Spring til indhold

Glengyle

Glengyle
Virksomhedsinformation
Grundlagt1872 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Glengyle er et skotsk whisky-destilleri i Campbeltown, Argyll and Bute. Det blev åbnet i 1872, lukkede i 1925 og genåbnede i 2000. Dets single malts tappes under navnet Kilkerran.

Glengyle blev grundlagt i 1872 af William Mitchell. Kort efter færdiggørelsen, i 1873, blæste en storm taget af destilleriet.[1]

Mitchell havde tidligere været involveret i Springbank destilleri, ligeleds i Cambeltown, men efter et skænderi med sin bror John, som han ejede Springbank sammen med, sluttede han sig først til sine andre brødre ved Rieclachan, før han startede for sig selv.

I 1919 blev destilleriet solgt som følge af den økonomiske nedgang efter første verdenskrig, der hårdt ramte alle destillerier i Campbeltown-regionen. Det blev igen sat på auktion i 1923 og solgt for £350 i 1924[2], og i 1925 var produktionen ophørt, og alle resterende lagre blev solgt fra.

Efter at have været anvendt som skydebane mislykkedes et forsøg på at genåbne destilleriet af Sir Maurice Bloch, som sammen med sin bror også ejede Glen Scotia, på grund af anden verdenskrig. Et andet forsøg fra Campbell Henderson Ltd. i 1950’erne mislykkedes ligeledes.

I slutningen af 2000 blev selskabet Mitchell's Glengyle Ltd. dannet med det udtrykkelige formål at renovere og genopbygge Glengyle. Mitchell's Glengyle er forbundet med Springbank, og begge virksomheder ledes af Mr. Hedley Wright, en efterkommer af Mitchell-familien, de oprindelige ejere af begge virksomheder.

I løbet af de næste fire år blev bygningerne repareret til en tilfredsstillende standard og restaureret i overensstemmelse med lokalområdet og bygningernes fredede status (lovmæssigt beskyttet). Da det oprindelige destilleriudstyr var blevet bortskaffet i 1920’erne, blev der installeret nye stills (kedler), maltmøller, en mæskekar og gæringskar samt alt tilhørende udstyr. I praksis var meget af dette dog ikke nyt, men stammede fra andre destillerier, som enten var ophørt med produktion eller havde overskydende udstyr.

Produktionen på det nye Glengylebegyndte i 2004, og den første spiritus forventedes at være klar i 2014. Glengyle er det første nye destilleri i det nye årtusinde og er en del af en tendens med nye destillerier, herunder Arran (1995) og Daftmill (2005).

Whiskyen fra Glengyle kaldes ikke Glengyle, men tappes i stedet under navnet Kilkerran. Dette skyldes, at navnet ejes af Loch Lomond Distillers og anvendes til deres vatted malt. Navnet Kilkerran stammer fra skotsk gælisk: Ceann Loch Cille Chiarain (“hovedet af søen ved Sankt Kierans celle”), navnet på en bosættelse, hvor Sankt Kieran menes at have haft en religiøs celle, og hvor det moderne Campbeltown ligger i dag.

  1. "The Weather". Greenock Advertiser. Scotland. 29. november 1873. Hentet 30. august 2021 via British Newspaper Archive.
  2. "Distilleries for sale". The Scotsman. Scotland. 16. januar 1924. Hentet 29. august 2021 via British Newspaper Archive.
Litteratur
  • Stirk, David (2005). The Distilleries of Campbeltown: The Rise and Fall of the Whisky Capital of the World. Glasgow: Neil Wilson Publishing Ltd. ISBN 978-1903238844.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

55°25′38″N 5°36′39″V / 55.4272°N 5.6109°V / 55.4272; -5.6109