Grete Christensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Grethe Christensen)

Grete Christensen (født 27. juni 1957 i Store Merløse, Sjælland[1]) er en dansk sygeplejerske, der fra 2009 til 2023 var formand for Dansk Sygeplejeråd[2] og Sundhedskartellet.[3] Christensen afløste Connie Kruckow på disse poster, og blev selv efterfulgt af Dorthe Boe Danbjørg.[4]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Grete Christensen blev uddannet fra sygeplejeskolen i Holbæk i 1981. De følgende år arbejdede hun som sygeplejerske ved hhv. Bornholms og Holbæks Centralsygehuse, hvor hun også tog efteruddannelsen til intensivsygeplejerske.[1]

Hendes engagement i fagforeningspolitik startede med en tillidsmandspost i 1984.[1] I 1991 blev hun Amtskredsformand for Dansk Sygeplejeråd Vestsjællands Amt og i 1998 blev hun 1. næstformand i Dansk Sygeplejeråd; denne post bestred hun frem til hun i maj 2009 blev fungerende formand for Dansk Sygeplejeråd med Connie Kruckows afgang, og med valget i september samme år blev hun Formand for DSR. Hun har tillige bestridt posten som Formand i Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse fra år 2000[2] og har været præsident for the European Federation of Nurses fra 2007 til 2010.[1]

Privat[redigér | rediger kildetekst]

Grete Christensen bor i Holbæk med sin mand. Hun har to børn, en søn og en datter.[1]

Grete Christensen blev optaget i Kraks Blå Bog i 2010.[5]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e "Tidsskriftet Sygeplejersken, nr. 20, 2010". Arkiveret fra originalen 13. januar 2017. Hentet 26. november 2010.
  2. ^ a b "Formandsvalget 2009". Arkiveret fra originalen 10. marts 2014. Hentet 2009-09-14.
  3. ^ Tidsskriftet Sygeplejersken, nr. 11, 2010.
  4. ^ DSR om valget af ny forkvinde 2023.
  5. ^ Tidsskriftet Sygeplejersken, nr. 11, 2010.