Grønvask

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Grønvask (eller grønvaskning) (kendt siden 1997, fra engelsk greenwashing)[1] er en form for spin, hvor man ved vildledende markedsføring af en organisations eller virksomheds aktiviteter eller produkter fremstiller disse mere miljøvenlige og bæredygtige end de er.[2]

Grønvask beskyldes for, i kombination med mangelfuld kontrol, dels at underminere forbrugeres tillid til virksomheders grønne tiltag, dels at gøre det sværere for forbrugere at presse virksomheder til at omstille til grønnere fremstillingsprocesser og virksomhedsdrift.[3] Mange virksomheder forbedrer deres image i offentligheden ved hjælp af grønvask, hvilket især ved store komplekse virksomheder kan sløre sandheden.[4]

Stadig mere forskning inden for social og miljømæssig ansvarlighed tyder på, at uden tilstrækkelig overvågning og kontrol bliver virksomheders grønne tiltag alt for nemt til komediespil og bedrag.[5] Omvendt oplever mange virksomheder, at når de omstiller til en ansvarlig og bæredygtig strategi, og søger at forstå og tilegne sig de nye begreber, kræver det grundlæggende ændringer i virksomhedskulturen. Forbrugere bliver ikke overtalt til at købe, blot fordi virksomheden kommunikerer sine grønne budskaber.[6]

I dag siger alle aktørerne på de finansielle markeder 'grøn, grøn, grøn'. Mange tak. Men kan I faktisk fortælle os, hvor grønne I er?

– Thierry Philipponnat fra ngo’en Finance Watch[7]


Definition og eksempler[redigér | rediger kildetekst]

Det engelske begreb greenwashing blev første gang brugt i 1986 i en artikel af miljøaktivisten Jay Westerveld om amerikanske hotellers på den tid nye praksis med ved skiltning at opfordre gæsterne til at genbruge deres håndklæder, angiveligt for at skåne miljøet. Artiklen hæfter sig ved, at hotellerne i øvrigt intet eller meget lidt gjorde for at nedsætte deres energiforbrug, idet deres udgifter til energi var forblevet de samme. Westerveld konkluderede, at hotellernes egentlige ærinde med skiltene var øget indtjening, og brugte ordet greenwashing om denne og lignende tilsyneladende miljøbevidste, men i øvrigt virkningsløse tiltag.[8][9][10][11][12][13] Man opererer med syv synder inden for grønvask:[14]

  1. Skjult kompromis: at påstå, produktet er grønt, baseret på få egenskaber, uden hensyntagen til andre vigtige miljøspørgsmål; fx er papir fremstillet af træ fra bæredygtigt skovbrug ikke nødvendigvis af den grund bæredygtigt, da også forbrug af energi og kemikalier i papirproduktionen skal med i overvejelserne.
  2. Manglende bevis: at påstå egenskaber ved produktet, som ikke kan eftervises gennem tilgængelig information eller ved uvildig certificering.
  3. Uklarhed: at påstå egenskaber ved produktet, som er så bredt eller uklart definerede, at de sandsynligvis misforstås af forbrugeren; fx at et produkt kun indeholder "naturlige" bestanddele, når stoffer som arsenik, uran, kviksølv og formaldehyd alle er naturligt forekommende og giftige.
  4. Falsk anbefaling: at påstå, produktet har fået en uvildig anbefaling, et miljømærke, når dette ikke er tilfældet.
  5. Produktet uvedkommende: at påstå egenskaber ved produktet, som godt kan være sande, men er uden betydning for forbrugerens vurdering af produktets miljøvenlighed; fx at påstå, produktet ikke indeholder stoffer, som det i øvrigt er forbudt at bruge, såsom CFC-gas.
  6. Mindste af to onder: at påstå egenskaber ved produktet, som godt kan være sande for så vidt angår en snæver produkt-kategori, men som kan vildlede forbrugeren hvad angår en bredere produkt-kategori; fx at påstå, firehjulstrækkere er brændstoføkonomiske.
  7. Løgn: at påstå noget om produktet, som ganske enkelt er løgn; dette er den sjældneste af synderne.

Mens grønvask altid har været forbundet med miljø og bæredygtighed, har visse forskere også brugt begrebet med henvisning til økonomiske og sociale faktorer.[15] Andre har foreslået en mere nuanceret definition i lyset af, det ofte er meget nemt at fremkomme med uretfærdige beskyldninger om grønvask.[16]

Grønvask viser sig ofte som et misforhold mellem de beløb, en virksomhed bruger på at markedsføre sig som grøn og så de beløb, man faktisk bruger på at drive virksomheden på bæredygtig vis. Eksempelvis brugte amerikanske forsyningsselskaber i 1969 otte gange så mange penge på at reklamere for deres forureningsbekæmpende tiltag som de brugte på selve tiltagene.[17]

Grønvask omfatter alt, fra at ændre navnet på en vare der indeholder skadelige kemikalier til et nyt, der giver associationer til noget grønt og naturligt, og til at bruge store summer på at få en stærkt drivhusgasudledende virksomhed til at fremstå som miljøvenlig. Man slører virksomhedens ikke-bæredygtige forretningsstrategi med grønvask.[18]

I 2009 ændrede McDonald's deres europæiske logo fra gul-rød til gul-grøn; en talsmand forklarede ændringen med, at virksomheden ønskede at tydeliggøre virksomhedens forpligtelse til at passe på naturens ressourcer.[19]

Kontrol og regulering[redigér | rediger kildetekst]

I begyndelsen af 2021 offentliggjorde EU-Kommissionen en forbrugerundersøgelse af online-virksomheder inden for beklædning, kosmetik og husholdningsudstyr, der alle hævdede at sælge miljøvenlige produkter. Ud af 344 påstande om miljøvenlighed var 37 % vage og generelle udsagn som „bevidst“, „miljøvenlig“ eller „bæredygtig“, og i 59 % af tilfældene havde virksomhederne ikke tilstrækkelig dokumentation for deres påstande. EU-Kommissionen vurderede, at 42 % af virksomhederne kommunikerede ’grønne’ påstande, som var overdrevne, falske eller vildledende.[20]

På den danske finanslov for 2022 blev der afsat 28 mio kr til Forbrugerombudsmandens kamp mod grønvask de næste fire år.[21]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Lars Ludvigsen og Karin Mortensen Laljani (2009): Bæredygtig kommunikation, Gyldendal Business, 223 sider, ISBN 9788702074239

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ grønvaskning, på ordnet.dk
  2. ^ Etiske og miljømæssige udtryk i markedsføringen, på forbrugerombudsmanden.dk
  3. ^ Dahl, Richard (1. juni 2010). "Greenwashing: Do You Know What You're Buying?". Environmental Health Perspectives. 118 (6): a246-a252. doi:10.1289/ehp.118-a246. PMC 2898878. PMID 20515714.
  4. ^ Condon, Madison. "Climate Change's New Ally: Big Finance". Boston Review. Arkiveret fra originalen 22. september 2020. Hentet 12. maj 2022.
  5. ^ Laufer, William S. (2003). "Social Accountability and Corporate Greenwashing". Journal of Business Ethics. 43 (3): 253-261. doi:10.1023/A:1022962719299. S2CID 153622350.
  6. ^ Ullman, Charlotte (2008). "Compte rendu de l'ouvrage " L'entreprise verte " d'Elisabeth LAVILLE". OpenEdition Journal (fransk) (22–3/4): 337-339. doi:10.4000/netcom.1764.
  7. ^ Store forventninger til EU-lov mod grønvask, artikel på finansforbundet.dk, 27. januar 2020
  8. ^ Motavalli, Jim (2011-02-12). "A History of Greenwashing: How Dirty Towels Impacted the Green Movement". AOL.
  9. ^ "Grønvaskere invaderer børsen" [Greenwashers invade the market]. EPN.dk. Jyllands-Posten. 2008-06-21. Arkiveret fra originalen 2008-07-05. Hentet 2012-12-22.
  10. ^ "Beware of green marketing, warns Greenpeace exec". ABS-CBN News. 2008-09-17. Hentet 2012-11-14.
  11. ^ Hayward, Philip (2009-02-01). "The Real Deal? Hotels grapple with green washing". Lodging Magazine online. Arkiveret fra originalen 2009-02-05.
  12. ^ Suryodiningrat, Meidyatama (2008-08-28). "Commentary: When CSR is neither profit nor public good". Jakarta Post online. Hentet 2012-12-24.
  13. ^ Romero, Purple (2008-09-17). "ABS-CNB News". Abs-cbnnews.com. Hentet 2009-09-11.
  14. ^ The Seven Sins, The Sins of Greenwashing, Home and Family Edition
  15. ^ Julien, Bazillier, Rémi Vauday. The Greenwashing Machine : is CSR more than Communication. OCLC 859511967.
  16. ^ Seele, Peter; Gatti, Lucia (2017). "Greenwashing Revisited: In Search of a Typology and Accusation-Based Definition Incorporating Legitimacy Strategies". Business Strategy and the Environment (engelsk). 26 (2): 239-252. doi:10.1002/bse.1912. ISSN 1099-0836.
  17. ^ Joshua Karliner (marts 2001): A Brief History of Greenwash
  18. ^ 24/7 Wall Street (25. maj 2011). "Top 10 Greenwashing Companies In America". Huffington Post. Hentet 14. december 2020.
  19. ^ "McDonald's rolling out 'green' logo in Europe". NBC News. 2009-11-23. Hentet 2016-07-07.
  20. ^ 'Greenwashing' lever i stor stil. Nu vil EU-Kommissionen lovgive på området, artikel på csr.dk, 12. februar 2021
  21. ^ Greenwashing: Er det for grønt til at være sandt? artikel af Helena Munk Andersen i Samvirke, april 2022, side 20-29

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

BæredygtighedSpire
Denne artikel om bæredygtighed og miljø er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.