Giotto di Bondone

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 20:43 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Statue forestillende Giotto, Firenze ved siden af Galleria degli Uffizi.

Giotto di Bondone eller bare Giotto (1267-1337) var italiensk maler og arkitekt.

Han blev født i en fattig bondefamilie i nærheden af Firenze, og som barn passede han får. Ifølge legenden skulle han have malet på klipper med kridt, da kunstneren Cimabue kom forbi. En tegning af et får var livagtig og perfekt, og derfor foreslog Cimabue Giottos far, at sønnen skulle komme med ham som lærling. Også mens han var lærling, viste Giotto store evner til at lave livagtige afbildninger af f.eks. fluer.

Som maler var han nyskabende og regnes som forløber for renæssancen; han brød med den meget bundne byzantinske malestil. Forskellen var, at den hidtidige stil typisk viste flade, symbolske figurer arrangeret i dekorative rum, mens Giotto i stedet malede mere individuelle figurer, der interagerede med hinanden i perspektiv. Hans figurer havde skulpturelle præg med fylde og vægt. Dette gav ham allerede i hans egen levetid mange beundrere, heriblandt kongen af Napoli, Dante Alighieri og Boccaccio.

Værker

Der er bevaret flere værker af Giotto. Blandt de mest kendte er hans serie af billeder over Frans af Assisis liv i den øverste kirke i San Francesco. Der hersker dog en vis usikkerhed om, hvor vidt Giotto faktisk er ophavsmand til serien. Et andet eksempel er Korsfæstelsen i Santa Maria Novella i Firenze.

Hans mesterværk er loftsdekorationen i Capella degli Scrovegni i Padua, som han færdiggjorde omkring 1305. Der er 100 større scenarier, der viser Jomfru Marias liv og Kristi lidelseshistorie. Malestilen var direkte inspiration for Michelangelos loftsmalerier i det Sixtinske Kapel ca. 200 år senere. I det hele taget var renæssancens malere meget betaget af kraften i Giottos fremstilling af lidelseshistorien.

Fra ti år i Rom på pavens anmodning og en periode i Napoli er der ikke bevaret ret mange værker. Omkring 1320 vendte Giotto tilbage til Firenze, hvor han til Basilica di Santa Croce malede freskoer og altermalerier. Freskoerne er med tiden blevet stærkt beskadiget, men der er dog stadig nok til, at man kan fornemme en vis ændring i hans stil mod det mere ornamenterede.

Kampanilen på domkirken i Firenze

Han kom også til at virke som arkitekt, bl.a. på kampanilenCattedrale di Santa Maria del Fiore, domkirken i Firenze. Han døde dog inden den var fuldført.

Se også