Grænsedragningen i Slesvig 1920

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Grænsesten nr. 25. Den blå linje er den gældende grænse, og der er intet ingenmandsland.

Grænsedragningen efter folkeafstemningen i Sønderjylland blev indføjet i dokumentet, der blev underskrevet ved fredsslutningen i Versailles. Her blev det besluttet, at grænsedragningen skulle fastlægges efter en plan, som fremgik af Grænsedragningsdokumentet. Den dermed vedtagne grænse er ikke senere blevet ændret, hverken i nazitiden eller under den ophedede danske debat efter afslutningen af 2. verdenskrig.

Grænseovergange[redigér | redigér wikikode]

Der er overgange for gående eller kørende trafik ved grænseovergangene Kruså, Padborg og Sønderjyske Motorvej. Dertil en række mindre overgange i Aventoft, Møllehus, Rudbøl, Sønder Løgum og Sæd.

Ved Danmarks tiltræden til Schengenaftalen blev ti mindre grænseovergange åbnet, Bejers Kro, Bøgelhus, Haraldsdalvej, Madeskovvej, Rønsdam, Siltoft, Skomagerhus, Sofiedal, Vilmkær og Vindtved.[1]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.jv.dk/artikel/13933:Aabenraa--Graenseborgerne-bliver-hjemme Grænseborgerne bliver hjemme, Jyske Vestkysten 25. marts 2001