Great Observatories program

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
De fire "Store observatorier"

Great Observatories program er en serie af fire store, kraftige rumobservatorier, der blev fremstillet det amerikanske rumagentur NASA med henblik på at undersøge Universet i et særligt område i det elektromagnetiske spektrum ved hjælp af forskellige teknologier. Ansvarlig for programmet var astrofysiker og direktør i NASA, Dr. Charles Pellerin.

Omfattede rumoservatorier[redigér | redigér wikikode]

De fire rumobservatorier er:

  • Chandra X-ray Observatory (CXO) observerer blød røngtenstråling. Det blev opsendt i 1999 med rumfærgen Columbia ved missionen STS-93. Observatoriets navn var oprindeligt Advanced X-ray Astronomical Facility (AXAF).
  • Spitzer Space Telescope (SST) observerer i det infrarøde spektrum. Det blev som det eneste af de tre ikke opsendt med en rumfærge, men blev opsendt i 2003 med en Delta II raket. Før opsendelsen havde observatoriet navnet Space Infrared Telescope Facility (SIRTF).

Programmets historie[redigér | redigér wikikode]

Allerede i 1946 opstod tanken etablering af et rumbaseret observatorium, da astronomen Lyman Spitzer offentliggjorde hans artiklen Astronomical advantages of an extraterrestrial observatory.[3]

I 1960'erne og 1970'erne blev iværksat en række forskellige programmer, der uafhængigt af hinanden skulle stå for udvikling af rumobservatorier. Planerne om et koordineret program blev første gang foreslået i 1979 i NRC-rapporten "A Strategy for Space Astronomy and Astrophysics for the 1980's." Rapporten var grundlaget for arbejdet med programmet "Great Observatories" der anvendte fire forskellige satellitter, der var designet til at observere forskellige dele af det elektromagnetiske spektrum, der er vanskeligt observerbart fra jordbaserede observatorier. Dette perspektiv muliggjorde observatorierne til observation af infrarød og røntgenstråling i stedet for at se disse observatorier som konkurrenter eller afløsere for Hubble og CGRO.[4][5]

Betydning[redigér | redigér wikikode]

Billeder af Krabbetågen taget på forskellige bølgelænger.

Alle fire teleskoper har haft en væsentlig betydning for astronomien. Muligheden for at foretage observationer på andre bølgelængder i høj opløsning og med høj følsomhed ved hjælp af Compton, Chandra og Spitzer har revolutioneret forståelsen af en lang række af astronomiske objekter og har ført til opdagelwsen asf tusinder af nye interessante objekter. Hubble har haft en lang større bevågenhed og medieinteresse end de tre øvrige teleskoper på trods af, at Hubbles observationer i det synlige lys har været en mere begrænset forbedring af følsomheden og opløsningen i forhold til andre jordbaserede teleskoper. Hubbles muligheder for at foretage ensartede observationer i høj kvalitet af har dog medført en større indsigt også på dette område. Observationerne i forbindelse med Hubble Deep Field-projektet har også haft stor betydning for studiet af fjerne galakser.

Udover mulighederne i de enkelte teleskoper har programmet Great Observatories givet mulighed for at sammenligne data fra de forskellige teleskoper, hvilket har givet væsentlige videnskabelige resultater. forskellige objekter udsender strålig på forskellige bølgelængder, og sammenligning af de forskellige målinger af strålingen på disse forskellige bølgelænger, har givet en større forståelse af de undersøgte objekter.

Efterfølgere til Great Observatories[redigér | redigér wikikode]

Nyere rumobservatorier, der skal erstatte eller supplere de fire teleskoper eller allerede opsendt og nogle er i planlægningsfasen.

James Webb Space Telescope (JWST) er palnlagt til at afløse Hubble-teleskopet i 2018.[6] JWST's spejl er mere end dobbelt så stort som Hubbles og vil give en væsentlig højere opløsning og forøge følsomheden dramatisk. JWST vil endvidere foretage observationer i det infrarøde område.

Afløseren til Compton, Fermi Gamma-ray Space Telescope, tidligere GLAST (Gamma Ray Large Area Space Telescope) blev opsendt den 11. juni 2008.[7] GLAST medbringer alene ét hovedinstrument og har således et mindre scope og er langt mindre end Compton. Andre rumobservatorier som HETE-2, opsendt i 2000 og Swift, opsendt i 2004, komplementerer GLAST. Ramaty High-Energy Solar Spectroscopic Imager (RHESSI), opsendt i 2002, foretager observationer i samme bølgelængde som Compton og Chandra wavelengths, men er konstant rettet mod Solen.

Europas INTErnational Gamma Ray Astrophysics Laboratory (INTEGRAL) blev opsendt i 2002 og foretager observationer på samme frakvenser som Compton, men anvender en anden teknologi og komplementerer således Compton og GLAST.

Spitzer påtænkes ikke pt. at blive afløst af et konkret projekt. JWST vil dog kunne foretage mere præcise observationer i området nær-infrarød. Det luftbårne Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy (SOFIA), der anvender en Boeing 747 foretager også observationer i nær- og midt-infrarød. SOFIA er på nogen områder med præcist end Spitzer.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ NASA Updates Space Shuttle Target Launch Dates. NASA. Hentet 2008-05-22. 
  2. ^ Boyle, Alan (2006-10-31). NASA gives green light to Hubble rescue. MSNBC. Hentet 2007-01-10. 
  3. ^ Spitzer, L., REPORT TO PROJECT RAND: Astronomical Advantages of an Extra-Terrestrial Observatory, genoptrykt i Astr. Quarterly, volume 7, p. 131, 1990.
  4. ^ Stern, David P. (2004-12-12). "(S-6) Seeing the Sun in a New Light". From Stargazers to Starships (NASA Goddard Space Flight Center). Hentet 2007-12-07. 
  5. ^ Roman, Nancy Grace (2001). "Exploring the Universe: Space-Based Astronomy and Astrophysics" (PDF). Exploring the Cosmos (NASA). Hentet 2007-12-08. 
  6. ^ The James Webb Space Telescope. NASA. 2013-01-23. 
  7. ^ NASA's Shuttle and Rocket Missions — Launch Schedule. NASA. 2008-06-05. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]