Great Bernera
Great Bernera (skotsk gælisk: Beàrnaraigh Mòr), ofte blot kaldet Bernera (skotsk gælisk: Beàrnaraigh), er en ø og et lokalsamfund i Ydre Hebrider i Skotland. Med et areal på lidt over 21 km2 er den den 34.-største skotske ø.[1]
Great Bernera ligger i Loch Roag ved Lewis' nordvestkyst og er forbundet med denne ø via en vejbro. Broen blev opført i 1953 og var Europas første bro i forspændt beton.[1][2] Øen havde 212 indbyggere i 2025, og den største bebyggelse er Breaclete (gælisk: Breacleit).
Øens økonomi er primært baseret på fiskeri, særligt hummere, og turisme.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Øens navn er af oldnordisk oprindelse[1] og er afledt af navnet Bjarnar, der var far til den nordiske høvding på Lewis, Ketil Bjarnarson (eller Flatneif). Langt størstedelen af områdets stednavne er ligeledes af nordisk oprindelse, hvilket tyder på en omfattende vikingebosættelse.
Det mest almindelige navn på Great Bernera er MacDonald (MacDhòmhnaill eller Dòmhnallach). Det siges, at slægten nedstammer fra en vagtmand for Macaulays af Uig, som gav ham øen som betaling for hans tjenester.[1]
Efter 1962 var øen ejet af Robin de la Lanne-Mirrlees,[1] en tidligere kongelig herold, der blev anerkendt som laird af Bernera. Han arvede senere titlen prins af Coronata og døde i 2012. Hans hjem, Bernera Lodge, lå ved Kirkibost.[1] Bernera blev arvet af hans barnebarn Cyran. Øens beboere forsøger at købe jorden af ham.[3] Familien Mirrlees bestilte et flag, som blev anerkendt af Lord Lyon King of Arms.[4]
Kirkibost / Circeabost
[redigér | rediger kildetekst]I den sydøstlige del af øen ligger den første planlagte småbrugsbebyggelse (croft) på de Ydre Hebrider. Den blev anlagt i 1805, da jarlen af Seaforths landmåler, James Chapman, systematisk udstykkede området i individuelle småbrug. Alle beboerne i den planlagte landsby blev fordrevet i 1823, og den første udgave af Ordnance Surveys kort viste på gribende vis den forladte landsby og de oprindelige parallelle småbrugsgrænser. Landsbyen blev genbosat i 1878, og de oprindelige grænser anvendes fortsat i dag.
Calanais VIII
[redigér | rediger kildetekst]Callanish VIII er en unik opstilling af bautasten nær broen mellem Lewis og Bernera, anlagt i en halvcirkel. Lokalt er den kendt som Tursachan, der blot betyder "stående sten".[5][6] Ruinerne af brochen Dun Barraglom ligger i nærheden.
Bostadh
[redigér | rediger kildetekst]
Bernera er også kendt for sin bosættelse fra jernalderen, muligvis fra piktisk tid, ved Bostadh (eller Bosta).[7] Den blev opdaget i 1992 og er nu dækket af sand, så den bevares. I nærheden er der opført en rekonstruktion af et jernalderhus svarende til de huse, der nu ligger begravet.
På Bostadh Beach findes en Time and Tide Bell, som er en del af en række installationer af Marcus Vergette.[8]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 Haswell-Smith (2004), s. 287-301}}
- ↑ "Details of the construction and opening of the bridge". Arkiveret fra originalen 2010-11-11. Hentet 21. september 2009.
- ↑ Hanlon, Tim. "Locals plan hostile takeover bid for Scottish island to remove aristocrat's grandson owner". Daily Mirror. Hentet 22. februar 2023.
- ↑ "Hebrides (United Kingdom)". Flags of the World. Hentet 28. april 2024.
- ↑ Mark, Colin (2003). The Gaelic-English Dictionary. Routledge. s. 607. ISBN 9780415297608. Hentet 20. maj 2026.
- ↑ "Great Bernera, 'Tursachan', Barraglom". RCAHMS. Hentet 2008-06-22.
- ↑ "Bosta - Iron Age House". Virtual Hebrides. Hentet 11. april 2019.
- ↑ "Bosta - Time and Tide Bell". Virtual Hebrides. Arkiveret fra originalen 11. april 2019. Hentet 11. april 2019.
- Litteratur
- Haswell-Smith, Hamish (2004). The Scottish Islands. Edinburgh: Canongate. ISBN 978-1-84195-454-7.
