Spring til indhold

Grå stær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grå stær (katarakt) i et humant øje.

Grå stær eller katarakt er en øjensygdom, hvor øjets linse gradvist mister sin gennemsigtighed som følge af aldersbetingede forandringer, herunder ophobning af degenererede linsefibre. Når uklarheden bliver så udtalt, at synet forringes væsentligt, foreligger der grå stær. Betegnelsen henviser til det grålige skær, som i fremskredne tilfælde kan ses gennem pupillen.[1]

Behandling af grå stær har en lang historie. Allerede i middelalderen kendte man til operative indgreb, hvor den uklare linse blev fjernet, udført af såkaldte stærstikkere. Senere muliggjorde udviklingen af slebne glas, at den bortfjernede linses brydende funktion i nogen grad kunne erstattes med stærkt samlende brilleglas. I moderne øjenkirurgi behandles katarakt ved operation, hvor den uklare linse erstattes af en kunstig intraokulær linse, typisk fremstillet af plastmateriale (plexiglas), hvilket i mange tilfælde kan genskabe et meget godt, undertiden perfekt tilbageskabt, syn.[1]

  1. 1 2 Rath, Martin Fredensborg; Møkker, Morten (2020). Centralnervesystemets anatomi (1. udgave). Roskilde: FADL's Forlag. s. 182. ISBN 978-87-93590-50-2.