Gorcebjergene
| Gorcebjergene | |
|---|---|
 Udsigt mod bjerget Kiczora fra Jaworzyna Kamienicka | |
| Højeste punkt | |
| Bjergtop | Turbacz |
| Højde | 1.310 m, 889 m |
| Koordinater | 49°32′36″N 20°6′47″Ø / 49.54333°N 20.11306°ØKoordinater: 49°32′36″N 20°6′47″Ø / 49.54333°N 20.11306°Ø |
| Geografi | |
  Gorcebjergene | |
| Del af | Vestlige Beskider |
| Land | Polen |
| Beliggende i | Województwo małopolskie |
| Region | Lillepolen Voivodeship |
| Bjergområde | Vestkarpaterne |
Gorcebjergene (polsk: Gorce [ˈɡɔrt͡sɛ] ) er en del af bjergkæden Vestlige Beskider, i det sydligste Polen.[1] De ligger i Małopolska-provinsen, i vestenden af Karpaterne der strækker sig cirka 1.500 km mod øst fra Dunajecfloden.
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Gorce er kendetegnet ved adskillige højderygge i alle retninger i op til 40 kilometers længde i øst-vestlig retning, med en række højere bjerge gennemskåret af dybe floddale.
Området er domineret af omkring et dusin afrundede toppe inklusive Turbacz (den højeste, på 1.300 moh.) i midten og - mod øst: Jaworzyna Kamienicka (1.288 moh. ), Kiczora (1.282 moh., Kudłoń (1.276 moh.), Przysłop, Czoło og Gorc Kamienicki. Den sydøstlige højderyg af Gorce når Pieninybjergene (adskilt af Ochotnica-passet) med Lubań (1.225 moh.) som sin højeste top efterfulgt af Pasterski Wierch, Runek og Marszałek.[1] Den nordvestlige højderyg inkluderer Obidowiec og toppen af Suhora (1.000 moh.) med et astronomisk observatorium, der ejes og drives af det pædagogiske universitet i Kraków. [2]
Der er et antal mindre huler i Gorce, udskåret i undergrunden og dens konglomerater, der danner det Karpatiske Flysch-bælte . Der er en høj årlig nedbør, der skyldes at luften, der tvinges op af bjergene og akkumuleres i skyer. Regnvand strømmer hurtigt i alle retninger og giver vand til Raba-floden på den nordvestlige side af Gorce og Dunajec på den sydøstlige side. Andre floder dannet af bjergene inkluderer Kamienica , Ochotnica og Porębianka såvel som store vandløb såsom Turbacz, Gorcowy og Łopuszna blandt andre. Hovedbyen er Nowy Targ på Dunajec nedenfor Podhaledalen,[3] med byer, som Krościenko nad Dunajcem, Szczawa og Ochotnica.[1] [4]
Natur[redigér | rediger kildetekst]
En del af Gorce-bjergene er beskyttet i Gorce Nationalpark (polsk: Gorczański Park Narodowy), et fuglereservat og et bevaringsområde for biodiversitet udpeget i 1981 af Małopolska- provinsen,[5] med strengt beskyttet zone, der dækker 3.611 hektar [6] i den højeste del af Gorce.[7] [8]
Dyrelivet inkluderer næsten 50 pattedyrarter [9] med ulv og los , den knap så hyppige brun bjørn, [10] og lutra (sjælden europæisk odder ) såvel som skovmår og grævling. hasselmus og træsyvsoveren sammen med den almindelig syvsover er alle strengt beskyttet. Der er over 200 kronhjorte optalt i parkområdet, såvel som rådyr og vildsvin, [1] ræv, vildkat, hare, stinkdyr og lækat (hermelin). Krybdyr og padder inkluderer ildsalamander (latin: Salamandra salamandra, den eneste padde (en af to Salamandridae ), der føder fuldt dannede unger i store højder; [11] [12] [13] samt over halvfems arter af ynglefugle, herunder ugler, ørne, høge, rype, sort stork og andre.[8]
I Gorce er der hundredvis af planter, inklusive alpine og subalpine planter, der vokser i enge og åbne områder. Skove dækker omkring 65% af bjergene i fire forskellige niveauer i henhold til højden. De mest almindelige træarter er bøg, gran og gran [1] med en gennemsnitsalder på op til 100 år. [8]
Kultur[redigér | rediger kildetekst]
Gorce-landskabet er blevet ændret af menneskelig aktivitet. Tidlige bosættere dukkede op i Gorce-området i det 12. århundrede. Det første kloster blev rejst i Ludźmierz af cisterciensermunke i 1234. Under regeringen for Casimir III den Store (Kazimierz Wielki ) blev de første slotte bygget, inklusive i Czorsztyn, og flere nye bosættelser, såsom byen Krościenko (1348) og landsbyer: Kluszkowce (1307), Grywałd (1330) og Tylmanowa (1336) blev etableret langs grænsen til Kongeriget Ungarn efterfulgt af øget kommerciel skovhugst og transport. Gorce-skovene led dog mest i det 19. århundrede under Østrig-Ungarns kejserlige styre. Træer blev fældet i stor skala, især i let tilgængelige områder.[1]
Gorce-bjergene er et populært turistområde med fyrre godt afmærkede stier til vandreture, der er to til fire timer lange, opdelt i forskellige sværhedsgrader med en maksimal afstand på 17 kilometer (Raba Niżna-Turbacz Trail, som er dobbelt så lang som gennemsnittet).[14][15]
Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d e f Marek Cieszkowski (2004). W sercu Beskidów. Geografia i przyroda Gorców (In the Heart of Beskids. Geography and Botany of Gorce). Gorce: przewodnik dla prawdziwego turysty (Gorce: Guide for a Qualified Tourist). Oficyna Wydawnicza "Rewasz". s. 17-32. ISBN 8389188198. Hentet 9. januar 2013.
- ^ "Obserwatorium astronomiczne na szczycie Suhora (Mount Suhora Observatory)". Pod Jaworzyną (polsk). Poręba Wielka - Koninki. Arkiveret fra originalen 2. december 2013. Hentet 10. januar 2013.
- ^ Timothy J. Cooley (2005). Podhale (Google books preview). Making Music In The Polish Tatras: Tourists, Ethnographers, And Mountain Musicians. Indiana University Press. s. 19 –. ISBN 0253344891. Hentet 16. januar 2013.
- ^ Parks Board (2012). "Geologia, Wody, Klimat (Geology, Waters, Climate)". Przyroda Gorców (Geography of the Gorce Mountains) (polsk, engelsk og tysk). Gorczański Park Narodowy (Gorce National Park). Hentet 9. januar 2013.
- ^ "General information with weather and broad selection of photographs". Gorce National Park (polsk). Gorczański Park Narodowy (Portal turystyczny iGorce.eu). Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 11. januar 2013.
- ^ Study group (2013). "Gorce National Park (GNP). Introduction". Science and research. Kašperské Hory: Národní park Šumava. Arkiveret fra originalen 12. januar 2016. Hentet 9. januar 2013.
- ^ Janusz Tomasiewicz (2012). "GPN w liczbach (Park in numbers)". O Gorczańskim Parku Narodowym (About) (polsk, engelsk og tysk). Gorczański Park Narodowy (Gorce National Park). Hentet 9. januar 2013.
- ^ a b c "Gorczanski National Park". Polish National Parks. University of Adam Mickiewicz, Poland (Uniwersytet im. Adama Mickiewicza w Poznaniu). 2008. Arkiveret fra originalen 5. april 2013. Hentet 11. januar 2013.
- ^ Marek Cieszkowski (2004). Geografia i przyroda Gorców (Geography and botany of Gorce). Gorce: przewodnik dla prawdziwego turysty (Gorce: guide for the qualified tourist). Oficyna Wydawnicza "Rewasz". s. 29–. ISBN 8389188198. Hentet 27. januar 2013.
Google Translate: Of the nearly fifty species of mammals living in the mountains and their foothills, in the first place, are the large predatory mammals: wolf and lynx. (Spośród blisko pięćdziesięciu gatunków ssaków zamieszkujących góry i ich podnóża na pierwszym miejscu należy wymienić duże ssaki drapieżne: wilka i rysia.)
- ^ Christopher Servheen (1999). Brown bear range in Poland: Gorce Mountains (Google books preview). Bears: Status Survey and Conservation Action Plan. IUCN (International Union for Conservation of Nature). s. 90 –. ISBN 2831704626. Hentet 16. januar 2013.
- ^ William V. Holt; Amanda R. Pickard (2002). Amphibian reproduction: Fire salamander (Google books preview). Reproductive Science and Integrated Conservation. Cambridge University Press. s. 361. ISBN 9780521011105. Hentet 25. januar 2013.
S. salamandra [Fire salamander] and Mertinsiella caucasica [Caucasian salamander] ... in montane regions ... retain their eggs, later giving birth to well-developed young (D&T, 1986).
- ^ Frank Indiviglio (2010). Fire Salamander: Breeding. Newts and Salamanders: Everything about Selection, Care, Nutrition, Diseases, Breeding, and Behavior. Barron's Educational Series. s. 79. ISBN 978-0764142437. Hentet 25. januar 2013.
Individuals living at high elevations give birth to fully formed small salamanders, skipping the larval stage completely.
- ^ Zoological Society of San Diego (2013). "Amphibians: Salamander & Newt". Animal Bytes. San Diego Zoo. Hentet 17. januar 2013.
"Fun facts • The fire salamander is the only amphibian that does not hatch from an egg. Instead, the babies develop inside the mother’s body" (webpage: left-hand side).
- ^ Janusz Wojtarowicz (2012). "Gorce szlaki turystyczne (trails)". Informator. Gorce (polsk). Baza turystyczna Czorsztyn.com. Hentet 11. januar 2013.
- ^ "Colors of tourist trails (Kolory szlaków turystycznych)". Official website. Grupa Beskidzka GOPR. Hentet 15. januar 2013.
- Reliefkortet over Gorce, markeret med turiststier og omtrentlig gåtid, udgivet af Mapy górskie, 2012. Hentet 11. januar 2013.
- Interaktivt kort over Gorce-bjergene med nøjagtige højder, bjergpas og placeringen af det astronomiske observatorium; udgivet af Wydawnictwo Compass, Polen. Hentet 11. januar 2013.
- Kort over Gorce-regionen med navne på bosættelser og søer Arkiveret 10. december 2020 hos Wayback Machine udgivet af Pieniny.com i samarbejde med Den Europæiske Unions Landbrugsudviklingsfond LEADER, 2007-2013. Hentet 11. januar 2013.
- Kort med høj zoom over Gorce National Park med placeringen af hver eneste top og navne på alle skove og vandløb, udgivet af Gorce National Park ( Gorczański Park Narodowy ), 2012. Hentet 11. januar 2013.
- Udvalg af mindre kort over vandre-, cykel-, skiløb og ridestier i parken med en introduktion til sværhedsgrader af Krystyna Popko - Tomasiewicz, udgivet af Gorczański Park Narodowy . Hentet 11. januar 2013.
- Valg af 9 interaktive kort over Beskiderne (inklusive Gorce-bjergene såvel som Bieszczady), digitaliseret fra Mapa turystyczna Gorce udgivet af Wydawnictwo "Sygnatura", Polkart. Hentet 11. januar 2013 (med tilladelse til Maps online e-Gory.pl ).
- East Carpathians Biosphere Reserve af UNESCO i MAB Biosphere Reserves Directory . Hentet 10. januar 2013.
