Grigorij Potjomkin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grigorij Potjomkin
Personlige detaljer
Født 13. september 1739
Tjizjevo, Smolensk oblast, Rusland
Død 5. oktober 1791 (52 år)
Iași, Rumænien
Gravsted Sankt Katarina-katedralen
Partner Katarina 2. af Rusland
Far Alexander Potemkin
Uddannelses­sted Moskvas Kejserlige Universitet
Beskæftigelse Sprogforsker, militærperson, politiker Rediger på Wikidata
Religion Den russisk-ortodokse kirke
Udmærkelser Andreasordenen (1774)
*Skt. Stanislaus-ordenen
*Sankt Annas Orden (1770)
*Serafimerordenen (1776)
*1. klasse af Sankt Georgsordenen (1788)
*Order of St. George, 2. klasse (1775)
*Sankt Georgsordenens 3. klasse (1770)
*Sankt Vladimirs orden
*Ridder af Sankt Aleksandr Nevskij-ordnen (1774)
*Det gyldne sværd for tapperhed (1774)
*Sankt Vladimirs orden, 1. klasse (1782)
*Ridder af Elefantordenen (1776)
*Den Hvide Ørns Orden
*Den Sorte Ørns Orden
*Elefantordenen Rediger på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Ridder af Elefantordenen

1776

Fyrst Grigorij Aleksandrovitj Potjomkin-Tavritjeskij (russisk: князь Григо́рий Алекса́ндрович Потёмкин-Таври́ческий) (11. oktober 173916. oktober 1791) var en russisk feltherre, statsmand og adelsmand, der var den russiske kejserinde Katarina den Stores favorit og rådgiver.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Potjomkin blev født ind i en familie af adelige godsejere.[1] Han tiltrak sig først Katarina den Stores gunst, da han hjalp med hendes kup i 1762,[2] og udmærkede sig derefter som militær leder i den russisk-tyrkiske krig (1768-1774).[3] Han blev Katarinas elsker, favorit og muligvis også hendes ægtefælle. Efter at deres kærlighedsforhold var afkølet, forblev han hendes livslange ven og foretrukne statsmand. Han var både storadmiral og leder af hele Ruslands land- og irregulære styrker. Blandt Potjomkins militære resultater var Ruslands annektering af Krim-khanatet i 1783 og den vellykkede anden russisk-tyrkiske krig (1787-1792) .

I 1775 blev Potjomkin udnævnt til generalguvernør i Ruslands nyerobrede sydlige provinser. Som enevældig hersker arbejdede han på at kolonisere området og handlede kontroversielt brutalt mod kosakkerne, der boede der. Han grundlagde byerne Kherson, Nikolajev (i dag: Mykolajiv), Sevastopol og Jekaterinoslav (i dag: Dnipro). Havne i området blev baser for Sortehavsflåden.

Potjomkin var kendt for sin kærlighed til kvinder, hasardspil og materiel rigdom. Han tog initiativ til opførelsen af ​​mange historisk betydningsfulde bygninger, herunder Det Tauriske Palads i Sankt Petersborg. Han døde i 1791 under forhandlingerne om Jassytraktaten, der afsluttede Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792).

Eftermæle[redigér | rediger kildetekst]

  • Potjomkins navn er forbundet med de sandsynligvis mytiske potemkinkulisser, en list der involverede opførelsen af ​​malede facader, som på afstand skulle efterligne rigtige landsbyer, fulde af glade, velnærede mennesker, med det formål at imponere kejserinden og hendes besøgende gæster under en rejse gennem det nyligt annekterede Krim. I dag bruges udtrykket om noget, der skal syne af mere, end det er.[4]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Montefiore 2001, s. 13.
  2. ^ Montefiore 2001, s. 45ff.
  3. ^ Montefiore 2001, s. 91ff.
  4. ^ Tetzlaff 1995, s. 279.
  5. ^ a b Chernova, Anna; Pincheta, Rob (28. oktober 2022). "Russia removes bones of 18th-century commander revered by Putin from occupied Ukrainian city". CNN (amerikansk engelsk). Hentet 12. december 2022.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]