Glimmer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. mar. 2013, 16:17 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 49 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q114675)
Et stykke glimmer.
Glimmerlag.
Glimmerflager.

Glimmer er et stof der består af tynde lag af (phyllo)silikatmineraler. Glimmer er let at spalte med f.eks. et knivsblad.

Glimmerklassifikation

Glimmer består kemisk af følgende:[1]

X2Y4-6Z8O20(OH,F)4
hvor X er K, Na, eller Ca, eller mindre almindeligt Ba, Rb eller Cs.
Y er Al, Mg eller Fe, eller mindre almindeligt Mn, Cr, Ti, Li, osv.
Z er hovedsageligt Si eller Al, men kan også inkludere Fe3+ eller Ti

Strukturelt klassificeres glimmer som di-oktahedralt (Y = 4) og tri-oktahedralt (Y = 6). Hvis X-ionerne er K eller Na, er det "almindeligt" glimmer, hvorimod hvis X-ionerne er Ca, klassificeres glimmeret som ("sprødglimmer").

Dioktahedralt glimmer

Almindeligt glimmer:

Sprødglimmer:

Trioktahedralt glimmer

Almindeligt glimmer:

Sprødglimmer:

Lagløst glimmer

Meget finkornet glimmer med stor variation af ioner og krystalvand kaldes uformelt for lerglimmer:

  • Hydro-muskovit med H3O+ sammen med K i X-pladsen.
  • Illit med K-mangel i X-pladsen og tilsvarende mere Si i Z-pladsen.
  • Phengite” med Mg eller Fe2+ udskiftet med Al i Y-pladsen og tilsvarende mere Si i Z-pladsen.

Fund

I 2005 producerede Kina mest glimmer; op imod 1/3 af verdens produktion tæt fulgt af USA, Sydkorea og Canada, reporterer British Geological Survey.

Glimmer er meget udbredt og forefindes i magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter. Store glimmerkrystaller som anvendes mange steder udvindes typisk fra granitiske pegmatitter.

Indtil det 19. århundrede var store glimmerkrystaller ret sjældne og dyre pga. begrænset udbud i Europa. Glimmers pris faldt drastisk, da store forekomster blev fundet og brudt i Afrika og Sydamerika siden det tidlige 19. århundrede.

Egenskaber og anvendelser

Glimmer har en høj dielektrisk styrke og er fremragende kemisk stabilt, hvilket gør at det bliver anvendt i glimmerkondensatorer til højfrekvens-udstyr. Glimmer anvendes også som elektrisk isolatormateriale i højspændingsudstyr. Glimmer kan klare op til 60 kV/mm.

Fordi glimmer er varmebestandig op til og måske mere end 600 °C, anvendes det i stedet for glas i ovnruder (marieglas). Glimmer anvendes også som isolator i elektriske ledere i elektriske kabler som skal være brandfast – f.eks. nødbelysning.

Glimmer i forhistorisk tid

Hånd udskåret af glimmer af Hopewell-kulturen (Nordamerika, 200 f.Kr. - 500 e.Kr.)

Glimmer har været kendt og anvendt siden stenalderen til bl.a. at få lertøj til at glimte.

Kilder/referencer

  1. ^ Deer, W. A., R. A. Howie and J. Zussman (1966) An Introduction to the Rock Forming Minerals, Longman, ISBN 0-582-44210-9

Eksterne henvisninger