Glykoprotein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Typiske eksempler på N-glykosylering
Typiske eksempler på O-glykosylering

Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder. De fleste membranproteiner og secernerede proteiner er glykoproteiner.[1][2][3]

Glykoproteiner syntetiseres af ribosomer bundet til det endoplasmatiske reticulum, og i lumen af endoplasmatisk reticulum påhæftes en blok af kulhydrater, der er syntetiseret af proteiner i det endoplasmatiske reticulums membran. Det påhæftede oligosaccharid er det såkaldte precursor oligosaccharid, der består af to enheder N-acetylglukosamin, 9 enheder mannose og 3 enheder glukose. Dette oligosaccharid bindes til sidekæden af en asparaginrest i polypeptidet, og derefter trimmes en del af kulhydratenhederne væk, så der kun er den såkaldte core glycosylering tilbage; den består af de to enheder N-acetylglucosamin samt tre af mannose-enhederne. Videre glykosylering, kaldet terminal glykosylering, finder sted i Golgi-apparatet. Golgi-apparatet er også det organel hvor de fleste glykoproteiner sorteres og sendes til deres destination. Lysosomale enzymer er f.eks. markeret med mannose-6-fosfat. Extracellulære glycoproteiner har ofte sialinsyre som sidste led i kulhydratkæderne. Ofte finder man glycoproteiner med lidt forskel i kulhydratstrukturen; dette fænomen kaldes mikroheterogenicitet; de forskellige mikroheterogene former kaldes for glycoformer.[4]

Eksempler på glykoproteiner[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Global view of human protein glycosylation pathwayhs and functions. Nature Reviews 2020
  2. ^ An Atlas of Human Glycosylation Pathways Enables Display of the Human Glycome by Gene Engineered Cells. Molecular Cell 2019
  3. ^ "Glycoproteins: An Overview. Biochemistry and Molecular Biology Education, Wiley 1989". Arkiveret fra originalen 17. november 2020. Hentet 9. november 2020.
  4. ^ Altered N‐glycosylation profiles as potential biomarkers and drug targets in diabetes. FEBS Letters 2019
  5. ^ Structure–Function Relationships of Glycoprotein Hormones and Their Subunits’ Ancestors. Frontiers in endocrinology 2015
  6. ^ Viral glycoproteins: biological role and application in diagnosis. Virus Disease 2016