Gottlob Rosenkrantz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gottlob Rosenkrantz

Gottlob Rosenkrantz.jpg

Personlig information
Født 19. maj 1803(1803-05-19)
Død 9. september 1884 (81 år)
Far Jørgen Baron Rosenkrantz
Søskende Iver Holger Rosenkrantz
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gottlob Emil Georg Frederik Rosenkrantz (19. maj 1803 i Ziegenhain i Hessen9. september 1884 i Veng) var en dansk baron, amtmand og ejer af herregårdene Sophiendal og Liselund.

Opvækst og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Gottlob Rosenkrantz' forældre var eventyren, ritmester Jørgen Baron Rosenkrantz (1774-1831) og Christiane Marie Sophie Frederikke Marqvard (1781-1849). Han blev født i Hessen, hvor faderen tjente som officer. 1822 blev han student fra Herlufsholm, 1826 sekondløjtnant i Kongens Livkorps, 1827 juridisk kandidat, 1828 premierløjtnant i Livkorpset, samme år kammerjunker, 1829 auskultant i Rentekammeret og fra 1833 tillige kaptajn i Livkorpset. 1835-36 foretog han en udlandsrejse til Tyskland og Frankrig.

Amtmanden[redigér | redigér wikikode]

Efter hjemkomsten var Rosenkrantz i de følgende to år ansat hos stiftamtmanden over Lolland-Falsters Stift, dog uden at opgive sin stilling i Rentekammeret. Han blev i de følgende år gentagne gange konstitueret dels som stiftamtmand over Aarhus Stift, dels som amtmand over Ringkøbing Amt. 1842-43 medlem af Skanderborg Amtsråd. Endelig i 1843 udnævntes han til amtmand over Thisted Amt. I sine 23 år i dette embede, fik han rig anvendelse for den praktiske indsigt i landbrugsforhold, som han tidligere havde erhvervet sig ved bestyrelsen af store familiegodser paa Lolland. Særlig fortjent gjorde han sig af bivejenes forbedring, af redningsvæsenets udvikling og af vandvæsenets regulering i amtet. Han modtog da også i tidens løb mange talende vidnesbyrd om, i hvor høj grad amtets beboere påskønnede hans indsats, ikke mindst da han i 1866 overtog embedet som stiftamtmand over Viborg Stift og amtmand i Viborg Amt. Han sad på disse poster i 13 år, ligeledes med anerkendelse af hans dygtighed, indtil han 1879 efter eget ønske afskedigedes fra statens tjeneste og samtidig udnævntes til gehejmekonferensråd. Han havde desuden modtaget følgende hædersbevisninger gennem tiderne: 1840 hofjægermester, 1845 kammerherre, 1868 kommandør af Dannebrog og 1875 storkorset af samme orden. Yderligere var han medlem af den jyske stænderforsamling 1842-46 og af Rigsrådets Landsting 1864-66, men spillede ikke nogen fremtrædende rolle her.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

1. september 1843 ægtede han sin kusine Elisabeth Louise baronesse Rosenkrantz (8. juni 182113. juni 1911), en datter af hans farbroder Holger baron Rosenkrantz til Tustrup og Rosenholm.

Godsejeren[redigér | redigér wikikode]

Gottlob Rosenkrantz var 1833 blevet medejer og fra 1853 eneejer af faderens gods Sophiendal ved Veng. 1843 kom han i besiddelse af LiselundMøn. Han og hustruen arvede desuden herregården Kjærstrup efter deres fælles faster Charlotte Emerentse baronsse Rosenkrantz-Huitfeldt. Hun havde gården fra sin afdøde mand Sophus Frederik greve Raben-Levetzau. Dennes familie bestred imidlertid ægteparrets ret til gården, som ved dom i 1851 blev overdraget til familien Raben-Levetzau. Endelig arvede han 1882 Vorregård i Øster Lisbjerg Herred efter sin yngre broder Fritz.