Giftgas i 1. verdenskrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Et giftgasangreb under 1. verdenskrig, hvor man benytter gastanke og vindretningen til at forgifte fjenden.
Tyskerne angriber med giftgas.

Brugen af giftgas i 1. verdenskrig var en stor opdagelse inden for militæret. Giftgassen varierede fra kemikalier såsom tåregas og den noget farligere sennepsgas, over til dødelig typer som fosgen og klor. Den kemiske krigsførelse spillede en stor rolle i verdenskrigen. Det var dog begrænset, hvor mange der faktisk døde af gasangreb. Man anslår, at 4 % af det samlede antal faldne i kamp døde som følge af giftgas. Den forholdsvis lave procentdel skyldes, at man udviklede effektive modtræk og forholdsregler ved gasangreb. I de senere etaper af krigen steg brugen af gas, mens dens effektivitet faldt, fordi man blev bedre til at forsvare sig imod den. Først da tyskerne i april 1915 skiftede tåregas ud med klorgas ved Ypres, begyndte gasangrebene at give afgørende resultater.

Den omfattende brug af kemiske gasser bidrog til, at 1. verdenskrig af mange blev opfattet som "kemikerens krig".[1][2]

Tilskadekomne[redigér | rediger kildetekst]

Britiske tal fra 1916 angiver, at blandt soldater udsat for gasangreb, mistede 3 % livet, mens 2 % blev permanent invalide. Hele 70 % var raskmeldte inden for seks ugers behandling. Ofte var soldaterne psykisk mærket som følge af gasanbrebet, og gas blev opfattet som en af de største farer ved at ligge ved fronten.

Gasrelaterede tab hos de britiske styrker på Vestfronten
Dato Stof Tilskadekomne (officielle tal)
Døde Overlevende
April-maj 1915 Klor 350 7.000
Maj 1915-juni 1916 Tåregas 0 0
December 1915-august 1916 Klor 1.013 4.207
Juli 1916-juli 1917 Forskellige 532 8.806
Juli 1917-november 1918 Sennepsgas 4.086 160.526
April 1915-november 1918 Total 5.981 180.539
Soldater fra det Britiske 55. (West Lancashire) division, blændet af gas under Slaget om Estaires, 10. april 1918.
Oliemaleri fra 1919 af John Singer Sargent med titlen Gasset. Imperial War Museum.


I alt opgøres antallet af døde til 36.279, og det samlede antal af døde og tilskadekomne til 750.079 af Dieter Martinez i 1965.[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Reddy, Chris (2. april 2007). "Engelsk: The Growing Menace of Chemical War". Woods Hole Oceanographic Institution. Hentet 2007-07-30.
  2. ^ Saffo, Paul (2000). "Paul Saffo presentation". Woods Hole Oceanographic Institution. Arkiveret fra originalen 22. maj 2007. Hentet 2007-07-30.
  3. ^ STATISTIK. Døde og syge som følge af gas

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

MilitærSpire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.