Gregor Mendel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gregor Mendel
Personlig information
Kæle/øgenavn Father of the Modern Genetics, Padre de la genética, Padre de la genética moderna, Father of Genetics, Bavê zanista genetîkê Rediger på Wikidata
Født Gregor Johann Mendel Rediger på Wikidata
20. juli 1822 Rediger på Wikidata
Hynčice, Tjekkiet Rediger på Wikidata
Dåbsdato 22. juli 1822 Rediger på Wikidata
Død 6. januar 1884 (61 år) Rediger på Wikidata
Brno, Tjekkiet Rediger på Wikidata
Dødsårsag Nefritis, nyresvigt Rediger på Wikidata
Gravsted Brno Centralkirkegård, Augustinerordenen på den centrale kirkegård i Brno Rediger på Wikidata
Nationalitet Østrig Østrigsk
Ægtefælle Blev aldrig gift Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Palacký-universitetet,
Wien Universitet,
gymnasium Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Matematiker, naturvidenskabsmand, botaniker, katolsk præst, genetiker, biavler, biolog Rediger på Wikidata
Fagområde Genetik Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Sankt Thomas Klosteret i Brünn Rediger på Wikidata
Elever Leoš Janáček Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Frans Josefsorden Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Gregor Mendels hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gregor Johann Mendel (født 20. juli 1822[1], død 6. januar 1884[2]) var en østrigsk munk og pioner inden for arvelighedslære. Han er blevet kaldt den nyttigste munk i historien. Mendel blev født af en tysktalende familie i et område af Østrig (området hører nu til Den Tjekkiske Republik). I sin barndom arbejdede Mendel som gartner og studerede biavl. På opfordring fra sin fysiklærer, Friedrich Frantz, valgte Mendel at blive munk og tog da fornavnet Gregor.[3]

Liv og gerning[redigér | rediger kildetekst]

Som 21-årig student indtrådte han i Augustinerstiftelsen[4] "Königinkloster" i Brünn (Brno), blev 1847 ordineret til præst og opholdt sig 185153 i Wien, hvor han studerede naturvidenskaberne. I 1854 vendte han tilbage til stiftelsen i Brünn og blev lærer[5] i naturhistorie ved den højere realskole. Under denne periode falder hans biologiske forskning og iagttagelser angående meteorologiske forhold og andre spørgsmål. I 1868 blev han stiftelsens abbed[6] og prælat. De følgende års konflikter mellem staten og kirken optog ham stærkt; videnskabeligt arbejde var der ikke længere tid til. Han døde, uden at hans forskning i mindste måde var bleven forstået af samtiden. Først ved århundredets slutning, da interessen for arvelighedsspørgsmålenes eksperimentelle studium allerede var vakt, blev man opmærksom på hans krydsningsforsøg,[7] som nu med rette anses for grundlæggende for læren om anlægsenheder ved arvelighed.

Mendels Love[redigér | rediger kildetekst]

Han levede sit voksne liv i et kloster; og i klosterhaven[8] han gennemførte sine talrige eksperimenter[9] (analyse af mere end 28.000 ærteplanter),[10] der resulterede i hans to[11] arvelove:[12]

Mendels 1. lov

Ethvert individ har to allele gener for hver egenskab som adskilles ved dannelsen af gameter. Der dannes lige mange gameter med hvert allel, og hunlige og hanlige gameter forenes tilfældigt ved befrugtning. Den blev også kaldt for udspaltningsloven.[13]

Mendels 2. lov

Gener for forskellige egenskaber fordeles uafhængigt af hinanden ved dannelsen af gameter, med mindre allelene for de to gener ligger på samme kromosompar (koblede gener).

Her er et eksempel med menneskers øjenfarve:[13]

Hvert menneske har to alleler som giver farven på øjne. Der findes to forskellige alleler B (B = Brun) og b (b = blå). BB giver dominant brune øjne, og en sådan persons afkom kan kun få brune øjne:

Herunder er vist et krydsningsskema for en recessiv blåøjet person (bb) og en dominant brunøjet (BB). De har kun mulighed for at få brunøjede børn (Bb):

b b
B Bb Bb
B Bb Bb

Herunder en brunøjet (Bb) og en brunøjet (BB). De har også kun mulighed for brunøjede børn (BB og Bb):

B b
B BB Bb
B BB Bb

Herunder en brunøjet (Bb) og en brunøjet (Bb). Dette par har 75 procents sandsynlighed for brunøjede børn (BB og Bb) og 25 procent for blåøjede (bb).

B b
B BB Bb
b Bb bb

Herunder en recessiv blåøjet og en brunøjet. Dette par har 50 procent sandsynlighed for at få brunøjede (Bb) og 50 procent for at få blåøjede (bb) børn:

b b
B Bb Bb
b bb bb

Herunder en blåøjet (bb) og en blåøjet (bb). Dette par har kun mulighed for blåøjede (bb) børn:

b b
b bb bb
b bb bb

Hædersbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

I 1911[14] afsløredes et mindesmærke for ham i Brünn.[15] I 1922 blev Mandels hundredårsdag fejret[16] med deltagelse fra adskillige lande.

Bog[redigér | rediger kildetekst]

Hemmingsen, Ralf (1971): Biologi i billeder. Naturhistorisk Bibliotek. ISBN 87-15-07068-9 s. 74 - 81.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Wikimedia Commons har medier relateret til:
NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi