Grete Knudsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Grete Knudsen (født 13. oktober 1940 i Bergen) er en norsk politiker (Ap). Hun tog lærerskoleeksamen i 1963. 1963–80 var hun henholdsvis lærer, inspektør og rektor ved forskellige skoler i Bergen. Samtidig fuldførte hun universitetsstudier i specialpædagogik, og blev adjunkt i 1975. Hun fik tre børn. [1]

Karriere[redigér | redigér wikikode]

I 1979 blev Grete Knudsen hentet ind som statssekretær af Einar Førde. Knudsen var valgt til Stortinget fra Hordaland fylke for perioderne 1981-2001. Hun var socialminister og handelsminister i Regeringen Gro Harlem Brundtland III og erhvervsminister i Regeringen Thorbjørn Jagland og Regeringen Jens Stoltenberg I. Hun var central i forhandlingerne om norsk medlemskab i EU i 1994, men mislykkedes i at skabe en ja-stemning i folket. Som kendt blev det nej igen, ligesom ved afstemningen i 1972.

Efter fem perioder på Stortinget og mange år i regering, trak Knudsen sig fra nominationskampen i 2001. For at slippe for at blive smidt ud, trak hun sig også fra Aps centralstyre. Efter tyve år på politikkens højder - også som betroet statsråd hos statsministrene Gro Harlem Brundtland, Thorbjørn Jagland og Jens Stoltenberg - var hendes fald ligeså enormt som hendes svig. [2]

Faldet[redigér | redigér wikikode]

Ved denne kaj lå Mjellem & Karlsens værft (Marineholmen i Bergen). I dag er der en handelshøjskole, BI.

Sammen med den tidligere borgmester i Bergen, Bengt Martin Olsen, gik Knudsen forretningsmanden Carl Fredrik Seims ærinde og tjente store beløb, da han overtog værftet Mjellem & Karlsen og nedlagde mere end 300 af Bergens industriarbejdspladser. Knudsen forrådte dertil sit eget parti, der kæmpede hårdt for at få en ny fregatdok på den militære flådebase Haakonsvern i Bergen. Knudsen kendte udmærket til kampen; alligevel gik hun i Aps centralstyre imod en ny dok på Haakonsvern, uden at oplyse om, at hun var købt og betalt af Carl Fredrik Seim, der ville have fregatterne i sin egen dok. Da sammenhængen gik op for Aps repræsentantskab i Bergen, førte det til en afskyerklæring om hendes illoyale optræden. [3]

Midt i valgkampen i 2013 udgav Knudsen sin selvbiografi Basketag. Det fik Ap-politikeren Martin Kolberg til at udbryde: "Hun har onde hensigter!" før han tog til genmæle mod hendes beskrivelse. [4] Knudsen, der lige var kommet på fode efter en alvorlig kræftsygdom, sagde, at hun "ikke havde ventet sig andet fra ham". [5] Stoltenberg og Jonas Gahr Støre afstod fra at kommentere bogen. [6]

Grete Knudsen kom også på kant med Stortingets pensionsordning, idet hun hævede stortingspension parallelt med, at hun saltede penge ned i et aktieselskab. Stortingspensionen gav hun dog afkald på, efter at Stortingets direktør Hans Brattestå udtalte, at hun havde bragt pensionsordningen i vanry. Stortingspræsident Kirsti Kolle Grøndahl sagde: "Det er ikke kønt at se en gammel Ap-radikaler manøvrere sig ind i rækken af kyniske skatteplanlæggere." "Knudsen ødelægger Aps valgkamp," sagde Anne-Grete Strøm-Erichsen sommeren 2003. "Folk reagerer stærkt på Mjellem & Karlsen-sagen. Det gør jeg også." [2] Forretningsmanden Carl Fredrik Seim blev senere idømt 4 års fængsel for underslæb af 1,5 millioner kroner og bedrageri for mere end 50 millioner. [7]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Grete Knudsen – Norsk biografisk leksikon
  2. ^ a b Grete Knudsens vekst og fall | Preik
  3. ^ Bergensavisen - - Trekk deg, Grete!
  4. ^ Kolberg om bokbomben: – Hun har onde hensikter
  5. ^ https://www.vg.no/nyheter/innenriks/arbeiderpartiet/grete-knudsen-jeg-kom-aldri-paa-godfot-med-gro/a/10119455/
  6. ^ Håper Grete Knudsen kastes ut av Ap - Dagbladet
  7. ^ Høyesterett avviser Seims anke

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]