Gottfried Benn
| Gottfried Benn | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 2. maj 1886 Putlitz, Brandenburg, Tyskland |
| Død | 7. juli 1956 (70 år), 7. juni 1956 (70 år) Vestberlin, besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig |
| Dødsårsag | Kræft |
| Gravsted | Waldfriedhof Dahlem |
| Ægtefælle | Ilse Benn[1] (til 1956) |
| Partner | Else Lasker-Schüler |
| Barn | Nele Poul Sørensen |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Bonns Universitet, Friedrich-Schiller-Universität Jena, Philipps-Universität Marburg, Königliches Friedrichs-Gymnasium zu Frankfurt an der Oder |
| Medlem af | Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung, Bayerische Akademie der Schönen Künste |
| Beskæftigelse | Essayist, læge, forfatter, digter, lægeforfatter, romanforfatter |
| Arbejdssted | Frankfurt (Oder), Berlin |
| Kendte værker | Static poems[2], Morgue and other poems[3] |
| Bevægelse | Ekspressionisme |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fortjenstkors af 1. klasse af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden, Georg Büchner-prisen (1951) |
| Signatur | |
| Eksterne henvisninger | |
| Gottfried Benns hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Gottfried Benn (født 2. maj 1886, død 7. juli 1956) var en tysk lyriker, essayist og læge, der regnes blandt det 20. århundredes mest betydende tysksprogede digtere.[4] Han blev kendt som lyrisk avantgardist i sin tidlige ekspressionisme og fik fra 1949/50 igen stor gennemslagskraft i efterkrigstidens litterære offentlighed.[4] I 1951 blev han tildelt Georg-Büchner-Preis.[5]
Liv
[redigér | rediger kildetekst]Benn blev født i Mansfeld (i dag Putlitz-Mansfeld i Brandenburg) og døde i Berlin-West, og hans gravsted er på Waldfriedhof Dahlem i Berlin-Dahlem.[4] Han voksede op i et evangelisk præstehjem i Neumark, tog studentereksamen ved Friedrichsgymnasium i Frankfurt (Oder) og studerede derefter teologi og filologi i Marburg og Berlin, før han i oktober 1905 skiftede til medicin ved Kaiser Wilhelms-Akademie i Berlin.[4] Efter doktordisputats og autorisation i 1912 arbejdede han som assistentlæge i patologien, uddannede sig siden som hud- og kønssygdomslæge og drev fra 1917 en praksis i Berlin, som sikrede ham økonomisk gennem livet.[4] Under Første Verdenskrig gjorde han tjeneste som overlæge i det besatte Bruxelles.[6] Hans datter Nele, født 1915, voksede efter moderens tidlige død fra 1923 op hos Ellen og Christen Overgaard nær København, og Benn havde i en periode et forhold til Ellen Overgaard.[7] Et foto fra privatbesiddelse viser Benn sammen med Nele og Ellen Overgaard i Overgaard-familiens have i Danmark.[7] Brevekslingen mellem Benn og Nele strakte sig over 32 år og er i en ny, kommenteret udgave præsenteret med omkring 250 bevarede breve samt materiale fra familiens omgivelser 1917–1956.[7]
Virke
[redigér | rediger kildetekst]Med digtsamlingen Morgue (1912) vakte Benn opsigt i avantgardekredse ved at udfordre samtidens lyrikideal gennem en nøgtern skildring af menneskets kropslige forfald.[6] Digtsamlinger som Fleisch (1917) og prosaforsøg som Gehirne (1916) blev, sammen med hans lægearbejde i Berlin, centrale bidrag til tysk ekspressionisme.[8] Forholdet mellem nihilisme som livsbetingelse og formkraften som æstetisk modvægt blev et gennemgående tema i hans senere produktion.[8] Benn forstod arbejdet med ord som både en smertefuld proces og en redning, hvor kunstens formgivning kunne fungere som en moderne form for transcendens.[9] I 1933 blev han i Preußische Akademie der Künste og forsvarede nationalsocialismen i radiotaler som Der neue Staat und die Intellektuellen og Antwort an die literarischen Emigranten.[6] Efter en periode af såkaldt indre emigration blev han i 1938 udelukket af Reichsschrifttumskammer, hvilket medførte et generelt publikationsforbud.[6] Udgivelsen af Statische Gedichte i Zürich i 1948, efterfulgt af selvbiografien Doppelleben (1950) og essayet Probleme der Lyrik (1951), gjorde ham til en æstetisk identifikationsfigur i Vesttyskland.[8] Med foredraget Probleme der Lyrik (1951) blev han af biografien beskrevet som en afgørende inspirator for efterfølgende lyrikergenerationer i Forbundsrepublikken.[4] Litteraturforskningen har peget på, at hans kunstbegreb kan læses som et tilbagetog til det »uangribelige«, formet af tidlige sociale spændinger og en vedvarende outsiderposition.[10]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- 1 2 3 4 5 6 Hof, H. (2024, March 1). Benn, Gottfried. Deutsche Biographie (NDB-online). https://www.deutsche-biographie.de/gnd118509047.html#dbocontent
- ↑ Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung. (n.d.). Georg-Büchner-Preis. Retrieved February 23, 2026, from https://www.deutscheakademie.de/de/auszeichnungen/georg-buechner-preis
- 1 2 3 4 Harders, L. (2014, September 14). Gottfried Benn 1886–1956. Lebendiges Museum Online (LeMO), Deutsches Historisches Museum. https://www.dhm.de/lemo/biografie/gottfried-benn
- 1 2 3 Ziegler, L. (2025, September 24). Neues Buch: Briefwechsel Gottfried Benns mit seiner Tochter. Julius-Maximilians-Universität Würzburg. https://www.uni-wuerzburg.de/aktuelles/pressemitteilungen/single/news/briefwechsel-benn-benn/
- 1 2 3 Bohnen, K. (2023, April 23). Gottfried Benn. Lex.dk. https://lex.dk/Gottfried_Benn
- ↑ Reinartz, B. (2020, May 20). Der Gottesleugner Gottfried Benn: Das gezeichnete Ich. Deutschlandfunk. https://www.deutschlandfunk.de/der-gottesleugner-gottfried-benn-das-gezeichnete-ich-102.html
- ↑ Schröder, J. (1978). Gottfried Benn: Poesie und Sozialisation. W. Kohlhammer.

