Grant's

Grant's er en blended skotsk whisky, produceret af virksomheden William Grant & Sons i Skotland.
Det er verdens tredjebedst sælgende skotske whisky, efter Johnnie Walker og Ballantine's.[1]
Udover den almindelige Grant's blended whisky, så producerer selskabet også en række andre produkter under "Grant's"-navnet.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I 1886 begyndte William Grant at arbejde i destilleribranchen som bogholder. I 1898 gik Pattisons, datidens største blender af skotsk whisky, konkurs, og William Grant trådte til og lancerede Grant’s whisky. William byggede Glenfiddich-destilleriet i Dufftown, Skotland, med hjælp fra sine syv sønner og to døtre. Juledag 1887 producerede destilleriet sit første produkt.[2]
Senere blev Williams svigersøn Charles Gordon virksomhedens første sælger, og i 1909 tilbragte han et år med at introducere Grant’s i Australien og Fjernøsten. I 1915 fastslog en ny lov, at den minimale lagringsperiode for skotsk whisky skulle være 2 år (i dag er den 3 år).[3] Selvom dette førte til ruin for mange skotske destillerier, havde William Grant opbygget et lager af modnende whisky og kunne dermed sikre fortsat produktion.[2]
William Grant døde i 1923, men på dette tidspunkt var familievirksomheden allerede veletableret. I 1963 overvågede Williams oldebarn Charles Gordon opførelsen af Girvan-grain-destilleriet.[4] I 1979 oversteg Grant’s’ salg i Storbritannien for første gang 1 million kasser. I dag er Grant’s fortsat familieejet og -drevet. Den nuværende administrerende direktør, Glenn Gordon, er femte generation af familien, der leder virksomheden.[5]
Grant’s er den ældste familieejede blended whisky og sælges i dag i over 180 lande. Det er verdens fjerdestørste skotske whiskymærke med et salg på 4,1 millioner kasser i første halvdel af 2020.[6] Moderselskabet William Grant & Sons ejer desuden single malt-whiskymærker, herunder Glenfiddich og The Balvenie.[7]
Flaske
[redigér | rediger kildetekst]
Siden 1957 er Grant’s blevet solgt i en flaske med trekantet tværsnit. Designeren, Hans Schleger, kom til Storbritannien som flygtning fra Nazityskland. Han blev bedt om at skabe en karakteristisk og elegant flaske, som både kunne fremhæve whiskyenes kvalitet og farve samt kunne stables og pakkes effektivt. Den trekantede flaskeform blev første gang anvendt i 1956 til Glenfiddich Single Malt Scotch, som også ejes af William Grant & Sons.[8]
I 2002 blev både Grant’s-flasken og etiketten opdateret. Dette omfattede prægning af flasken med Grant-familiens våbenskjold og mottoet ”Stand Fast” – krigsråbet for Clan Grant, som William tilhørte. Teksterne ”Est. 1887” og ”Independent Family Distillers for Five Generations” blev ligeledes tilføjet.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Brooker, Alice (2022-06-30). "Top 10 best-selling Scotch whiskies". The Spirits Business (amerikansk engelsk). Hentet 2023-02-25.
- 1 2 "The History Of William Grant & Sons - Value Advise Sell | Mark Littler Ltd". Mark Littler (britisk engelsk). 2020-04-08. Hentet 2022-02-02.
- ↑ "The laws of Scotch: distillation and casks | Scotch Whisky". scotchwhisky.com (britisk engelsk). Hentet 2022-02-02.
- ↑ "Girvan Distillery: A single grain pioneer". The Spirits Business (amerikansk engelsk). 2016-07-06. Hentet 2022-02-02.
- ↑ Schrieberg, Felipe. "Whisky Tycoon Family Is Scotland's Richest For the Sixth Year In A Row". Forbes (engelsk). Hentet 2022-02-02.
- ↑ "19 best-selling Scotch Whisky brands in the world". GQ India (Indian English). 26. juli 2020. Hentet 2020-07-31.
- ↑ "William Grant & Sons sees great potential in Poland for premium brands". www.stilnovisti.com (engelsk). Hentet 2021-01-14.
- ↑ "Grant's - BELUGA GROUP". belugagroup.ru. Arkiveret fra originalen 31. januar 2023. Hentet 2022-02-02.
| Spire Denne artikel om whisky eller whiskydestillerier er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |