Company. s. 24. 
  7. ^ Archer, p. 41
  8. ^ Archer, p. 44
  9. ^ Archer, p. 38
  10. ^ Archer, p. 45
  11. ^ "Key Indicators, 2008-2011" (PDF). Gibraltars regering. 2011. Hentet 2012-09-04. 
  12. ^ a b c d e "World Guide - Gibraltar". www.intute.ac.uk. Hentet 2012-09-05. 
  13. ^ a b "Census of Gibraltar 2001" (PDF). Gibraltars regering. Hentet 2012-09-05. 
  14. ^ "Gibraltar". The World Factbook. CIA. Hentet 2012-09-05. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]