Gini-koefficient
Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed i en fordeling, ofte anvendt overfor en formue- eller indkomstfordeling. Koefficienten er et tal mellem 0 og 1. I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini-koefficienten 0.
Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være. Koefficientens maksimale størrelse er 1, som angiver den situation, hvor én person tjener hele indkomsten i økonomien. Gini-koefficienten er således et samlet udtryk for indkomstulighed i et samfund, målt som andel af den maksimalt mulige ulighed. Man kan også sige, at koefficienten måler afvigelsen fra en helt lige indkomstfordeling i et land.[1] Ofte omregnes koefficienten til et indeks (forholdstal), hvor en Gini-koefficient på 1 svarer til 100, dvs. man multiplicerer koefficienten med 100. Også dette tal benævnes Gini-koefficienten, men kan også kaldes Gini-indekset. Det kan fortolkes som procentandele af en situation med maksimal ulighed.
Gini-koefficienten er opkaldt efter den italienske statistiker Corrado Gini, der publicerede sin idé i artiklen Variabilità e mutabilità i 1912.
I mange vestlige lande, bl.a. Danmark, har Gini-koefficienten for indkomst været stigende i de sidste årtier, svarende til, at indkomsterne er blevet mere ulige fordelt. Ifølge EU's opgørelse lå den danske Gini-koefficient i 2024 i midten blandt EU-landene.
Beregning af Gini-koefficienten
[redigér | rediger kildetekst]
Koefficienten beregnes ved først at opstille individer efter indkomst, begyndende med de fattigste. I et koordinatsystem kan dette plottes ind som procent af befolkningen overfor procent af den samlede indkomst. I en hypotetisk fuldstændig lige indkomstfordeling vil 10 % af befolkningen tegne sig for nøjagtig 10 % af den samlede indkomst, 20 % af befolkningen for 20 % af den samlede indkomst og så fremdeles (hvorved der fås en ret linje med hældningskoefficient 1). Arealet mellem kurven for den faktiske indkomstfordeling (kaldet Lorenz-kurven efter den amerikanske økonom Max Otto Lorenz) og kurven for den fuldstændig lige fordeling beregnes, og dette areal divideres med arealet for den fuldstændig lige fordeling (som er 1/2). Herved fås Gini-koefficienten.[2]
Alternative ulighedsmål
[redigér | rediger kildetekst]Gini-koefficienten kan være svær at fortolke. Blandt andet siger en ændring i koefficienten fra et år til et andet ikke noget om, hvor i fordelingen forholdene har ændret sig: Om det f.eks. har været blandt de fattigste, de rigeste eller midt i fordelingen. Derfor anvender man i nogle sammenhænge alternative ulighedsmål som eksempelvis Palmaforholdet, P90/10-forholdet, S80/20-forholdet eller den maksimale udjævningsprocent.[3]
Danske opgørelser af Gini-koefficienten
[redigér | rediger kildetekst]En række institutioner offentliggør regelmæssigt beregninger af Gini-koefficienten med hensyn til indkomst for den danske befolkning. Det gælder således Danmarks Statistik (årligt, bl.a. på Statistikbanken), Økonomi- og Indenrigsministeriet (således i den årlige publikation Fordeling og incitamenter[4]), De Økonomiske Råd (normalt hvert femte år i et kapitel om indkomstfordelingen[5]) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (typisk i den årlige publikation Fordeling og Levevilkår[6]). Lejlighedsvis opgøres også Gini-koefficienter for formuefordelingen i Danmark.
Gini-koefficienten for den danske indkomstfordeling har generelt været stigende siden 1980'erne, svarende til, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. Danmarks Statistik beregner således, at Gini-koefficienten er steget fra 22,1 i 1987 til 30,4 i 2024, en stigning på ca. 38 %.[7]
Gini-koefficienten i EU-landene
[redigér | rediger kildetekst]EU's statistiske organisation Eurostat offentliggør hvert år Gini-indekset for den disponible indkomst for medlemslandene. I tabellen er vist rangordningen for 2024.[8] Danmark var i 2001 det mest lige land blandt de undersøgte medlemslande med en Gini-koefficient på 22,[9] men befandt sig i 2024 i midtergruppen på en trettendeplads blandt de 27 medlemmer med en Gini-koefficient på 28,6. Gennemsnittet for hele EU var 29,4.[8]
| Placering | Land | Gini-indeks | Undersøgelsesår |
|---|---|---|---|
| 1 | Slovakiet | 21,7 | 2024 |
| 2 | Tjekkiet | 23,7 | 2024 |
| 3 | Slovenien | 23,8 | 2024 |
| 4 | Belgien | 24,6 | 2024 |
| 5 | Holland | 25,9 | 2024 |
| 6 | Polen | 26,0 | 2024 |
| 7 | Finland | 26,1 | 2024 |
| 8 | Irland | 26,4 | 2024 |
| 9 | Sverige | 27,6 | 2024 |
| 10 | Ungarn | 28,0 | 2024 |
| 11 | Rumænien | 28,0 | 2024 |
| 12 | Østrig | 28,4 | 2024 |
| 13 | Danmark | 28,6 | 2024 |
| 14 | Tyskland | 29,5 | 2024 |
| 15 | Kroatien | 29,8 | 2024 |
| 16 | Frankrig | 30,0 | 2024 |
| 17 | Cypern | 30,1 | 2024 |
| 18 | Luxembourg | 30,1 | 2024 |
| 19 | Estland | 30,8 | 2024 |
| 20 | Malta | 30,8 | 2024 |
| 21 | Spanien | 31,2 | 2024 |
| 22 | Grækenland | 31,8 | 2024 |
| 23 | Portugal | 31,9 | 2024 |
| 24 | Italien | 32,2 | 2024 |
| 25 | Letland | 34,2 | 2024 |
| 26 | Litauen | 35,3 | 2024 |
| 27 | Bulgarien | 38,4 | 2024 |
Internationale sammenligninger fra FN
[redigér | rediger kildetekst]
FN's udviklingsorganisation UNDP offentliggør årligt oversigter over indkomstfordelingen i de fleste af verdens lande (hvor data stammer fra Verdensbanken). I FN-publikationen Human Development Report for 2005, hvor data fra de enkelte lande stammer fra perioden 1989-2002, havde Danmark den laveste Gini-koefficient af alle de rapporterede lande.[11] I en 2018-udgivelse med data fra perioden 2010-2017 var verdens fem mest lige lande med den laveste Gini-koefficient Aserbajdsjan (16,6), Ukraine (25,0), Slovenien (25,4), Island (25,6) og Tjekkiet (25,9). I denne opgørelse optrådte Danmark på en femtendeplads med en koefficient på 28,2.[1] I FN's Human Development Report var Danmarks Gini-koefficient omtrent den samme (28,3) og rangordningen også omtrent den samme.[12]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 "Income inequality, Gini coefficient. United Nations Development Programme: Income inequality, Gini coefficient. Besøgt 5. december 2018". Arkiveret fra originalen 25. november 2018. Hentet 5. december 2018.
- ↑ Schou, Poul; Pedersen, Peder J.; Den Store Danske: artiklen "gini-koefficient" i Lex på lex.dk. Hentet 2. december 2024.
- ↑ Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for Indkomststatistik 2017. Besøgt 5. december 2018.
- ↑ "Fordeling og incitamenter 2018. Økonomi- og Indenrigsministeriet, dateret 3. september 2018". Arkiveret fra originalen 6. december 2018. Hentet 5. december 2018.
- ↑ De Økonomiske Råd: Indkomst- og formuefordeling. Kapitel V i vismandsrapporten Dansk Økonomi, efterår 2016. Dateret 26. september 2016.
- ↑ Den stigende polarisering rammer børnene. Fordeling og Levevilkår 2018. Dateret 15. maj 2018.
- ↑ Statistikbanken, tabel IFOR41: Ulighedsmål målt på ækvivaleret disponibel indkomst efter ulighedsmål og kommune. Hentet 1. december 2025.
- 1 2 Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income. Seneste opdatering dateret 14. november 2025. Hentet 2. december 2025.
- ↑ Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income. Seneste opdatering dateret 20. november 2018. Hentet 5. december 2018.
- ↑ Haddad, Cameron Nadim; Mahler, Daniel Gerszon; Diaz-Bonilla, Carolina; Hill, Ruth; Lakner, Christoph; Ibarra, Gabriel Lara (2024-06-17). "Inside the World Bank's new inequality indicator: The number of countries with high inequality". World Bank. Hentet 2024-10-25.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ↑ Human Development Report 2005.
- ↑ Inequality-adjusted Human Development Index. Statistical Annex, Table 3. Besøgt 2. december 2025.