Grenet edderkopurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Grenet Edderkopurt)
Grenet edderkopurt
Grenet edderkopurt (Anthericum ramosum) Foto: BerndH
Grenet edderkopurt (Anthericum ramosum)
Foto: BerndH
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Liliopsida (Enkimbladede)
Orden Asparagales (Asparges-ordenen)
Familie Agavaceae (Agave-familien)
Slægt Anthericum (Edderkopurt)
Art A. ramosum
Videnskabeligt artsnavn
Anthericum ramosum
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Grenet edderkopurt (Anthericum ramosum) er en 30-60 cm høj urt, der vokser på tørre bakker og kystskrænter.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Grenet edderkopurt er en flerårig urt med en rosetdannende vækst. Bladene er græsagtige, dvs. linjeformede og flade med lang spids og hel rand. Begge sider er lyst grågrønne.

Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser de forgrenede, blomsterbærende stængler hæve sig op over bladrosetten. Blomsterne sidder i endestillede toppe, de er regelmæssige og har hvide kronblade, sådan at de ser stjerneagtige ud. Frugterne er kuglerunde kapsler.

Rodnettet består af en kort rodstok, som bærer en trævlet masse af tykke og dybtgående rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år).

Voksested[redigér | rediger kildetekst]

Indikatorværdier
grenet edderkopurt
L = 7 T = 5 K = 4 F = 3 R = 7 N = 3

Arten er knyttet til de tørre og varme, europæiske steppeområder. Derfor er den mest almindelig i Syd- og Sydøsteuropa, og den bliver mere og mere sjælden, jo længere mod nord og vest, man kommer. I Danmark findes den kun på nogle få, tørre bakker. Overalt er den knyttet til plantesamfundet Geranion sanguinei, som findes, hvor der er fuld sol til let skygge, neutral og humusfattig jord med et ringe næringsindhold.

Ved Neusiedler See i Burgenland, Østrig, findes den på tørre, sydvendte kalkbakker sammen med bl.a. svalerod, alpevoldtimian, blodrød storkenæb, Cornonilla coronata (en Kronvikkeart), cypresvortemælk, hvid diktam, jordstar, kantet konval, opret galtetand, pilebladet tusindstråle, skærmokseøje, stor knopurt, tidlig timian, virgilasters, ædelkortlæbe, ægte alpeviol og østrigsk gyvel[1].

Indholdsstoffer[redigér | rediger kildetekst]

Planten indeholder steroidsaponiner.


I Prags botaniske have


Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | rediger kildetekst]


Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.