Grizzlybjørn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grizzlybjørn i Yellowstone National Park.

Grizzlybjørn (Ursus arctos horribilis), også kaldt amerikansk grizzlybjørn og amerikansk brunbjørn, anerkendes ofte af taksonister som en egen nordamerikansk underart af brunbjørn (Ursus arctos). Grizzlybjørne kan i nordamerikansk sammenhæng kaldes indlandsbjørne, i motsætning til brunbjørn og kodiakbjørnen som er en kystbjørn.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Grizzlybjørnen er en stor og kompakt bjørn med indslag af gråt i toppene af det ydre hårlag i pelsen, hvilket giver den en "grålighed", deraf navnet grizzly. Grizzlybjørnen er kendetegnet ved en stor pukkel på ryggen, siddende mellem skulderbladene. Dette er en muskelmasse, som bjørnen bruger til at give styrke til forlabberne, når den graver. Hovedet er stort og rundt og giver den et konkavt ansigtsudryk set i profil.

Det findes også en mindre anerkendt sort grizzly (Ursus arctos lasiotus), også kaldt amurgrizzly, i Asien. Tidligere fandtes også en mexicansk grizzlybjørn (Ursus arctos nelsoni), men denne antages at være uddød omkring 1982–1986.

Grizzlybjørnen vejer normalt omkring 180-410 kg, men ekstremt store hanner kan nå en vægt på nærmere 640 kg.[1] Hannen bliver gerne ca. 1,8 gange større end hunnen. Pelsfarven varierer meget i forhold til dens geografiske spredning, fra nærmest blond til mørk brun og næsten sort. Farveforskellene kan være et resultat af det habitat, som bjørnen lever i, hvilket omfatter forskelle i både føde og klima. Bjørne, der leve i kystnære omgivelser er ofte mere brune, mens indlandsbjørnene ofte bliver mere grå.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Biologi Stub
Denne artikel om biologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.