Voldanlæg

Et voldanlæg er et jordværk og kan bestå af mange dele. Fx kan der indgå en fæstningsvold med fort, kasemat, berme.

Et voldanlæg blev fra middelalderen anvendt for at give forsvarerne beskyttelse og overblik og for at gøre det svært for angribere at komme ind i slottet eller byen.

Voldanlæggets mulige elementer

Eksempel på tværsnit af et fransk voldanlæg med betegnelser tegnet i det 17. århundrede af Sébastien Le Prestre de Vauban. voldanlægget indhegner noget der skulle beskyttes - fx en borg, by evt med en bymur - eller blot en position som skulle sikres længst mulig.
*Fra højre:
*Udenfor illustrationen til højre: Noget der skulle beskyttes - fx en borg, by - eller blot en position som skulle sikres længst mulig.
Fransk term - fordansket term/dansk beskrivelse
*Curtine - her jordvoldskurtine. Designet så soldater er beskyttet fra direkte beskydning fra angribere. Der kan fx være kanoner bag en lav jordvold ovenpå jordvoldskurtinen.
*Fossé - voldgrav
* Udenværk:
**Demi-lune (dansk: Halvmåne) - ravelin, bemandet med soldater
**Fossé - endnu en voldgrav - eller måske sammenhængende med den første voldgrav
**Chemin de Ronde - patruljesti, Der kan fx være soldater som ligger eller står bag en (lav) jordvold.
**Glâcis - nedadskrående jordvold fra venstre til højre, så soldater fra alle befæstningszoner kan se angribere
**Champagne - åben mark; så soldaterne kan orientere sig frit
**Sol naturel - naturlig jord.

København i 1728 med fuldt udbyggede volde.

I middelalderen havde borge eller bymure høje, tykke stenmure, men dem kunne den senere renæssances kanoner skyde i stykker. Rundt om positionen kunne være en voldgrav.

Afløseren for en murværkskurtine (kurtiner) var en jordvoldskurtine, der opfangede energien fra kanonkuglerne. Indenfor voldanlægget var der fx en by - eller blot en position som skulle sikres længst mulig - fx et citadel.

I jordvoldens hjørner ("takker") vil bastioner stikke frem og deres skyts vil kunne dække jordvoldskurtinerne og nabobastionerne mod stormløb.^[1]^[2]

Voldanlæggets mulige elementer^[1]^[2]:

Fra jordvoldskurtinen og udad:
- Foran jordvoldskurtinen kunne være en lav jordvold kaldet faussebraye, til soldater i nærkamp.
- Voldgrav - rundt om fæstningen. Eskarpen er den side af voldgraven der vender mod forsvareren, den modsatte side af voldgraven kaldes kontreskarpen.
- Uden om (og noget i) voldgraven ligger udenværker:
  - Ravelin(er) - er trekantede forsvarsværker foran jordvoldskurtinerne. De er åbne bagtil, så de ikke giver dækning for angriberne, hvis de erobres. Fæstningens porte forbindes med træbroer til raveliner. De er typisk bemandet med soldater. Kontregarder er trekantede forsvarsværker foran bastionerne, eller raveliner i ydre udenværker. Raveliner og kontregarder forbindes af enveloppen, der er en lav vold, som bastionerne kan skyde henover.
  - Endnu en voldgrav - enveloppen er omgivet af en voldgrav.
  - Patruljesti - der kan fx være soldater som ligger eller står bag en (lav) jordvold. Her kan også være reduiter (tilflugtsskanser).
  - Glâcis - nedadskrående jordvold fra venstre til højre, så soldater fra alle befæstningszoner kan se angribere
  - Åben mark, esplanader - så soldaterne kan orientere sig frit og så angriberne ikke kan finde beskyttelse.

Uden tilknytning til resten kan lynetter ligge som små isolerede bastioner, der er åbne på bagsiden (mod det som skal sikres).^[1]^[2]

Se også

Kilder/referencer

1 2 3 4 Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: "Guide til Københavns Befæstning", 1996, ISBN 87-7279-029-6
1 2 3 Herluf Krabbe: Kastellet gennem 300 år, 1964, Martins Forlag

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Voldanlæg

[kbh1996-1] 1 2 3 4 Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: "Guide til Københavns Befæstning", 1996, ISBN 87-7279-029-6

[Krabbe1964-2] 1 2 3 Herluf Krabbe: Kastellet gennem 300 år, 1964, Martins Forlag

[1]

[2]