Gimo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gimo
Overblik
Land Sverige Sverige
Landskab Uppland
Län Uppsala län
Kommune Östhammars kommun
Telefonkode 0173 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 2796[1] (2020)
 - Areal 329 hektar (2018)[1]
 - Befolknings­tæthed 8,498 indb. pr. hektar
Andet
Tidszone Centraleuropæisk tid
UTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Skäfthammars kyrka
Gimostenen
Det gamle kulhus i Gimo
Torvet i Gimo
Badepladsen i Gimo

Gimo er det næststørste[2] byområde i Östhammars kommun i Uppsala län i Sverige. Byen ligger i Roslagen cirka 20 kilometer vest for Upplands kyst og cirka 50 kilometer nordøst for Uppsala. Byen rummer Uppsala läns største private arbejdsplads,[3] Sandvik Coromants fabrik som også er en af verdens største producenter af hårdmetalvarer.[4][5]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Bynavnet kommer fra det gamle ord Gimmu, som betyder gimma (gab eller åbning) med hentydning til et vands udløb i et større vandløb.[6] Der findes flere levn fra fortiden i området, et af disse er Gimostenen, en runesten som står ved Gimo dam. Den ældste bygning i Gimo, Skäfthammars kyrka som ligger ved länsväg 288, blev indviet i 1400-tallet.[7] Øvrig ældre bebyggelse er hovedsageligt koblet til jernværket, blandt andet Gimo herregård.

Industrihistorie[redigér | rediger kildetekst]

Gimo har en lang industrihistorie som går fra 1615, hvor staten anlagde en fabrik her. Louis de Geer fik siden han adledes tilladelse at indkøbe Gimo bruk som han forpagtede fra starten. Under ledelse af de Geers udviklede anlægget i Gimo sig til et jernværk med både højovn og hammer. Den de Geerske slægt kom til at eje fabrikken frem til 1756, hvor den blev overtaget af forretningsmændene John Jennings og Robert Finlay.[8]

Jernværket blev grundlagt af staten og blev fra 1615 til 1645 drevet med familien Reuterskiöld som ejere. I starten af 1900-tallet blev det omdannet til et aktieselskab og gik konkurs omkring 1920. Skoven havnede da i Korsnäs AB's eje.[9]

Rockwool fremstillede mineraluld på en fabrik i Gimo i årene 1954 til 1992.[10]

I 1940'erne fik Wilhelm Haglund ansvaret for udviklingen af Sandvikens Jernverks (det nuværende Sandvik AB) produktion af hårdmetalværktøj. Under hans ledelse ledte man efter et egnet sted til en ny fabrik og valgte så Gimo. I 1951 etablerede man sig her og har siden da udviklet anlægget til dagens verdensledende industri.[11]

Nuværende erhvervsliv[redigér | rediger kildetekst]

I dag domineres bebyggelsen af en hårdmetalindustri i form af Sandvik Coromant,[6] med cirka 1500 ansatte (2017).[4] Her fremstilles meget hårde metalskær som eksporteres over hele verden. Skærene fremstilles af pulvermetal som presses sammen under højt tryk. Virksomheden er opdelt i to afdelinger,[5] en som fremstiller selve skærene og en som fremstiller holderne som skærene sidder i.[4]

Derudover rummer byen et antal virksomheder, både værksteds- og servicevirksomheder, blandt andet konference- og hotelstedet Gimo herregård. Gimo företagarförening arbejder for at samle og udvikle byens erhvervsliv.[12] Der findes også tre pizzeriaer og to tankstationer.

Bebyggelsen[redigér | rediger kildetekst]

I Gimo findes to børnehaver, specialskole, ressourceskole og to gymanasieskoler.[13][14][15] Der findes tre grundskoler, Vretaskolan (0.-2. klasse),[16] Hammarskolan (3.-5. klasse)[17] og Vallonskolan (6.-9. klasse).[17] Byen har også bemandet, åben børnehave med familiecentral. De to gymnasieskoler er Gimo Bruksgymnasium og Wilhelm Haglunds gymnasium. Wilhelm Haglunds er et industriteknisk gymnasium som er 91 % ejet af Sandvik Coromant.[18]

Gimo herregård, som blev bygget i 1700-tallet, anvendes idag som hotel- og konferencested og er en seværdighed for især besøgende i byen.[19]

Sport og fritid[redigér | rediger kildetekst]

Gimo rummer et antal anlæg for fritidsaktiviteter: Et friluftsbad ved Gimo dam,[20] svømmehal, skøjtehal, idrætshal, padelbaner, rideklub,[21] kampsportsklub, gymnastik, en mindre friidrætsplads samt flere fodboldplæner heraf en kunstgræsplæne, indviet i 2010.[22]

Her ligger også Gimo ski center, hvor der kan løbes langrend om vinteren. Anlægget drives af Gimo IF Skidklubb. Der findes pister med forskellige længder, heraf en på 3,5 km med kunstsne og lys.[23] Gimo IF er den største idrætsforening i byen og har flere forskellige afdelinger for forskellige sportsgrene.

Upplandsleden går gennem Gimo. Etape 10 fra Kolarmora slutter her og etape 11 til Österbybruk starter.[24] En anden populær vandresti er Dammleden, som går rundt om Gimo dam.[25]

Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

På den 20. dag efter jul, den 13. januar hvert år, er det Knutmasso. Det er et traditionsmæssigt maskeradekarneval som finder sted på Bruksgatan i Gimo. Festlighederne fortsætter senere på aftenen i laden ved idrætsarenaen med dansende, maskerede mennesker. Bedste kostume vinder en symbolsk sum penge som ofte er mindre end hvad masken i sig selv har kostet at fremstille. Gimos museum, Knutmassomuseet, ligger på samme gade hvor karnevalet finder sted, hvor der vises gamle masker som har været båret gennem årene.[26]

Forbindelser[redigér | rediger kildetekst]

Upplands Lokaltrafik har busforbindelser til og fra Gimo. På hverdage går der busser til Uppsala og Östhammar langs med länsväg 288 hver halve time i myldretiderne og ellers hver hele time.[27] Der går også busser til og fra Tierplänsväg 292. Jernbanelinjen Örbyhus-Hallstavik går gennem byen og kører kun godstrafik. Tidligere gik der også tog til Faringe fra Gimo jernbanestation på Faringe-Gimo jernbane.[28]

Berømte bysbørn[redigér | rediger kildetekst]

Billeder[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Statistiska tätorter 2018 – befolkning, landareal, befolkningstäthet" (XLSX) (svensk). Statistiska centralbyrån. 23. marts 2021. Hentet 3. juli 2021.
  2. ^ "Östhammar Kommunfakta − tätort" (PDF) (svensk). Östhammars kommun. 2019. Hentet 3. juli 2021.
  3. ^ "Uppsala län − Största arbetsgivare". Arkiveret fra originalen den 20. februar 2020. Hentet 3. juli 2021.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  4. ^ a b c Josef Nylén (27. februar 2017). "Industri med världen som marknad" (svensk). Uppsala Nya Tidning. Arkiveret fra originalen 9. juli 2021. Hentet 3. juli 2021.
  5. ^ a b "Sandvik Coromant i Gimo – arbetsplatsen med världsledande teknologi" (svensk). Sandvik Coromant Sweden. Hentet 3. juli 2021.
  6. ^ a b "GIMO Ur Nationalencyklopedien". Arkiveret fra originalen 30. oktober 2007. Hentet 3. juli 2021.
  7. ^ "ÖSTHAMMAR SKÄFTHAMMAR 11:1 − husnr 1, SKÄFTHAMMARS KYRKA" (svensk). Bebyggelseregistret (BeBR). Hentet 3. juli 2021.
  8. ^ "Gimo bruk" (svensk). Länsstyrelsen Uppsala län. Hentet 3. juli 2021.
  9. ^ Helene Boström (januar 2006). "Gimo bruksområde – inventering och riskklassning enligt MIFO fas 1" (PDF) (svensk). Sveriges lantbruksuniversitet. s. 3. Hentet 3. juli 2021.
  10. ^ "Sista pengarna ur Rockwool-fonden utdelade" (svensk). Sveriges Radio. 14. januar 2014. Hentet 3. juli 2021.
  11. ^ "Vem var Wilhelm Haglund?" (svensk). Wilhelm Haglunds gymnasium. Hentet 3. juli 2021.
  12. ^ Gimo företagen
  13. ^ "Gymnasieskolor i Östhammars kommun" (svensk). Östhammars kommun. 9. februar 2021. Hentet 3. juli 2021.
  14. ^ Hem - Bruksgymnasiet
  15. ^ Wilhelm Haglunds gymnasium
  16. ^ "Presentation - Vretaskolan - Osthammars kommun". Arkiveret fra originalen den 14. august 2014. Hentet 3. juli 2021.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  17. ^ a b "Presentation - Hammarskolan - Osthammars kommun". Arkiveret fra originalen den 14. august 2014. Hentet 3. juli 2021.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  18. ^ "Ägarskap" (svensk). Wilhelm Haglunds gymnasium. Hentet 3. juli 2021.
  19. ^ "Östhammar i Roslagen - Gimo Herrgård, Konferens". Arkiveret fra originalen 7. marts 2016. Hentet 3. juli 2021.
  20. ^ "Gimo friluftsbad". Arkiveret fra originalen 26. juni 2019. Hentet 3. juli 2021.
  21. ^ "Gimo Ridklubb". Arkiveret fra originalen 26. juni 2019. Hentet 3. juli 2021.
  22. ^ Christer Bergström (13. november 2010). "Gimos konstgräsplan invigd" (svensk). Uppsala Nya Tidning. Hentet 3. juli 2021.
  23. ^ "Gimo Ski Center". Arkiveret fra originalen 29. maj 2019. Hentet 3. juli 2021.
  24. ^ "Etapp 10 Kolarmora–Gimo 30 km" (svensk). Upplandsstiftelsen. Hentet 3. juli 2021.
  25. ^ "Dammleden, slinga 11:1" (svensk). Upplandsstiftelsen. Hentet 3. juli 2021.
  26. ^ "2008". knutmasso.se (svensk). Hentet 3. juli 2021.
  27. ^ "Tidtabeller för våra bussar och tåg" (svensk). Upplands Lokaltrafik. Hentet 3. juli 2021.
  28. ^ Nordisk familjebok, 739-740 i Nordisk familjebok (2. udgave supplement, 1923)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]