Giorgio Napolitano

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Napolitano. (Se også artikler, som begynder med Napolitano)
Giorgio Napolitano
Italiens præsident
Embedsperiode
15. maj 2006 – 14. januar 2015
Foregående Carlo Azeglio Ciampi
Efterfulgt af Sergio Mattarella
Personlige detaljer
Født 29. juni 1925
Napoli, Italien
Død 22. september 2023 (98 år)
Rom, Italien
Gravsted cimitero acattolico di Roma
Politisk parti Partito Democratico della Sinistra, løsgænger, Det italienske kommunistparti, Democratici di Sinistra
Ægtefælle Clio Bittoni (1959-2023)
Børn Giulio Napolitano Rediger på Wikidata
Uddannelses­sted Liceo Classico Umberto I di Napoli
Napoli Universitet Federico II
Beskæftigelse Journalist, politiker Rediger på Wikidata
Religion Irreligion
Udmærkelser Storkors af Æreslegionen (2012)
*æresdoktor ved universitetet i Pavia (2015)
*Dan David-prisen (2010)
*Serafimerordenen
*Maltas nationale fortjenstorden (2010)
*Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden (1998)
*Ummayad-ordenen (2010)
*Kommandør af Litauens Fortjensorden (2004)
*Storkors af Isabella den Katolskes Orden (1998)
*Storstjerne af Republikken Østrigs Fortjenstærestegn (2007)
*Leibniz-Ring-Hannover (1997)
*Ordenen for enestående tjenester
*Kæde af Stjerneordenen (2011)
*Storkæde af Sydkorsordenen (2008)
*Storkors af Den Nederlandske Løves Orden
*Storkors med kæde af Finlands Hvide Roses Orden (2008)
*æresdoktor ved Det hebraiske universitet i Jerusalem (2008)
*Skanderbegs Orden (2014)
*docteur honoris causa de l'université Paris-Sorbonne (2010)
*Kæde af Piusordenen (2006)
*Storkorset af Det Hvide Dobbeltkors' Orden (2007)
*Honorær doktor ved Universidad Complutense de Madrid (2007)
*prix de la laïcité (2010)
*Republikken Tyrkiets statsorden
*Den Hvide Ørns Orden (2012) Rediger på Wikidata
Underskrift
Links
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Giorgio Napolitano (født 29. juni 1925 i Napoli i Campania i Italien, død 22 september 2023 i Rom[1]) var en italiensk politiker (Democratici di Sinistra). Han blev valgt til italiensk præsident den 10. maj 2006 og tiltrådte embedet 15. maj. Den 14. januar 2015 meddeltes det at han af helbredsmæssige grunde ville trække sig som præsident.[2]

Liv[redigér | rediger kildetekst]

I 1942 begyndte han at studere ved universitetet i Napoli (no) og blev medlem af universitetets fascistgruppe, Gruppo Universitario Fascista. Der blev han bekendt med flere andre studenter, som var kritiske over for fasciststyret. Senere grundlagde han en kommunistisk partisangruppe, som kæmpede mod fascisterne.

I 1945 blev Napolitano medlem af Italiens kommunistparti (en) (Partito Comunista Italiano, PCI). Han blev færdiguddannet jurist i 1947 og blev valgt ind i parlamentet i 1953. I 1956 blev han medlem af partiets nationalkomite.

I 1956, hvor den ungarske opstand blev slået ned af sovjetiske styrker, og det italienske kommunistparti kaldte ungarerne for »kontrarevolutionære«, »undergravere«, valgte Napolitani at støtte partiets linje. Senere tog han afstand fra det og beklagede denne holdning.

Partiets håndtering af den ungarske opstand førte til, at det blev splittet i 1956, da den største fagbevægelse tog afstand fra kommunistpartiets linje og støttede opstanden. Mange mente, at Italiens vej til socialisme måtte baseres på demokrati. Disse synspunkter støttedes af Giorgio Amendola.

Napolitano stod Amendolana nær og blev derefter en af partiets mest indflydelsesrige politikere og ledende repræsentant for den moderat-socialdemokratiske fløj i partiet, de såkaldte Miglioristi. Napolitani gik aktivt ind for, at partiets navn blev ændret til Democratici di Sinistra (no) (venstredemokraterne). I sit eget parti blev han kritiseret for at være for USA-venlig.

Fra 1992 til 1994 var Napolitano præsident for det italienske parlament og fra 1996 til 1998 indenrigsminister. Han var medlem af Europaparlamentet fra 1999 til 2004. I oktober 2005 blev han udnævnt til senator på livstid af præsident Carlo Azeglio Ciampi sammen med Sergio Pininfarina.

7. maj 2006 foreslog Romano Prodi ham som kompromiskandidat som italiensk præsident, og han blev valgt ved den fjerde afstemning den 10. maj.

Han blev den 20. april 2013 genvalgt for nok en 7 års periode som præsident og aflagde for anden gang eden som landets præsident den 22. april samme år.

Han var gift med Clio Maria Bittoni og fik to sønner.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]